Borgmester sætter kommunens sidste røde postkasse på auktion for Danmarks Indsamling 2026
16.1.2026 11:13:08 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Randers Kommune sætter nu sin sidste røde postkasse på auktion til fordel for Danmarks Indsamling 2026.

Den sidste røde postkasse i Randers Kommune plejede at hænge på Bygaden 25 i Uggelhuse. Nu er den taget ned og sat på auktion i den gode sags tjeneste. Borgmester Rosa Lykke Yde har nemlig sammen med Postnord sat postkassen på auktion, og når hammeren lyder, skal alle pengene gå til dette års Danmarks Indsamling. I år går indsamlingen til børn i glemte kriser.
“Jeg synes, der er noget smukt i, at en helt almindelig postkasse nu kan være med til at gøre en konkret forskel for børn i en svær situation,” siger borgmester Rosa Lykke Yde.
“Postkassen har været en del af hverdagen for mange i Uggelhuse, og nu får den nyt liv, samtidig med at den støtter et vigtigt formål.”
Postkassens historie
Med PostNords gradvise udfasning af de røde postkasser rundt omkring i landet, er lokalsamfundets sidste postkasser blevet et lille stykke Danmarkshistorie. Den postkasse, som Randers nu sætter på auktion, er én af de sidste, der stod tilbage i kommunen.
PostNord har sammen med Borgmester Rosa Lykke Yde doneret postkassen til Danmarks Indsamling, og Lauritz.com donerer alle salærer og gebyrer, så hele hammerslaget går ubeskåret til indsamlingen.
Randers gik forrest i 2023
Randers Kommune havde stor succes, da kommunen deltog i Danmarks Indsamling i 2023, hvor Randers blev den kommune, der samlede mest ind.
“Jeg håber, at alle i Randers Kommune vil bakke op om indsamlingen igen i år – enten ved at byde eller dele budskabet. Og vinder man hammerslag på postkassen, så er den et evigt minde om, at man er med til at gøre en forskel for de mest udsatte børn i verden,” siger hun.
Auktionen er åben
Auktionen åbnede den 16. januar kl. 09.00, og alle kan byde via det direkte link: Den sidste postkasse fra Randers | Lauritz.com
Postkassen er vurderet til 4.000 kr. og buddene starter ved 2.000 kr.
Auktionen lukker den 31. januar 2026 kl. 19.54, og postkassen sendes direkte til vinderen af PostNord.
Kontakter
Borgmester i Randers Kommune Rosa Lykke Yde
Mail: Rosa.Lykke.Yde@randers.dk
Tlf: 60134686
Danmarks Indsamling
Mail: info@danmarksindsamling.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Naturens Dag på Nordre Fælled byder på oplevelser for hele familien24.8.2026 12:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kl. 10-14 danner Nordre Fælled for fjerde år i træk rammen for Naturens Dag. Her kan børn, voksne og familier gå på opdagelse i naturen og få en dag fyldt med leg, kreativitet, fællesskab og gode oplevelser.
Kom og mød dit barns folkeskole24.8.2026 10:42:02 CEST | Pressemeddelelse
Når 19 folkeskoler i Randers Kommune inviterer indenfor i september, er det en mulighed for at få et indblik i skolernes hverdag og se og mærke, hvordan skolerne arbejder med læring, fællesskab og trivsel.
Randers Fjord Stien indvies med fire fælles vandreture21.8.2026 12:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september kl. 16.00 indvies Randers Fjord Stien officielt, når borgere, foreninger og besøgende samles fire forskellige steder i Naturpark Randers Fjord for at markere åbningen af 112 kilometer nye vandreruter.
Verdensberømt trapezartist får nyt liv på Randers-gavl21.8.2026 11:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende dage begynder et stort portræt af La Norma at tage form på en gavl på Tørvebryggen. Randers Teater har taget initiativ til gavlmaleriet, og opførelsen sker samtidig med at teatret lørdag har officiel premiere på forestillingen om den verdensberømte trapezartist, der blev født i Randers. Dermed kan La Norma både opleves på scenen og i bybilledet.
Kom til borgermøde om rammerne for kommunens budget20.8.2026 12:42:37 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd inviterer til borgermøde om rammerne for kommunens budget 2027-2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
