LB Foreningen uddeler en mio. kroner til sundhed og sikkerhed i Region Nordjylland
15.1.2026 10:07:28 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland afsætter i 2026 en mio. kroner til at udvikle og styrke de fællesskaber, som arbejder forebyggende ift. sundhed og sikkerhed i regionen.

I en tid hvor vi har brug for et højere beredskab som følge af klimaforandringer, hvor mange rammes af mistrivsel og hvor udsatte borgeres sundhed forringes er der for alvor brug for fællesskaber, der kan være med til at løfte de store samfundsudfordringer.
Derfor afsætter LB Foreningen i Region Nordjylland nu en mio. kroner til indsatser, hvor fællesskaber løfter de mange forskellige udfordringer med sundhed og sikkerhed i regionen.
”Vi tror på, at lokal nærhed og fællesskaber mellem mennesker er med til at højne både vores sikkerhed og vores sundhed. Derfor ser vi gerne ansøgninger til indsatser, der gennem fællesskaber kan være med til at styrke og forebygge nogle af de problemer, som er blevet tydelige indenfor de seneste år, siger Natascha Worre Ambjørn, repræsentant for LB Foreningens uddelingsråd i Region Nordjylland.
LB Foreningen i Region Nordjylland ser derfor gerne ansøgninger, hvor man bruger frivillige fællesskaber i arbejdet med eksempelvis:
• Sikkerhed i nattelivet
• Beredskabsindsatser i tilfælde af kriser som oversvømmelser, strømnedbrud eller lignende
• Sundhedsudfordringer for udsatte borgere
• Mental mistrivsel blandt ældre, voksne, børn og unge (eksempelvis ensomhed)
• Kombinerer fysisk aktivitet og mental trivsel
LB Foreningen ser meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med sundhed og sikkerhed fra mange forskellige vinkler.
Der kan søges op til 100.000 kr. per projekt, og der kan søges frem til d. 31. marts 2026. Se mere på lbforeningen.dk/nordjylland.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN I REGION NORDJYLLAND
LB Foreningen i Region Nordjylland repræsenteres af ni delegerede, der er valgt blandt de ca. 45.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Nordjylland en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Midtjylland på lbforeningen.dk/nordjylland
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Snevejr: Pas på sne og istapper på hustage og altaner6.2.2026 14:56:40 CET | Pressemeddelelse
Sneen ligger tungt på mange hustage, men den kan også skride og ramme fodgængere og andre forbipasserende. Derfor bør man være ekstra opmærksom, hvis man færdes udendørs, lyder opfordringen fra LB forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet ser allerede nu en væsentlig stigning i antallet af skadesanmeldelser på boligen på baggrund af vejret denne vinter.
Snevejr på vej: Pas på i trafikken5.2.2026 09:42:37 CET | Pressemeddelelse
Landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, opfordrer landets bilister til at være ekstra varsomme i det snevejr, der er på vej ind over landet. Selskabet har i løbet af januar 2026 oplevet en stigning på knap 20 procent sammenlignet med januar 2025, når selskabet ser på antallet af assistancer til bilister.
Nyt varsel om sne: Mange boligejere forsøger at forebygge skader4.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt snevejr er på vej ind over Danmark. Heldigvis er mange boligejere gode til at forebygge skader, det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab. Selskabet kommer her med en række gode råd til forebyggelse.
Skiferie: Husk hjelmen og de nye regler i Italien3.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye regler gør det lovpligtigt at køre med hjelm, hvis man står på ski i Italien - uanset alder. Det er flertallet ikke klar over. Det viser en ny medlemsundersøgelse foretaget blandt LB Forsikrings medlemmer.
Snevejret har givet øget behov for autohjælp26.1.2026 14:27:53 CET | Pressemeddelelse
LB Forsikring har i løbet af de første par uger af januar 2026 oplevet en stigning på knapt 20 procent sammenlignet med januar 2025, når selskabet ser på antallet af assistancer til bilister. Forventningen er, at mange også i de kommende døgn vil få brug for hjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum