Ny analyse sår tvivl om data bag Vejle Kommunes vandmiljøpolitik

En ny analyse fra tænketanken GeoHav rejser alvorlig kritik af det datagrundlag, som Syddansk Universitets hotspotanalyse for Vejle Å bygger på - en analyse, der i dag anvendes som fagligt grundlag for Vejle Kommunes miljøindsatser og for byrdefordelingen i den grønne trepart.

Ifølge GeoHav er både målemetoder, ekstrapoleringer og kildefordeling behæftet med så store usikkerheder, at konklusionerne ikke kan bære den politiske vægt, de i dag tillægges.

- Når man baserer vidtgående politiske beslutninger på enkeltmålinger, usaglige oprundinger og manglende viden om centrale kildebidrag, så står man på et meget spinkelt fagligt fundament, siger Mikkel Martin, efterforsker, fra GeoHav.

Den omdiskuterede 6.000 kg-påstand

SDU’s hotspotanalyse har blandt andet fremført, at den daglige kvælstoftilførsel til Vejle Fjord kan være over 6.000 kg totalt kvælstof. Denne påstand hviler på én enkelt måledag i januar 2023.

GeoHavs kontrolberegninger viser, at SDU’s metode fører til en systematisk overvurdering. Når samme data behandles med en videnskabeligt redelig tilgang til ekstrapolering, reduceres belastningen med 23,5 procent.

- Forskellen mellem de to beregninger er ikke marginal. Den er politisk og miljømæssigt afgørende. Man kan ikke kalde det forsvarligt at operere med tal, der er over 20 procent højere end det, data reelt kan bære, siger Mikkel Martin.

Manglende målinger skjuler spildevandets rolle

GeoHav peger samtidig på et betydeligt mørketal i opgørelsen af forureningskilder. Over 90 procent af perioden fra 2020 til 2023 mangler der viden om den kemiske tilstand i vandløb og spildevandsudledninger. Særligt mangler der målestationer nedstrøms Vejle by, hvilket betyder, at bidrag fra bynære spildevandsudledninger ikke indgår fyldestgørende i beregningerne.

GeoHavs beregninger fra myndighedsdata viser, at spildevand i knap en fjerdedel af dagene udgør mere end 20 procent af den samlede belastning til fjorden – med gentagne peak-belastninger på over 40 og 60 procent.

- Når vi ser så markante og gentagne peak-belastninger fra spildevand, er det fagligt uholdbart at fastholde fortællingen om, at spildevand kun spiller en marginal rolle. Det er en ikke uvæsentlig presfaktor i Vejle Fjords nuværende tilstand, siger Mikkel Martin.

Konsekvenser for politik og prioriteringer

GeoHav understreger, at analysen ikke frikender andre kilder for ansvar, men den udfordrer den nuværende ensidige fokus på landbrugets kvælstofudledning. Ifølge tænketanken bør både kommuner og stat genoverveje, om det eksisterende datagrundlag er tilstrækkeligt robust til at danne grundlag for nye byrder, investeringer og reguleringer.

- Hvis målet er et bedre vandmiljø, er det afgørende, at indsatsen rettes derhen, hvor belastningen reelt er størst – og ikke der, hvor det politisk har været lettest, siger Mikkel Martin.

For yderligere information, kontakt venligst Mikkel Martin, efterforsker, Geohav på e-mail data@geohav.dk

Fakta – GeoHavs hovedkritik

• SDU’s hotspotanalyse bygger på enkeltmålinger og usaglig ekstrapolering
• Den daglige kvælstofbelastning er overvurderet med 23,5 procent
• Over 90 procent af perioden mangler kemiske målinger
• Spildevand udgør hyppigt over 20 procent af belastningen – med peak-belastninger på 40–60 procent
• Manglende målestationer skjuler bidraget fra Vejle by

Se rapporten her:

459161358914385.pdf

Tillæg: Svensk undersøgelse dokumenterer tydeligt spildevandets fingeraftryk i Vejle Fjord

GeoHavs kritik af datagrundlaget står ikke alene. En uafhængig svensk undersøgelse fra IVL Swedish Environmental Research Institute har tidligere dokumenteret, at Vejle Fjords bundsedimenter bærer et klart og målrettet fingeraftryk af spildevand.

Undersøgelsen, som bygger på avancerede kemiske analyser og DNA-baserede metoder (eDNA og metagenomik), påviser blandt andet lægemiddelrester, industrielle bykemikalier og mikroorganismer, der er karakteristiske for spildevandsrensningsanlæg. Fundene viser et tydeligt gradientmønster med høj påvirkning i den indre fjord og aftagende påvirkning mod Kattegat – et mønster, der er velkendt fra spildevandsrelateret forurening.

Ifølge den svenske rapport er der tale om stoffer og mikroorganismer, som ikke kan forklares ved naturlige processer eller landbrugsafstrømning alene, men som entydigt peger på urbane og kommunale kilder.

”Den svenske undersøgelse dokumenterer noget meget vigtigt: at spildevand efterlader et kemisk og biologisk aftryk, som kan spores længe efter udledningen – også selv om koncentrationerne hver for sig kan være lave,” siger Mikkel Martin fra GeoHav.

Han peger på, at kombinationen af den svenske undersøgelse og GeoHavs kontrolberegninger tegner et mere nuanceret – og mere alvorligt – billede af presfaktorerne i Vejle Fjord.

”Når både uafhængige molekylære analyser og vores egne beregninger peger i samme retning, bør det give anledning til at genoverveje, om spildevandets rolle i vandmiljødebatten har været systematisk undervurderet,” siger Mikkel Martin.

GeoHav vurderer, at den svenske undersøgelse understreger behovet for, at fremtidige miljøindsatser og politiske prioriteringer baseres på et bredere og mere fuldstændigt datagrundlag, hvor både diffuse kilder og punktkilder – herunder spildevand – indgår på et fagligt ligeværdigt grundlag.