LB Foreningen giver en mio. kroner til bæredygtige fællesskaber i Region Syddanmark
15.1.2026 10:07:04 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har i 2026 afsat en mio. kroner til at understøtte det folkelige engagement og de nære fællesskaber i arbejdet med at skabe et mere bæredygtigt Danmark.

LB Foreningen står bag LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab for private. Derfor er man meget bevidst om de udfordringer, vi ser som følge af klimaforandringerne: oversvømmelser, stigende grundvand og flere storme. Det påvirker det daglige liv – ikke mindst her i regionen, ligesom vores måde at leve på har skabt svære forhold for naturen og biodiversiteten i bl.a. vores fjorde.
”Der er masser af udfordringer for både klimaet og naturen, Derfor udlodder foreningen i år en mio. kroner til indsatser i Region Syddanmark, der skal bruges til lokale og nære fællesskaber der gør en forskel for bæredygtigheden,” siger Mette Meulengracht Jensen, lokal repræsentant for LB Foreningens uddelingsråd i Region Syddanmark.
LB Foreningen ser gerne ansøgninger, der kan være med til at skabe endnu flere engagerende aktiviteter, som giver den enkelte borger muligheden for at være med til at gøre en forskel og være en del af samtalen om bæredygtige løsninger – særligt indenfor klima og/eller biodiversitet.
”Vi ved, der er et stort engagement blandt frivillige organisationer i den her dagsorden, og derfor håber vi også, at rigtig mange vil se på os som en mulighed for at kunne udvikle deres indsatser eller skabe nye indsatser for bæredygtighed her i regionen,” siger Mette Meulengracht Jensen.
LB Foreningen sætter fokus på aktiviteter, der:
• involverer og skaber synlige handlinger, der er med til at imødegå klimaforandringer i din region
• er med til at sikre og forbedre biodiversiteten i din region
• kan være med til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer og reduceret biodiversitet
• engagerer grupper, der ikke normalt er involveret i arbejdet med klima og/eller biodiversitet
• øger vidensniveauet om klima og/eller biodiversitet
• Involverer frivillige kræfter, da vi tror på, at en frivillig forankring også er en indikator på lokal forankring og opbakning.
I LB Foreningen ser man meget gerne ansøgninger fra lokale indsatser fra alle dele af regionen – små som store organisationer, der arbejder med bæredygtighed fra mange forskellige vinkler.
Der kan søges op til 100.000 kr. per projekt, og der kan søges frem til d. 31. marts 2026. Se mere på lbforeningen.dk/syddanmark
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOM LB FORENINGEN I REGION SYDDANMARK
LB Foreningen i Region Syddanmark repræsenteres af 15 delegerede, der er valgt blandt de ca. 75.000 medlemmer i regionen. De repræsenterer medlemmer i Runa Forsikring, Bauta Forsikring og Lærerstandens Brandforsikring. Hvert år uddeler LB Foreningen i Region Syddanmark en mio. kroner til velgørende formål i regionen. Se mere om LB Foreningens uddelinger i Region Syddanmark på lbforeningen.dk/syddanmark
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring – Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Hvert år støtter vi velgørende fællesskaber over hele landet med 20 mio. kr.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum