Presseinvitation til Skovkonvent 2026
15.1.2026 14:41:19 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn Trepart afholder igen i år Skovkonvent. Den 19. januar mødes cirka 175 skovaktører i DOK5000 i Odense for at arbejde med årets temaer skovrejsning, skovlov og visionen for Danmarks skove.

Klimaskovfonden og Ministeriet for Grøn Trepart samler den 19. januar 2026 skovaktører til Skovkonvent 2026. Her vil være både oplæg og workshops, hvor deltagerne skal arbejde med årets temaer. Sidste år resulterede Skovkonvent bl.a. i at ministeren for Grøn Trepart igangsatte en proces med revision af skovloven.
Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus og forperson for Klimaskovfonden, Kirsten Brosbøl vil tage deltagerne gennem dagen, som fremgår af programmet herunder. Der er mulighed for at få et godt indblik i aktuelle debatter og temaer ift. Danmarks skove og ikke mindst hvilke aktører, der kan være kilder.
Det vil være muligt at planlægge interview med både minister Jeppe Bruus og forperson Kirsten Brosbøl.
Hvis I ønsker at deltage på dagen, skal I skrive en mail til Astrid Bjørg Mortensen for Klimaskovfonden på: am@klimaskovfonden.dk
Pressehenvendelser til Jeppe Bruus sker på: presse@mgtp.dk
Program for dagen:
9.30: Ankomst - kaffe og morgenbrød
10.00: Velkommen til Skovkonvent 2026
- Status på skovrejsning ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Klimaskovfonden.
- Oplæg ved Jeppe Bruus, minister for grøn trepart.
10.30: Skovenes samfundsværdi
- Samfundsøkonomiske gevinster ved naturbaserede løsninger ved Marianne Zandersen, professor, Aarhus Universitet.
- Gør skoven os mere lykkelige? Naturens betydning for sundhed og trivsel ved Simon Høegmark, CEO i ViNatur, forfatter og ph.d. i naturpsykologi.
- Træ til den grønne omstilling ved Jørgen Sølvsten Skriver, adm. Direktør i Norlund AS.
- Skov og beskyttelse af drikkevand går hånd i hånd ved Susanne Juhl, formand, HOFOR & Biofos.
- Biodiversitet i skovrejsningen ved Mads Flinterup, Klima-, og biodiversitetschef, Hedeselskabet.
11.15: Workshoprunde 1 - gruppedrøftelser
12.30: Frokost
13.00: Workshoprunde 2 - gruppedrøftelser
14.30: Opsamling på gruppedrøftelser ved Jeppe Bruus og Kirsten Brosbøl +
15.15: Hvordan kommer vi videre mod 250.000 hektar ny skov?
Jeppe Bruus og Kirsten Brosbøl styrer debatten i panelet:
-Ellen Trane Nørby, formand i DANVA
-Maria Reumert Gjerding, præsident i Dnamarks Naturfredningsforening
-Anders Panum, direktør for Grøn Trepart i Landbrug & Fødevarer
-Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening
-Dorthe Mølvig, forperson i Friluftsrådet
-Birgit S. Hansen, KL’s repræsentant for Grøn Trepart
16.00: Tak for i dag - networking og mulighed for at hænge ud i Artemisia
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkKlimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Fond efterlyser flere lodsejere med skovdrømme30.3.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny ansøgningsrunde på vej efterlyser Klimaskovfonden flere, der vil rejse skov på deres arealer. Fonden giver et attraktivt tilskud til skovrejsning og har 50 millioner i puljen dette forår.
Mange skal engageres i at plante ny skov i Viby30.3.2026 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskilde Kommune har købt 20 hektar landbrugsjord mellem Viby og Dåstrup, som de sammen med Klimaskovfonden, Corolab og lokale virksomheder og borgere arbejder på at rejse skov på.
Aarhus Kommune afprøver ny metode for urørt skov26.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden og Aarhus Kommune går sammen om at etablere 19 hektar ny skov og natur ved Sabro. Projektet bliver et pilotprojekt for metoden assisteret naturlig tilgroning, der skal styrke både klima og biodiversitet.
Nyt inspirationskatalog viser vejen: Skovrejsning kan forene klimamål og trepartsmål19.3.2026 12:10:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne kan med fordel tænke deres klimamål og trepartsmål sammen. Det er hovedbudskabet i det nye inspirationskatalog fra Klimaskovfonden og KL’s Klimahandlingsudvalg, der samler konkrete erfaringer med skovrejsning fra hele landet.
Ny skov i Sindal skal binde eksisterende skove sammen13.3.2026 08:38:00 CET | Pressemeddelelse
Herlighedsværdien ved skov betyder meget for Karen Kirketerp fra Sindal i Nordjylland, der efter et generationsskifte nu rejser mere skov på sin ejendom. Hun har fået støtte fra Klimaskovfonden til 27 hektar ny skov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum