GF Fonden

Eleverne på Frydenhøjskolen har selv tegnet ny cykelbane – nu kan de øve cykling i trygge rammer

Del

HVIDOVRE: Frydenhøjskolen har fået en ny, stor cykelbane og en målrettet cykelstrategi, der skal hjælpe alle nuværende og kommende elever med at blive sikre på cykel og komme på flere ture i undervisningen

Nora fra 2.A fik den store ære at klippe den røde snor under stor jubel fra sine skolekammerater
Nora fra 2.A fik den store ære at klippe den røde snor under stor jubel fra sine skolekammerater Foto: GF Fonden

”Skolegården er blevet meget federe, for så kan man jo cykle, når man vil!”

Begejstringen var stor, da Frydenhøjskolen i går indviede sin nye cykelbane med taler, sang og klipning af den røde snor. Ikke mindst fordi eleverne fra 2.A selv har været med til at udforme banen.

”Det var sjovt at tegne cykelbanen, og det er meget sejt at kunne sige, at det er os, der har lavet den,” fortæller Nora fra 2.A, der var så heldig at klippe den røde snor, mens klassekammeraterne heppede højlydt på hende.

Cykelbanen er blevet til med støtte fra GF Fonden, der sammen med mere end 400.000 medlemmer ejer GF Forsikring. Udover banen har skolen blandt andet fået midler til flytbare færdselstavler og refleksveste, de kan bruge, når de skal på tur.

Manglende cykelfærdigheder satte stop for udflugter

Selvom Frydenhøjskolen har et erklæret mål om at bruge både skov, strand og by i undervisningen, oplevede især indskolingslederne, at børnene simpelthen ikke cyklede godt nok til at komme afsted.

”Vi har al mulig dejlig natur i nærheden, men vi kan jo ikke komme ud til den, når børnene ikke kan cykle,” fortæller udeskolevejleder Janne Storm, der efter dialog med sine kolleger tog initiativ til at løse udfordringen.

Løsningen blev en ansøgning til GF Fondens Trafiklegat om midler til en cykelbane i skolegården, hvor eleverne kan øve cykling og trafikregler i trygge rammer og hurtigt blive klar til at erobre verden uden for skolen.

Et fælles projekt

Da idéen først var på plads, mødte Janne stor opbakning fra sine kolleger. Én lærer designede banen med sine elever, en anden brugte cykeltemaet i musikundervisningen, en tredje arbejdede med cyklens geometriske former i matematik, og en fjerde lavede cykeldiktat i dansk. Og sådan tog en målrettet cykelstrategi form: Alle elever skal kunne cykle godt og sikkert i slutningen af 1. klasse.

Og til sommer skal både strategien og elevernes brug af den nye cykelbane stå sin prøve. 1. klasse vil nemlig slutte skoleåret af med en fælles cykeltur til stranden. En cykeltur på knap 4 kilometer, der skal give dem mod på endnu flere fælles cykeloplevelser.

Kontakter

Billeder

Der var trængsel på den nye cykelbane, da snoren først snoren blev klippet.
Der var trængsel på den nye cykelbane, da snoren først snoren blev klippet.
Foto: GF Fonden
Download
Den nye trafikbane på Frydenhøjskolen er fyldt med både rundkørsler, p-pladser og sammenfletninger. Men der er også blevet plads til flere lange strækninger, hvor man kan få godt med fart på cyklen.
Den nye trafikbane på Frydenhøjskolen er fyldt med både rundkørsler, p-pladser og sammenfletninger. Men der er også blevet plads til flere lange strækninger, hvor man kan få godt med fart på cyklen.
Foto: GF Fonden
Download
En af elevernes store ønsker til cykelbanen var en rundkørsel. Dem har de fået to af, så de rigtigt kan træne sving, stop og start.
En af elevernes store ønsker til cykelbanen var en rundkørsel. Dem har de fået to af, så de rigtigt kan træne sving, stop og start.
Foto: GF Fonden
Download
Der blev kørt på cykel til den helt store guldmedalje til den officielle indvielse af banen.
Der blev kørt på cykel til den helt store guldmedalje til den officielle indvielse af banen.
Foto: GF Fonden
Download
Saga og Nora fra 2.A har været med til at tegne Frydenhøjskolens nye cykelbane. Her står de med en af de første tegninger til tegninger.
Saga og Nora fra 2.A har været med til at tegne Frydenhøjskolens nye cykelbane. Her står de med en af de første tegninger til tegninger.
Foto: GF Fonden
Download
Både trafikveste og cykelhjelme bliver flittigt brugt, når Frydenhøjskolens elever skal på tur.
Både trafikveste og cykelhjelme bliver flittigt brugt, når Frydenhøjskolens elever skal på tur.
Foto: GF Fonden
Download
Nora fra 2.A fik den store ære at klippe den røde snor under stor jubel fra sine skolekammerater
Nora fra 2.A fik den store ære at klippe den røde snor under stor jubel fra sine skolekammerater
Foto: GF Fonden
Download

Fakta om GF Fondens Trafiklegat

GF Fonden har i en lang årrække uddelt penge til ildsjæle, institutioner og foreninger rundt om i landet, som gør noget for den lokale trafiksikkerhed og trafikadfærd. 

I ansøgningsåret 2025 blev der uddelt i alt 600.000 kroner, og GF Fonden havde særligt fokus på at finde projekter, der direkte eller indirekte kunne få flere børn, unge og voksne til at cykle mere.

Projekterne udvælges af GF Fondens Trafikkomité, der består af personer med viden og kompetencer inden for trafik og sikkerhed:

  • Lars Binderup Larsen, formand for GF Fondens trafikkomité, overlæge i Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital
  • Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør, Rådet for Sikker Trafik
  • Anne Eriksson, ingeniør, trafiksikkerhedsafdelingen i Vejdirektoratet
  • Connie Juel Clausen, trafikplanlægger, Odense Kommune
  • Jørgen Krogh Kristoffersen, bestyrelsesformand for GF Fonden
  • Michele Westphal, skadebehandler, bilskadeafdelingen i GF Forsikring.


Der er netop åbnet op for ansøgninger til GF Fondens Trafiklegat igen. Denne gang er puljen på 800.000 kroner. Læs mere på GF Fondens hjemmeside

Følg pressemeddelelser fra GF Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GF Fonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye