Millioner til forskning i forbedring af dyrevelfærd

- Det er afgørende at styrke vores viden om kæledyrs sundhed for dermed at fremme dyrevelfærden. Årets forskningsprojekter beskæftiger sig med en række spændende problemstillinger, og jeg ser frem til resultater, som på længere sigt kan forbedre livskvaliteten for mange dyr, siger Tine Stabell, direktør for Agria.

Af de seks nye projekter vil fire blive gennemført på svenske universiteter, mens de to andre vil finde sted i hhv. København og Helsinki.

Måling af halthed

Ortopædiske sygdomme som slidgigt forårsager smerter, men opdages ofte for sent. Marie Rhodin ved Sveriges Högskola for Landbrugsvetenskap vil nu udvikle en computerbaseret metode til at måle halthed hos katte og hunde. Ved hjælp af videoer, 3D-scanning og AI sigter forskerne mod at opdage halthed tidligt og nøje overvåge dyrenes bevægelser. Dette kan føre til bedre diagnose og behandling og forbedre dyrevelfærden.

Sundere hunde

Cavalier king charles spaniel er en hunderace, der ofte rammes af en almindelig hjertesygdom kaldet Myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVD). På Københavns Universitet vil Lisbeth Høier Olsen undersøge, om nye genvarianter kan indikere, hvilke hunde der er i risiko for at dø af denne hjertesygdom, og hvor almindelige disse genvarianter er hos unge avlshunde. Målet er at udvikle en pålidelig genetisk test, der kan reducere sygdommens forekomst i racen.

Adfærdsproblemer hos forskellige hunderacer

Hvor almindelige er adfærdsproblemer hos forskellige hunderacer i Sverige? Per Jensen fra Linköping Universitet vil undersøge dette ved hjælp af upartiske statistikker om, hvor ofte forskellige problemer opstår og hvorfor. Forskningsteamet vil studere mange forskellige racer og undersøge deres ejere. Resultaterne vil hjælpe opdrættere og skabe en vigtig database om adfærdsproblemer hos hunde.

Samfundets syn på hunde

Der er flere hunde end nogensinde før, og hunde er en vigtig del af både hjem og samfund. For at forstå hundes rolle i fremtiden ønsker Patrik Öhberg fra Göteborgs Universitet at undersøge, hvordan holdninger til hunde har ændret sig over tid, og hvordan hundeejerskab relaterer sig til et bæredygtigt samfund.

Øget velvære under fysiske krav

Agility kan være krævende for hunde, og risikoen for skader øges, mens bekymringerne om dyrevelfærd vokser. Den finske agilityundersøgelse, ledet af Anna Boström på Veterinæruddannelseshospitalet i Helsinki, har til formål at fastslå de fysiske krav, agility stiller til hunde for at forbedre deres sikkerhed og trivsel.

Gener viser vejen

Peter Savolainen ved Kungliga Tekniska Högskolan i Sverige vil undersøge, hvordan avl har påvirket gener og sundhed hos jämthund og svensk lapphund sammenlignet med ældre, ikke-stamtavlehunde, ved at analysere DNA fra 100–200 år gamle hundeskind fra gammelt tøj. Dette vil derefter blive sammenlignet med blodprøver fra nutidens hunde for at se forskelle i genetisk diversitet, indavl og skadelige gener.