Unge kunstnere undersøger forandring i ny foto- og videoudstilling på Kulturværftet
19.1.2026 12:00:00 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Fra den 6. til 18. februar præsenterer studerende fra Kulturværftets kunstuddannelse BGK Artlab udstillingen TRANSFORMER på Kulturværftet i Helsingør. I udstillingen undersøger de unge kunstnere ’forandring’ som både proces og tilstand – gennem fotografi og video.

Transformation som tema
Med temaet transformation som afsæt udforsker eleverne spørgsmål om identitet, krop, relationer og selviscenesættelse. Værkerne spænder fra det intime og sårbare til det teatralske og iscenesatte og viser, hvordan mennesket konstant er i bevægelse – fysisk, mentalt og socialt.
Gæstekunstner Frida Retz
Som en del af projektet har BGK Artlab inviteret billedkunstner Frida Retz som gæstekunstner. Retz arbejder med video, performance, fotografi og installation og er kendt for sine sanselige og teatralske universer, hvor humor og ubehag mødes. Hun har udstillet på bl.a. Rundetårn, Kunstnernes Efterårsudstilling og Påskeudstillingen og modtog i 2024 et arbejdslegat fra Statens Kunstfond.
Officiel åbning
Udstillingen åbnes fredag den 6. februar kl. 18.00-20.00 på Kulturværftet. Ferniseringsprogram:
🔹 18.00 Velkommen ved Jacob Tækker
🔹 18.15 Tale ved Ulla Kokfelt, formand for Kultur- og Turismeudvalget, Helsingør Byråd
🔹 Udstillingen er åben
📍 Krydsfeltet, Kulturværftet, Allégade 2, 3000 Helsingør
Udstillingsperiode: 6.–18. februar 2026
Åbningstider:
Mandag–fredag kl. 10.00–18.00
Lørdag–søndag kl. 11.00–16.00
Deltagende kunstnere
Alma Klara Johannesen, Franka Wohlert, Maja Filskov Bjerre Thordrup, Coco Klokkeblomst Jensen, Zamuel Nemo Tellram-Thrane, Nilaus Falk, Maria Lessél Breum, Johanna Børresen, Mathias Clorius, Clara Plantin, Zakaria El Haddad, Molly Nevermann, Signe Munch, Hannah Siiger, Olga Kuhlmann, Eka Soewito Grubbe.
Faktaboks:
BGK Artlab er en treårig kunstuddannelse udbudt af Kulturværftet, som henvender sig til unge mellem 15-25 år, der ønsker at dygtiggøre sig inden for billedkunsten og blive en del af et spændende kreativt og kunstnerisk miljø for unge.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny podcast: Nordiske kulturstemmer samles om nødvendige greb mod fragmentering4.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan styrker vi nordisk sammenhængskraft i en tid, hvor politisk polarisering, sproglige forskydninger og faldende mobilitet udfordrer vores fælles kulturelle grundlag? Det var afsættet, da Kulturværftet i Helsingør og Elsinore 2032 samlede en række nordiske kultur- og samfundsaktører til rundbordssamtale. Nu udkommer samtalen som podcast – med særlig vægt på tre centrale greb, der går igen på tværs af alle bidrag: smidigere samarbejdsmodeller, styrket sprogforståelse og konkrete partnerskaber, der kan modvirke den fragmentering, som præger tiden.
Vinterferie på Kulturværftet og Toldkammeret29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien nærmer sig, og på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer vi traditionen tro til en uge fyldt med leg, kreativitet og hygge. Glæd jer til alt fra teater og tegneworkshops til brætspil, bålhygge og ikke mindst den sprødeste tradition: Fastelavnsbollefabrikken.
Kulturværftet afslører værterne for 2026’s store koncertfest KUTO Club28.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
KUTO Club løfter i år barren endnu en gang – og det sker med to værter, der i dén grad har fingeren på pulsen i dansk ungdomskultur: Loke Lund og Nomi.
Siciliensk guitarfænomen gæster Kulturværftet: Matteo Mancuso giver første koncert i Danmark21.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulturværftet får besøg af et af de mest opsigtsvækkende nye navne på den internationale musikscene, når den italienske guitarvirtuos Matteo Mancuso indtager scenen mandag den 11. maj 2026. Koncerten markerer Mancusos første optræden i Danmark – og forventningerne er høje.
Rickie Lee Jones gæster Kulturværftet i Helsingør 1. juni20.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulturværftet i Helsingør får 1. juni fornemt besøg af en af USA’s mest markante sangere og sangskrivere, når den ikoniske Rickie Lee Jones indtager scenen. Med en karriere, der strækker sig over fem årtier, og med en række milepæle, der har formet amerikansk musik, står publikum foran en helt særlig aften i selskab med en kunstner, der konsekvent har fulgt sin egen musikalske kompasnål.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




