Folkepensionens købekraft har nu indhentet prisstigningerne
16.1.2026 06:00:00 CET | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse
Nye beregninger viser, at folkepensionister, der modtager ældrecheck, har en købekraft, der er op til 3,2 pct. højere i 2026 end den var i 2020. Til sammenligning har en privat lønmodtager i dag en købekraft, der er 3,9 pct. højere end i 2020. Folkepensionister, der har formue eller anden indkomst, og som derfor ikke kan få ældrecheck, har en købekraft der er 0,7 pct. højere end i 2020.
De seneste år har danskerne oplevet kraftige prisstigninger, særligt på fødevarer, hvor priserne siden 2020 er steget med omkring 29 pct., mens de samlede forbrugerpriser er steget med 17 pct. Det har sat købekraften under pres for mange husholdninger.
En ny analyse fra ROCKWOOL Fonden viser imidlertid, at folkepensionisterne nu igen kan købe mindst lige så meget for deres pension som før prisstigningerne.
Udviklingen skyldes især reguleringen af folkepensionens ydelser, som følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked med to års forsinkelse. Når lønningerne steg markant i 2023 og 2024, slog det derfor igennem på pensionssatserne i 2025 og 2026. Samtidig blev ældrechecken i 2025 permanent forhøjet med 25 pct., hvilket har løftet købekraften markant for pensionister med lav formue og begrænsede øvrige indkomster. Godt hver fjerde folkepensionist modtager fuld eller delvis ældrecheck.
”Alle folkepensionister er nu blevet kompenseret for den kraftige inflation ved, at deres grundbeløb og pensionstillæg er steget mere end inflationen. Og de folkepensionister med mindst på kistebunden står købekraftsmæssigt stærkere i dag pga. den betydelige forhøjelse af ældrechecken,” siger Jesper Kühl, chefanalytiker i ROCKWOOL Fonden.
For pensionister, der modtager både grundbeløb, pensionstillæg og fuld ældrecheck, er købekraften i dag således 3,2 pct. højere end i 2020. Pensionister, der alene modtager grundbeløb og pensionstillæg, har genvundet købekraften, men i mere beskedent omfang, nemlig med et plus på 0,7 pct.
Til sammenligning er købekraften for private lønninger i dag 3,9 pct. højere end i 2020, mens modtagere af overførselsindkomster, som fx dagpenge, kontanthjælp og førtidspension, fortsat halter bagefter. Her ligger købekraften stadig 3,1 pct. under niveauet i 2020, og først omkring 2029 forventes prisstigningerne at være fuldt indhentet for den gruppe.
Analysen ser på de grundlæggende pensionsudbetalinger mv. til folkepensionister og tager ikke højde for de engangsudbetalinger og lempelser i modregningen af arbejdsindkomst, som folkepensionister har fået de seneste år. Den faktiske forbedring af pensionisternes købekraft kan derfor være større, end tallene her viser.
Kontakter
David ElmerPresse- og kommunikationschefROCKWOOL Fonden
Tlf:+4553855370dbe@rockwoolfonden.dkLinks
Om ROCKWOOL Fonden
ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.
ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor.
For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden
Robotter i danske virksomheder hænger sammen med flere ansatte og mere produktion i udlandet16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er i gennemsnit både større og mere produktive, når de indfører robotter i deres hjemlige produktion. Samtidig øger de deres produktion i udlandet. Det viser ny forskning fra Copenhagen Business School, støttet af ROCKWOOL Fonden.
Store forskelle i kriminalitet blandt mænd fra MENAPT-lande og Sydøstasien15.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge mænd mellem 15 og 30 år med baggrund i MENAPT-landene er markant overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikkerne, mens mænd med baggrund i Sydøstasien de seneste 15 år har ligget på niveau med etnisk danske mænd. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden.
Folkeskolelærere, der forlader deres job, går ned i løn og søger mod job med færre sygemeldinger7.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden viser, at lærere, der forlader deres job, søger mod arbejdspladser, hvor de går markant ned i løn, og hvor de har en mindre sandsynlighed for at være på sygedagpenge.
Flere kvote 2-pladser kan øge antallet af færdiguddannede13.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flere ansøgere ville sandsynligvis gennemføre en videregående uddannelse, hvis uddannelserne optog en større andel af deres studerende gennem kvote 2. Men det er ikke nødvendigvis i uddannelsernes interesse. Det viser et nyt forskningsprojekt fra ROCKWOOL Fonden.
Danskerne lever flere år med godt fysisk helbred – men ikke i Nordjylland11.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mænd og kvinder over 65 år har fået flere år, hvor de lever med et godt fysisk helbred, mens Region Nordjylland er den eneste af de fem regioner, der oplever et fald i, hvor stor en del af deres resterende liv borgerne lever med godt fysisk helbred. Det viser et nyt forskningsprojekt støttet af ROCKWOOL Fonden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum