Foreninger opfordres til at søge midler til præstationsfrie fællesskaber
15.1.2026 06:56:22 CET | Randers Kommune | Pressemeddelelse
Fra i dag har idræts- og spejderforeninger i Randers Kommune mulighed for at søge støtte til nye initiativer, der skal skabe præstationsfrie fællesskaber for børn og unge. Der er afsat 200.000 kroner til formålet, som skal bidrage til mere bevægelsesglæde, trivsel og inkluderende fællesskaber uden fokus på konkurrence og resultater.

Støtten er målrettet aktiviteter for børn og unge i alderen 9 til 14 år og kan bruges til nye tiltag, der rækker ud over den almindelige foreningsaktivitet. Det kan for eksempel være særlige forløb, nye hold eller aktiviteter, hvor der er plads til leg, tryghed og deltagelse på forskellige niveauer.
Formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, Erik Bo Andersen, opfordrer foreningerne til at benytte muligheden:
“Foreningerne i Randers spiller en helt afgørende rolle for børn og unges hverdag og trivsel, og mange gør allerede et stort arbejde for at skabe gode fællesskaber. Med denne støtteordning ønsker vi at bakke op om det engagement og give endnu flere børn mulighed for at være med – også dem, der ikke trives i et miljø med præstationspres. Jeg håber, at mange foreninger vil søge og omsætte idéerne til konkrete aktiviteter.”
Initiativet skal være med til at skabe rammer, hvor børn kan bevæge sig på egne præmisser og få positive oplevelser med foreningslivet.
“Når børn oplever, at bevægelse og fællesskab handler om glæde, tryghed og samvær – og ikke om at præstere – styrker det både motivationen og lysten til at være aktiv. Det er vigtigt, hvis flere børn skal fastholdes i foreningslivet,” siger Erik Bo Andersen.
Foreninger kan søge op til 25.000 kroner pr. projekt til konkrete aktiviteter med et tydeligt præstationsfrit fokus. Foreninger, der modtager støtte, deltager i et introkursus om præstationsfrie miljøer og bidrager med en kort evaluering, så erfaringerne kan deles og komme flere til gavn.
Ordningen tager afsæt i Randers Kommunes Fritids- og Idrætspolitik 2023–2026 samt anbefalinger fra Danmarks Idrætsforbund og Trivselskommissionen.
Kort om ansøgning
Støtteordningen kan søges fra 15. januar 2026 via Randers Kommunes hjemmeside www.randers.dk/nypulje
Aktiviteter, der opnår støtte, skal være gennemført senest den 31. december 2026.
Kontakter
Breddeidrætskonsulent i Randers Kommune, Casper Fischer Beedholm, tlf.: 2135 1852,
mail: casper.fischer.beedholm@randers.dk
Formand for Sundheds-, Idræts- og Kulturudvalget, Erik Bo Andersen, tlf.: 2020 9070,
mail: erik.bo.andersen@randers.dk
Pressevagt
Tlf:8915 1200presse@randers.dkFølg pressemeddelelser fra Randers Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Randers Kommune
Nyheder fra byrådsmødet25.8.2026 05:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Randers Byråd holdt møde mandag d. 24. august 2026. Mødet blev holdt i byrådssalen på Det Gamle Rådhus, og nedenfor kan du læse om nogle af de beslutninger, der blev taget.
Naturens Dag på Nordre Fælled byder på oplevelser for hele familien24.8.2026 12:19:01 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 5. september kl. 10-14 danner Nordre Fælled for fjerde år i træk rammen for Naturens Dag. Her kan børn, voksne og familier gå på opdagelse i naturen og få en dag fyldt med leg, kreativitet, fællesskab og gode oplevelser.
Kom og mød dit barns folkeskole24.8.2026 10:42:02 CEST | Pressemeddelelse
Når 19 folkeskoler i Randers Kommune inviterer indenfor i september, er det en mulighed for at få et indblik i skolernes hverdag og se og mærke, hvordan skolerne arbejder med læring, fællesskab og trivsel.
Randers Fjord Stien indvies med fire fælles vandreture21.8.2026 12:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september kl. 16.00 indvies Randers Fjord Stien officielt, når borgere, foreninger og besøgende samles fire forskellige steder i Naturpark Randers Fjord for at markere åbningen af 112 kilometer nye vandreruter.
Verdensberømt trapezartist får nyt liv på Randers-gavl21.8.2026 11:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende dage begynder et stort portræt af La Norma at tage form på en gavl på Tørvebryggen. Randers Teater har taget initiativ til gavlmaleriet, og opførelsen sker samtidig med at teatret lørdag har officiel premiere på forestillingen om den verdensberømte trapezartist, der blev født i Randers. Dermed kan La Norma både opleves på scenen og i bybilledet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum