Ti idrætshaller klar til forvandling

Kampagnen “Idrætshaller til tiden” skal sætte nye standarder for, hvordan idrætshaller i hele Danmark kan bygges om, så de bedre understøtter eksisterende fællesskaber, nye brugere og nye idrætstendenser.

39 haller har søgt om at komme med i kampagnen. Nu er ti haller - syv idrætshaller i Jylland, en på Fyn, en på Sjælland og en på Lolland - udvalgt, og de får hver 150.000 kroner, som skal bruges på en konkret skitsetegning og et projektudviklingsforløb med en ekstern arkitektrådgiver. 

”Den store interesse for kampagnen vidner om, at der er et udpræget ønske om at gentænke idrætshallernes rolle lokalt og ind i fremtiden. Nu glæder vi os til det videre arbejde med de udvalgte projekter og til at se, hvordan de kan inspirere endnu flere haller til at tænke nyt”, siger Jon Gerner, direktør i Lokale og Anlægsfonden (LOA), der står bag kampagnen sammen med Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Siden foråret har LOA og DIF rådgivet mange af landets kommuner og haller om at udvikle visioner for ombygning af hallerne.

Bæredygtige løsninger

Baggrunden for kampagnen er, at der gemmer sig et kæmpe potentiale i at ombygge klassiske danske idrætshaller, som der i dag findes ca. 1.600 af over hele landet. Mange af hallerne blev for 60 år siden designet til primært at rumme boldspil, og der er ikke tænkt så meget over de sociale mødesteder.

Ved at bygge om med fokus på fleksibilitet og fællesskab kan hallerne fortsat rumme den oprindelige idrætsgren, men samtidig byde nye idrætstendenser og andre aktører ind, så endnu flere kan dyrke idræt og tage del i fritidslivets meningsfulde fællesskaber.

”Idrætsbilledet udvikler sig hele tiden, og vi har brug for haller, som også kan rumme nye tendenser. At bygge om i stedet for at bygge nyt vil ofte være en god løsning i forhold til både økonomi, bæredygtighed og pladsproblemer,” siger Morten Mølholm Hansen, der er administrerende direktør i DIF, og fortsætter:

”Jeg er meget spændt på at se de forskellige projekter udvikle sig. jeg tror på, at de danske idrætshaller kan hente uvurderlig inspiration fra det arbejde, som nu sættes i gang.”

Frem til efteråret bliver der arbejdet på de 10 forskellige projekter, hvorefter tre af dem udvælges. Disse tre vil blive udvalgt som fyrtårnsprojekter og får støtte på op til 10 millioner kroner til realisering af projekterne. De resterende projekter kan efterfølgende vælge at søge om støtte til realisering.

De 10 udvalgte projekter er:

1. Løkken Idrætscenter: Her er hallen fuldt booket, men mangler at fungere som naturligt mødested. Ønsket er at udvikle et idræts- og aktivitetshus, der bevarer hallens tidstypiske udtryk fra 1972 og samtidig udnytter nærheden til Vesterhavet.
   
   
2. Asaa Hallen: Her savnes flere aktive, især unge og voksne. Hallen har i dag 300–400 brugere, men opleves lukket på grund af sin arkitektur. Det ønskes ændret, så hallen i højere grad afspejler byens centrale placering og stærke frivilligkultur, som blev anerkendt med kåringen som årets landsby i 2023.
   
   
3. Stadionhallen Holstebro: Stadionhallen midt i Holstebro by har potentiale til mere liv, både for nuværende og potentielle nye brugere ved at skabe mere aktivitet og sammenhængskraft. Hallen ønskes derfor udviklet til et fællesskabshus med bedre opholdszoner, fleksible træningsområder og inddragelse af udearealerne.
   
   
4. Ølgod Hallerne er udbygget i flere etaper, hvilket har skabt oplevelsen af, at rummene er lukkede. Ønsket er at udvikle et moderne bytorv i hallen med mere liv mellem aktiviteterne og møder på tværs af alder og interesser. Hallen har op mod 500 daglige brugere.
   
   
5. Hammershøj Hallen er fuldt booket, men ønskes gjort mere levende, moderne og åben. Huset skal rumme både idræt, kreative aktiviteter og uformelle møder og indgå som en del af projektet Højdepunktet, der skaber en helhed mellem hal, skole og friluftsbad.
   
   
6. Hasselagerhallen: Kolt-Hasselager har haft befolkningstilvækst siden 2015, og udviklingen forventes at fortsætte. Idrætshallen opleves som nedslidt og lukket og ønskes moderniseret til et samlingspunkt for hele byen. Målet er at fastholde borgerne lokalt – og styrke rammerne for idræts- og kulturaktiviteter på tværs af aldersgrupper.
   
   
7. Marskhallen i Højer står alt for ofte tom og skal gentænkes som et åbent og tilgængeligt aktivitetscenter for alle generationer. Fokus er at styrke det lokale fællesskab og gøre Marskhallen til et samlingssted for hele lokalsamfundet, - et sted, som også er med til at modvirke inaktivitet og ensomhed, og som styrker følelsen af lokal identitet og ejerskab. Der skal være plads til både planlagte og spontane aktiviteter, og udearealerne skal også tænkes ind. 
   
   
8. Skovparkhallen i Nyborg adskiller sig med sin særlige arkitektur og sit karakteristiske tag med halvbuede betonelementer. Fremover skal hallen være mere åben for både formelle og uformelle aktiviteter samt nye og eksisterende brugere. Hallen ligger i boligområdet Skovparken, som er udpeget til at få et løft.
   
   
9. Sakskøbing Sportscenter: I Sakskøbing på Lolland ønskes et idræts- og fællesskabshus, der samler mennesker på tværs af alder og interesser. Sportscenteret har en anderledes arkitektur med syv plan, men fremstår nedslidt. Hallen er fuldt booket, og projektet skal imødekomme efterspørgslen og bidrage til bedre sundhed.
   
   
10. Taastrup Idrætscenter: Høje Taastrup Kommune oplever stor befolkningstilvækst, som forventes at fortsætte, så Taastrup Idrætscenter, som i dag har cirka 770 daglige brugere, skal også følge med. Ambitionen er at aktivere flere på tværs af alder og baggrund inden for de eksisterende rammer – også udendørs, hvor en ny folkepark er på vej.