Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for skader
16.1.2026 07:30:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Der er flere end 220.000 sommerhuse i Danmark, og det er en god ide at tjekke huset for skader som følge af sne og frost. Smeltevandet kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.

Først kom sne og frost, så fulgte tøvejret og måske der igen kommer nattefrost. Det betyder, at boligejere landet over bør forberede sig på at få tjekket boligen for skader. Særligt ejere af sommerhuse og fritidshuse skal være opmærksomme, hvis huset ikke er i brug.
”Vi ved af erfaring, at de fleste skader fra vintervejret på boligen først bliver opdaget, når frosten forsvinder. Tøvejret får sneen til at smelte, og det betyder, at hvis der er kommet fygesne ind på loft eller gennem små sprækker ved døre, vinduer eller kælder, vil det blive til vand i den kommende tid. Og vand kan forårsage både vandskader, men også fugt og råd. Samtidigt skal man være opmærksom på tung sne på hustage eller garager, da det kan belaste konstruktionen,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for Bygning, Indbo og Bil i LB Forsikring.
Det samme gør sig gældende, hvis man har haft en frostsprængning af rørene. Så længe vandet er frosset til is, vil der ikke være vandskader, det er først, når isen tør, at vanden vil sive ud og lave skader.
”Vintervejr kræver lidt ekstra af boligejerne, og det handler både om at frostsikre boligen, men også om at opdage skaderne i tide, inden de forårsager større vandskader. Derfor er det en god ide at bruge den kommende tid og måske weekenden på at gå huset efter, og hvis man har et fritidshus, er det også en god ide selv at køre forbi eller at få andre til det,” lyder rådet fra Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd til boligejerne:
- Tjek tag og loftsrum – tildæk eventuelle huller. Tjek dit loftsrum for fygesne og fjern det, der ikke allerede er tøet.
- Bring møbler m.v. i sikkerhed – og flyt dem væk fra steder, hvor der er trængt vand ind i boligen.
- Frostsprængte rør – hvis der er frostsprængninger i dine rør, så stop skaden ved at lukke for hovedhanen på brugsvandet. Hvis dine rør er frosset til, og der ikke kommer vand ud af hanerne, så søg hjælp hos fx en VVS’er til at få dem tøet op.
- Fjern sne – sørg for at fjerne den sne, der er årsag til skaden, så den ikke udvikler sig yderligere. Det kan fx være fra loftsrum, tage og afløb uden for huset.
- Stabiliser svækkede bygninger – hvis der er opstået skader som følge af snetryk, så begræns skaden ved at stabilisere den svækkede bygningsdel, hvis det er muligt og forsvarligt.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum