EIFO udsteder garanti på 180 mio. kr. til byggeri af højteknologiske offshore-skibe i Esbjerg
15.1.2026 15:26:48 CET | Danmarks Eksport- og Investeringsfond | Pressemeddelelse
EIFO har udstedt en køberkreditgaranti til Ostfriesische Volksbank eG, der sikrer finansieringen af tre lav-emissions offshore-specialskibe til vindmølleindustrien, som tyske MPC OSE Offshore GmbH har bestilt hos Esbjerg Shipyard A/S. Omkring 50 danske SMV’er er underleverandører til projektet.

Esbjerg Shipyard A/S har med EIFO i ryggen indgået aftale med tyske MPC OSE Offshore GmbH om at bygge de første tre af op til seks højteknologiske lav-emissions offshore-specialskibe til vindmølleindustrien, såkaldte Offshore Survey and Service Vessels (OSSV).
Skibenes stålskrog bygges i Polen, mens apteringen sker på værftet i Esbjerg, hvor omkring 50 danske SMV‘er forventes inddraget i arbejdet.
Esbjerg Shipyard er ved at have færdiggjort det første skib – og det med så stor tilfredshed fra de tyske ordregivere, at de næste skibe nu er bestilt. Det andet skib i flåden forventes til aptering i Esbjerg allerede i årets første kvartal.
Stor dansk økonomisk interesse
Da den danske økonomiske interesse i projektet er stor, stiller EIFO en køberkreditgaranti på lige i underkanten af 180 mio. kr. Garantien dækker således 80 pct. af et samlet lån på 224 mio. kr., som ydes af et tysk bankkonsortium anført af Ostfriesische Volksbank.
"Denne kreditgaranti styrker dansk skibsbygning og maritimeksport i offshore-vindindustrien," siger Jens Hestbech, der er Director i EIFO Large Corporates og står for udstedelsen af garantien til projektet.
"Vi har stor tillid til parterne bag MPC OSE Offshore. MPC Capital er professionelle og erfarne investorer i det maritime segment, O.S. Energy er kompetente i nichemarkedet, og Esbjerg Shipyard bygger højteknologiske skibe der sætter nye standarder for fleksibilitet, funktionalitet og CO2-reduktion,“ siger han videre.
EIFO understøtter eksport, arbejdspladser og grøn omstilling
Chief Commercial Officer i EIFOs Large Corporates, Peter Boeskov, peger på, at transaktionen har stor positiv effekt for Danmark:
"Udstedelsen af denne køberkreditgaranti bidrager til dansk eksport og understøtter danske arbejdspladser i den maritime industri og blandt danske SMV’er. Den fremmer omstillingen til vedvarende energi ved at være med til at øge kapaciteten af specialskibe til offshore vind-industrien," siger Peter Boeskov og fortsætter:
"Da der er tale om lav-emissionsskibe, bidrager transaktionen også til efterspurgte CO2-reduktioner i energiprojekternes forsyningskæde. Endelig styrkes installation og servicering af flere offshore-installationer, hvilket forbedrer energi-uafhængigheden og dermed styrkes dansk og europæisk resiliens."
Om projektet
De tyske investorer MPC Capital GmbH og offshore-eksperten O.S. Energy GmbH har indgået et samarbejde om at bygge en ny generation af lav-emissions serviceskibe til offshore vindmølleparker i blandt andet Nord- og Østersøen. Det sker gennem selskabet MPC OSE Offshore GmbH.
Ambitionen er at bygge op til seks Offshore Survey and Service Vessels (OSSV’er), som skal bruges til forskellige opgaver i hele vindmølleparkens livscyklus – fra opstart til nedtagning.
Byggeriet sker i samarbejde med Esbjerg Shipyard og med køberkreditgaranti fra EIFO.
Læs mere på MPC OSE Offshore
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogPressekonsulent // EIFO
Tlf:22529648joar@eifo.dkBilleder
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Som Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og officielle eksportkreditinstitut arbejder EIFO for at åbne døre for global forretning, skubbe på den grønne omstilling, løfte innovative teknologier og bidrage til Danmarks sikkerhed.
Med et samlet engagement på over 170 mia. kr. og aktiviteter i mere end 100 lande tilbyder EIFO finansielle løsninger til danske virksomheder og deres globale partnere.
EIFO er derudover Danmarks største ventureinvestor og investerer i startups og fonde.
Læs mere på www.eifo.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Ny dansk løsning skal gøre asfalt og beton CO₂-fri13.7.2026 09:54:10 CEST | Pressemeddelelse
EIFO investerer i biosolutions-startup’et Visibuilt, der udvikler en ny type bindemiddel baseret på svampens rodnet, som kan reducere klimaaftrykket fra nogle af verdens mest CO₂-tunge materialer.
Triton Depth rejser 7,5 mio. kr. til at styrke Europas sikkerhed under vandet13.7.2026 06:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Den danske defencetech-startup Triton Depth har fået investering fra EIFO og The Creator Fund til at udvikle ny teknologi, der kan afsløre undervandsdroner og beskytte kritisk infrastruktur under havoverfladen.
EIFO finansierer kritisk tysk energiinfrastruktur med dansk kabelteknologi9.7.2026 09:00:31 CEST | Pressemeddelelse
Den første transmissionslinje, der forbinder Tysklands vindrige nord med det industrielle syd, opføres med højspændingskabler fra danske NKT. Med en garanti på 3,55 mia. kr. bidrager EIFO til finansieringen af projektet og cementerer elnet som et nyt forretningsområde.
Climentum Capital Fund II rejser 450 mio. kr. til tidlige klima-startups3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Europæiske Investeringsfond, EIFO og Ingeniørforeningen IDA går med i Climentum Capitals anden fond, der vil investere i europæisk klimateknologisk innovation og bidrage til omstillingen af europæiske industrier og erhverv, der fortsat er afhængige af fossil energi.
Dansk cloudpioner får rekordfinansiering fra EIFO1.7.2026 14:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Midt i en europæisk debat om, hvem der kontrollerer virksomheders data, sikrer den danske softwarekomet Keepit 590 mio. kr. i ny finansiering – og sætter kursen mod at blive den globale standard for uafhængig databeskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

