Americana legende kommer til Danmark
20.1.2026 10:00:00 CET | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Den amerikanske singer-songwriter, John Hiatt, vender tilbage til Danmark på sin Solo Acoustic - European Farewell Tour med et bagkatalog, der har sat varige vigtige spor i amerikansk roots-, folk-, og rockmusik, og kan opleves live i Amager Bio den 26. juni og på Værket i Randers 27. juni.

John Hiatt har gennem mere end fem årtier været en markant skikkelse på den amerikanske musikscene. Med over 20 studiealbum bag sig og sange indspillet af kunstnere som Bonnie Raitt, Bob Dylan, Eric Clapton og Willie Nelson, regnes han som en af de mest indflydelsesrige og respekterede sangskrivere i sin generation.
Gennembruddet kom med Bring the Family (1987), indspillet med Ry Cooder, Nick Lowe og Jim Keltner. Albummet indeholder klassikere som ”Have a Little Faith in Me” og ”Thing Called Love” og markerede begyndelsen på en lang periode med både kritisk og kunstnerisk succes.
Siden har Hiatt udgivet en række anmelderroste album - herunder Slow Turning, Perfectly Good Guitar og Crossing Muddy Waters, der blev Grammy-nomineret. Senest har han fortsat sin kreative udvikling med blandt andet Terms of My Surrender og samarbejdet Leftover Feelings med Jerry Douglas, som ligeledes modtog en Grammy-nominering.
John Hiatt er medlem af Nashville Songwriters Hall of Fame og modtager af Americana Music Association’s Lifetime Achievement Award for Songwriting. Hans sange er kendetegnet ved skarpe observationer, humor og en sjælden evne til at forene det personlige med det universelle.
JOHN HIATT: SOLO ACOUSTIC - THE EUROPEAN FAREWELL TOUR
26. JUNI – AMAGER BIO, KØBENHAVN
27. JUNI VÆRKET, RANDERS
BILLETSALGET STARTER: 23. JANUAR KL.10
BILLETPRIS: 525,- + GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Camilla TrodybPR & Marketingchef
camilla@allthingslive.comBilleder
Links
Om All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy og talks.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Black Pink, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, MORTEN, Ganger, Freja Kirk, Fabräk og lavet lokale comedytours med blandt andre Heino Hansen, Tobias Dydvad og Eva Jin og comedyshows med international navne som Michael McIntyre, Kevin Hart, Gabriel Iglesias og Trevor Noah samt talks med Casper Christensen og René Dif.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Det er tid! Den energiske duo FABRÄK tager på Danmarksturné7.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deres koncerter er blevet beskrevet som ”triumferende” og ”punket som bare fanden”. Spark det nye år i gang med fuld fart på, når FABRÄK rammer tre af landets største byer med helt ny musik på touren DET ER TID!
Duo Jatekok sætter ild til klaveret, når de gæster København7.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske klaverduo har spillet for titusindvis af Rammstein-fans på verdens største scener. Nu vender Duo Jatekok tilbage til Danmark med en koncert, hvor minimalistiske melodier og rockede tendenser mødes, når de 6. april 2027 spiller i Amager Bio.
Dragstjernen Bianca Del Rio vender tilbage til Danmark - ledere end nogensinde6.10.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
RuPaul’s Drag Race-vinderen Bianca Del Rio er klar med nyt comedyshow! Herboende fans kan glæde sig til gensyn med stjernens karakteristiske skarptslebne humor og lynhurtige leveringer, når hun kommer til København på sin It Gets Bitter World Comedy Tour 1. maj 2027.
Den verdenskendte psykoterapeut og forfatter Esther Perel besøger Danmark5.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev den berømte psykoterapeut og bestseller forfatter Esther Perel live i Danmark, når hun besøger Falkonersalen i København med STRANGERS, FRIENDS, AND LOVERS: A NIGHT OUT WITH ESTHER PEREL.
Fra garageoptagelser til Hyde Park – nu kommer KEO til Danmark for første gang5.10.2026 12:02:31 CEST | Pressemeddelelse
Fra en garage i London til BST Hyde Park. KEO har på kort tid taget turen fra rå DIY-optagelser til nogle af Storbritanniens markante scener med et guitarbåret univers, der trækker tråde til 90’ernes grunge, shoegaze og alternativ rock. Den 8. april spiller London-kvartetten deres første danske koncert i Pumpehuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

