Danskerne spiser mest fuldkorn i Norden
16.1.2026 05:45:00 CET | Hjerteforeningen | Pressemeddelelse
Fredag er det Årets Fuldkornsdag, og det markeres landet over med en lang række aktiviteter.

Fredag er det Årets Fuldkornsdag, hvor blandt andet skoler, daginstitutioner og plejehjem landet over deltager med en række aktiviteter med det formål at få mere fuldkorn ind i danskernes kost.
En ny undersøgelse af de nordiske kostvaner foretaget af Nordisk Ministerråd viser, at vi spiser mere fuldkorn i Danmark end for 10 år siden, og at danskerne har det højeste indtag af fuldkorn i Norden. Det er positivt. Men vi kan fortsat godt kan få endnu mere fuldkorn ind i kosten.
Undersøgelsen viser nemlig også, at indtaget af frugt, grønt og fuldkorn er faldet på tværs af alle de nordiske lande, samtidig med at forbruget af sukkerholdige fødevarer er steget.
Vores måltidskultur er gået fra at have en mere fast måltidsstruktur med tre hovedmåltider og få mellemmåltider og til, at snacks og mellemmåltider fylder mere og mere, mens de store hovedmåltider som fx morgenmad eller frokost springes over.
- Mellemmåltider er ikke problematiske i sig selv, så længe de er sunde og nærende. Problemet opstår, når søde og salte snacks fylder for meget i den samlede kost og dermed tager pladsen og appetitten fra de mere nærende hovedmåltider med for eksempel frugt, grønt og fuldkorn i centrum, siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen.
- Derudover er der en tendens til, at det, der spises som mellemmåltider, er hurtige og lette løsninger. Disse løsninger er ofte kendetegnet ved at være mere usunde valg med et højt indhold af fedt, salt og sukker, fortsætter Natasha Selberg.
- Det er vigtigt at få mere fuldkorn ind i alle måltider – såvel hovedmåltider som mellemmåltider. Og det gode ved fuldkorn er, at man meget ofte ikke behøver at lave om på menuen. Man skal blot vælge fuldkornsvarianten, pointerer Natasha Selberg.
Årets Fuldkornsdag afholdes i år fredag 16. januar, hvor skoler, daginstitutioner, plejehjem, gymnasier, biblioteker, kantiner, virksomheder, supermarkeder, dagplejere, bagerier, fødevarevirksomheder, sundhedscentre, julemærkehjem, NGO’er, kommuner og mange andre deltager med en række aktiviteter med det formål at få mere fuldkorn ud til danskerne.
Årets Fuldkornsdag markerer samtidig, at fuldkorn er for alle, og De Officielle Kostråd anbefaler da også, at man som voksen spiser 90 gram fuldkorn om dagen og gerne mere.
Det er 15. gang, at Årets Fuldkornsdag afholdes.
Det er Fuldkornspartnerskabet, der står bag Årets Fuldkornsdag. Partnerskabet er offentligt-privat og består af Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Fødevarestyrelsen, detailhandelen, en kantinekæde og en række fødevarevirksomheder, som alle arbejder for at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn.
Læs mere: www.fuldkorn.dk
Fuldkorn er sundt for hjertet:
Fuldkorn er godt for din sundhed og gavnligt for hjertet
Fuldkorn indeholder mange gode vitaminer, mineraler og kostfibre
Fuldkorn stabiliserer blodsukkeret
Fuldkorn mindsker risikoen for kræft
Fuldkorn holder gang i maven og sikrer en sund fordøjelse
Fuldkorn sænker kolesteroltallet og nedsætter risikoen for åreforkalkning
Fuldkorn giver mæthed og forebygger overvægt, som kan føre til hjerte-kar-sygdom
Fakta om fuldkorn:
Fuldkorn betyder, at hele kornet er brugt – inklusive skal, kim og frøhvide – hvilket sikrer, at alle kornets vigtige næringsstoffer, vitaminer, mineraler og kostfibre bevares.
Fødevarestyrelsen anbefaler i De Officielle Kostråd, at voksne spiser 90 gram fuldkorn om dagen, og børn mellem 4 og 10 år anbefales 40-60 gram dagligt.
Du kan nemt finde fuldkornsprodukter ved at kigge efter Fuldkornslogoet, som garanterer et højt indhold af fuldkorn og stiller krav til indholdet af fedt, salt og sukker.
Forslag til et godt mellemmåltid med fuldkorn:
Madmuffins med gulerødder og kerner
Græskarpandekager med fuldkorn
Koldhævede mysliboller
Minirugbrød med kakao
Fuldkornspizzasnegle
Rugbrødsblinis med laks og citroncreme
Fuldkornsgrissini med sesam
Myslibar med havre
Knækbrød med et smil
Øllebrødschips
Nøgleord
Kontakter
Kristian JakobsenSeniorpresserådgiver
Tlf:33669969kjakobsen@hjerteforeningen.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Danmark går i rødt tirsdag28.9.2026 09:14:01 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres i morgen, tirsdag 29. september, bliver Danmark farvet rødt. Hjerteforeningen inviterer alle til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de mange mennesker, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Danmark går i rødt på World Heart Day16.9.2026 09:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Når World Heart Day markeres tirsdag 29. september, bliver Danmark ramt af en bølge af rødt. Hjerteforeningen inviterer hele landet til at gå i rødt for at sætte fokus på hjertesundhed, forebyggelse og de personer, der lever med hjertesygdom som patient eller pårørende.
Fodbold, fællesskab og store oplevelser: Hjertebørn i fodboldskole hos F.C. København7.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole Hjertebold afholdt, hvor 50 hjertebørn og forældre mødtes til en weekend med fodbold, fællesskab og oplevelser. Fodboldskolen er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjertegalla 2026 blev en kæmpesucces6.9.2026 23:58:08 CEST | Pressemeddelelse
Det store indsamlingsshow Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play søndag aften var både rørende og underholdende og resulterede i et samlet indsamlingsbeløb på 26.215.188 kr.
Hjerteforeningen støtter ny forskning med 28,7 mio. kr.29.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Syv hjerteforskningsprojekter bliver nu sat i søen og skal skabe mere hjertesundhed for alle danskere. Forskningen skal styrke forebyggelse af hjerte-kar-sygdom hos især unge og danskere i høj risiko, og skabe bedre rammer for rehabilitering til danskere med hjertesygdom.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



