Det lysner: Eftermiddagssang på Randers Bibliotek
15.1.2026 08:27:44 CET | Randers Bibliotek | Pressemeddelelse
En time og femten minutter. Så meget er dagen tiltaget med, når Randers Bibliotek inviterer til eftermiddagssang onsdag den 28. januar 2026. Derfor er temaet ’Det lysner’.

Det er måske ikke så nemt at få øje på midt i den mørke og kolde tid. Men faktisk er dagen allerede blevet over en time længere end årets korteste dag på vintersolhverv.
Det markerer Randers Bibliotek med en stak smukke sange om lys og mørke til januars udgave af eftermiddagssang på Hovedbiblioteket.
”Med både nye sange og gamle klassikere fejrer vi, at det livsvigtige lys er på vej tilbage til os. Vi synger kerneklassikere som ’I østen stiger solen op’ og ’Du som har tændt millioner af stjerner’. Men også lyse januarsange som Stine Pilgaards ’Vintersang uden sne’ og ’Der er ingenting i verden så stille som sne’”, fortæller biblioteksmusikant Peter Elmelund, der akkompagnerer til sangene.
Og selvom sangtitlen ikke varsler en nærtforestående begivenhed, så kan man dog drømme sig ind i den næste årstid med Alberte Vindings vidunderlige ’Lyse nætter’, der også er en del af repertoiret.
Dagens sangvælgere er Jens Sørensen og Marie Garsdal Brøsted. Som sædvanlig er der naturligvis varm kaffe på kanden til eftermiddagssang, der finder sted den sidste onsdag i hver måned fra klokken 16.30 til 17.15.
Kontakter
Peter ElmelundBiblioteksmusikant
Tlf:87 10 68 33pe@randersbib.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Bibliotek
Syng foråret ind med eftermiddagssang på Randers Bibliotek13.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Kom til fællessang på Randers Bibliotek i marts og vær med til at hylde forårets ankomst med toner.
Opløftende tyske toner om døden12.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Richard Strauss' ungdomsværk viste sig at ramme livets afslutning på kornet. I hvert fald var den hans egen vurdering, da han lå på sit dødsleje. Hør musikken og historien i sæsonens sidste Klub Klassisk i marts.
Mumbo Jumbo og Sallys far stiller op: Nu starter Børnevalget 2026 på Randers Bibliotek11.3.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Et stjernespækket felt af kandidater kæmper om de små vælgeres gunst i Børnevalget, hvor børn kan opleve demokrati på en sjov og meningsfuld måde i anledning af Folketingsvalget 2026.
Stor sejr efter 25 år: Skrøbeligt hjerte banker for biblioteket6.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Rikke Bødker kan ikke løbe, hoppe eller danse. Hun kan knap nok synge, men hun gjorde det alligevel, da hun fejrede 25-års jubilæum på Randers Bibliotek i starten af marts 2026. En dag, hun aldrig troede, hun skulle opleve. For hendes hjerte er skrøbeligt, men det banker for biblioteket.
Konkurrence: Skriv et haiku om Royal Run i Randers2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med Royal Run i maj 2026 inviterer Randers Bibliotek til en konkurrence, hvor alle kan deltage. Opgaven er enkel: Skriv et haikudigt med afsæt i Royal Run. De bedste digte bliver trykt i et hæfte, der gives i gave til Kongehuset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
