73-årige Lisan Jensen: Det er virkelig, virkelig svært
20.1.2026 06:30:00 CET | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
Intet problem er for småt, og der findes ingen dumme spørgsmål i Ældre Sagens IT-café på Randers Bibliotek. Her hjælper de frivillige med alt fra tekstbehandling til håndtering af programmer.

”Det begynder at blive virkelig, virkelig svært for mig. Det er til daglig frustration – faktisk forbundet med angst. Det er jo heller ikke nemt, når man er født i stenalderen,” siger 73-årige Lisan Jensen – det sidste trods alt med et glimt i øjet.
Lisan Jensen besøger Ældre Sagens IT-café på Randers Bibliotek for første gang i dag for at se rummet og finde ud af, om de frivillige har tid til at hjælpe hende.
”Der er så mange ting, at det føles overvældende,” siger hun, mens hun bliver vejledt i at skabe adgang til sin google-konto.
”Prøv at lave en liste over alle de ting, du gerne vil have hjælp til – så kan vi tage det lidt ad gangen,” råder Jens Dyrmose, der har været frivillig i IT-caféen i fem år.
Ældre Sagens IT-café på Hovedbiblioteket holder åbent om mandagen fra 10 til 12 og om tirsdagen fra 12.30 til 14.30. På Kristrup Bibliotek kan man få hjælp om onsdagen i lige uger fra 12 til 14.
Højreklik er lettere med en mus
Svend Aage Jensen har i flere år siddet i bestyrelsen for sin andelsforening. Nu mener han, at der skal friske kræfter til, og derfor vil han gerne have slettet de dokumenter, der hører bestyrelsesarbejdet til.
”Jeg har brugt caféen før, og det fungerer rigtig godt. Så er der heller ingen grund til at betale for et besøg af en IT-tekniker,” siger den 86-årige pensionerede buschauffør.
I dag bliver han guidet til, hvordan man kan slette dokumenter via højreklik. Det fungerer ikke ret godt på den bærbare computer, han har medbragt, men det problem løser Jens Dyremose ved at koble en mus til maskinen.
De frivillige i IT-caféen er ikke specialister, men kan alle sammen noget forskelligt, der gør dem i stand til at hjælpe med lidt af hvert. Jens Dyremose er 58 år og pensioneret soldat. Han er autodidakt inden for arbejdet med IT og holder af at bruge sine evner på at hjælpe andre mennesker.
”En del af de ældre er bange for at bruge digitale løsninger, fordi de frygter negative konsekvenser, hvis de gør noget forkert. Det lykkes os heldigvis at hjælpe langt de fleste, og hvis vi ikke kan hjælpe, så henviser vi til nogen, der kan,” siger han.
Kontakter
Erik LuxhøjBibliotekar, Information og Digital betjening, Randers Bibliotek
Tlf:87 10 68 47el@randersbib.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Randers Bibliotek pakker litteratur ind i natur6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Bibliotek inviterer på litterære møder med træer, årstidernes poesi, allerhelgensgys, lommelygtesang og et møde med en heks i forbindelse med det landsdækkende projekt ’Natur på nye måder’. Formålet er blandt andet at skabe en følelse af forbundethed med naturen som kilde til trivsel og mening i samspil med litteraturen.
SÅ SYNG DA RANDERS – med Louise Brown og Christian Koudahl Bach1.7.2026 15:26:06 CEST | Pressemeddelelse
Korby Randers inviterer til en hyggelig eftermiddag med fællessang søndag den 9. august kl. 15.00 på Skovbakken – under de smukke bøgetræer.
Bibliotekernes rolle i demokratiet under lup30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske biblioteker har muligheden for at understøtte den demokratiske dialog i Danmark. Bibliotekerne i hele landet kan nu få adgang til to nyudviklede produkter, der kan bidrage til at kvalificere og styrke demokratiarbejdet lokalt.
Pride 2026: Regnbuefest på Randers Bibliotek18.6.2026 06:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 4. juli 2026 fyldes Randers af farver, fest og fællesskaber, når Pride indtager byen for fjerde år i træk. Randers Bibliotek bakker op om arrangementet med aktiviteter for både børn og voksne.
Ny undersøgelse: Randers læser mere end landsgennemsnittet17.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at borgerne i Randers Kommune låner flere bøger på biblioteket end den gennemsnitlige dansker. Det glæder bibliotekschef Anja Tofthøj Warrer, der ser det som en positiv udvikling med potentiale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

