

Eventyrsports kunder donerer vild natur i Hesbjerg Skov ved Odense
Den Danske Naturfond modtager en donation fra outdoorkæden Eventyrsport og dens kunder. Donationen går til at sikre naturen i Hesbjerg Skov ved Odense. Skovens natur er tilgængelig for alle – og for altid.

Fynboerne har været med til at beskytte naturen i Naturfondens områder i Hesbjerg Skov ved Odense. De er alle kunder hos outdoorkæden Eventyrsport. Kæden indgik sidste år et ambitiøst samarbejde med Den Danske Naturfond for at sikre mere natur i hele landet. Når en kunde køber ét produkt fra kædens eget brand, TLT, sikrer det 1m2 vild og beskyttet natur til danskerne. Det vækker stor glæde. Også hos distriktschefen i Eventyrsport, Anne-Mette Søe Paulsen.
”Vi oplever stor opbakning fra kunderne og mærker, at det betyder noget for dem, at de kan gøre en forskel med deres køb. Det er fedt, at vi sammen kan give tilbage den til natur, som vi alle sammen gerne vil ud at opleve, og at vi ved fælles hjælp kan sikre områder, som får lov til at være vilde”, fortæller Anne-Mette Søe Paulsen.
Levested for sjælden sommerfugl
Eventyrsport har doneret flere end 34.000 kvadratmeter til Hesbjerg Skov. Skoven er blandt andet et af Fyns sidste levesteder for den truede engperlemorsommerfugl. Den Danske Naturfond arbejder på at skabe flere levesteder til sommerfuglen og mange andre vilde dyr og planter. For at det kan lykkes, skal der blandt andet være mere vand, løvskov og råddent træ i den tidligere produktionsskov. Der er genoprettet skovmoser og skovenge, der oprindeligt var i skoven. Der er genoprettet vandløb, så vandet kan skabe flere naturlige levesteder. Gamle løvtræer får lov at stå, og nye træer får lov til at vokse sig store og gamle. Væltede træstammer og knækkede grene bliver liggende i skovbunden. Den Danske Naturfond og Odense Kommune er allerede i gang med arbejdet, og med donationen sikres mere liv i skoven.
“Vi er begejstret for samarbejdet med Eventyrsport. Med den flotte donation bidrager kæden og dens kunder til, at Naturfonden kan sikre mere natur for alle for altid. Den danske natur har brug for mere plads, og det kan alle være med til at give, selv med mindre private beløb. Det er Eventyrsport et godt eksempel på”, siger formand for Den Danske Naturfond, Bengt Holst.
Nøgleord
Kontakter
Flemming NielsenDirektørDen Danske Naturfond
Tlf:24661362fn@naturfonden.dknaturfonden.dkLars Sejer SørensenDirektørEventyrsport
Tlf:28701872ls@eventyrsport.dkwww.eventyrsport.dkBilleder



Links
Om Eventyrsport
Eventyrsport er grundlagt i Aarhus i 1996. Den er stiftet og ejet af direktør Lars Sejer Sørensen. I dag har kæden 16 fysiske butikker og en webshop. Eventyrsport arrangerer desuden løbe- og vandreture i hele landet.
Eventyrsports hovedkontor “Basecamp” er på adressen: Mosegårdsvænget 21, 8361 Hasselager.
Ved køb af 1 TLT-produkt doneres 1 m2 vild natur. TLT er Eventyrsports eget brand. Produkterne er bl.a. soveposer, liggeunderlag, rygsække og uldundertøj.
Om Den Danske Naturfond
Den Danske Naturfond sikrer mere plads til naturen i Danmark, bedre klima, renere vandmiljø og flere naturoplevelser til alle.
Naturfonden er vedtaget i Folketinget med bred opbakning. Naturfonden har indtil videre beskyttet og genoprettet 26 nye naturområder, hvor vilde dyr og planter får flere og bedre levesteder, og hvor alle kan opleve natur, der trives på egne præmisser.
Følg pressemeddelelser fra Eventyrsport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.