Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her
19.1.2026 13:50:35 CET | Cepos | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS

Snart skal tusindvis af unge mennesker starte i gymnasiet, og der er stor forskel på, hvilke gymnasier i Danmark, der er bedst til at løfte eleverne fagligt, viser ny analyse fra CEPOS.
På baggrund af resultaterne fra studentereksamen 2025 har CEPOS beregnet undervisningseffekten, der er skolernes evne til at forbedre elevernes samlede karaktergennemsnit ved studentereksamen i forhold til det, som man kan forvente ud fra elevernes sociale baggrund.
"Hvis du kommer fra et velstillet hjem, har du væsentlig bedre forudsætninger for at opnå høje karakterer. Derfor er det nødvendigt at tage højde for elevernes baggrund, når man sammenligner skolerne," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS.
De bedste gymnasier løfter deres elevers faglige præstationer med godt et helt karakterpoint mere end de dårligste skoler. Denne betydelige forskel kan være afgørende for elevernes muligheder efter gymnasiet.
"Et helt karakterpoint gør en stor forskel for, hvilke uddannelser eleverne kan vælge efter gymnasiet. Derfor er valget af gymnasium en vigtig beslutning, der kan påvirke resten af deres liv," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
I toppen af listen over gymnasier med den højeste undervisningseffekt i 2025 ligger bl.a. Deutsches Gymnasium für Nordschleswig (STX), Silkeborg Gymnasium (STX), Det Kristne Gymnasium (STX), Favrskov Gymnasium (STX) og Viborg Katedralskole (STX).
I den modsatte ende ligger i 2025 bl.a. Køge Gymnasium (STX), H. C. Ørsted Gymnasiet Ballerup (HTX), Roskilde Handelsskole (HHX) og Nordfyns Gymnasium (STX).
"Skolernes undervisningseffekt er naturligvis en vigtig information for de elever, der lige om lidt skal vælge gymnasium, men det er ikke en entydig facitliste," siger Karsten Bo Larsen og fortsætter:
"Der er en række helt personlige faktorer, der også har betydning for hvilken skole, der er passer bedste til den enkelte elev. F.eks. ligger Det Kristne Gymnasium højt på listen, men det passer nok ikke godt til alle. Analysen viser derimod, at det passer rigtig godt til den type elever, der allerede har valgt det," siger Karsten Bo Larsen.
Undervisningseffekten kan også bruges i skolernes arbejde med forbedre elevernes faglige præstationer.
"Opgørelsen af undervisningseffekten giver skolerne mulighed for at undersøge, hvad de kan lære af de bedste skoler. Det er naturligvis navnlig relevant for de skoler, hvor eleverne opnår meget lavere karakterer, end man skulle forvente ud fra deres baggrund," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
CEPOS har på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet og Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der viser, hvor eleverne får bedre karakterer, end man umiddelbart kunne forvente ud fra socioøkonomiske faktorer som deres forældres indkomst, forældres uddannelsesniveau og etniske baggrund med videre.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Hvordan klarer dit lokale gymnasium sig? Se listen her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum