Stort EU-projekt skal sikre behandling på hospitalsniveau i hjemmet
14.1.2026 16:00:08 CET | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
AUH deltager i det europæiske Hospital@Home projekt, hvor data fra 3.600 hjemmebehandlede patienter fra Danmark, Holland, Sverige og Østrig skal danne grundlag for nye modeller for hospitalsbehandling i hjemmet.

Projektet, der blev sat i gang i sidste uge i Rotterdam, undersøger, hvordan behandling på hospitalsniveau kan leveres i større skala i patienternes egne hjem - uden at gå på kompromis med kvalitet og patientsikkerhed.
Det gennemføres som et bredt offentligt-privat samarbejde mellem universitetshospitaler, teknologivirksomheder, patientorganisationer og eksperter inden for digital sundhed, AI og sundhedsøkonomi.
Projektet er en del af EU Horizon-programmet under Innovative Health Initiative (IHI) og udspringer af European University Hospital Alliance (EUHA).
Målet bliver at skabe mere fleksible og sammenhængende patientforløb, hvor den rette behandling gives på det rette tidspunkt - til gavn for både patienter og sundhedssystemer i hele Europa.
Samtidig bidrager projektet til en nødvendig omstilling af sundhedsvæsenet ved at styrke hjemmebehandling og derved reducere belastningen på hospitalerne. Det lægger sig derfor tæt op ad ambitionerne med sundhedsreformen i Danmark, hvor behandling skal tættere på borgerne.
Behandling i hjemmet har nogle vigtige perspektiver for patienterne
Projektet fokuserer på fem kliniske områder: hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme (KOL og lungefibrose), blodprop i hjernen/TIA, migræne og klyngehovedpine.
Lærestolsprofessor ved AUH Lungesygdomme Elisabeth Bendstrup er en af 9 klinikere fra AUH, der er med i projektet. Om perspektiverne siger hun:
- Når flere kan behandles hjemme med samme høje kvalitet og sikkerhed som på hospitalet, kan vi undgå unødige indlæggelser og bruge hospitalernes ressourcer bedre.
- For patienterne betyder det færre ture frem og tilbage til hospitalet, større tryghed i egne omgivelser og en behandling, der i højere grad kan passe ind i hverdagen – uden at der gås på kompromis med kvalitet eller sikkerhed. Derfor rummer projektet nogle meget vigtige perspektiver, som bliver spændende at undersøge.
Patienterne i projektet monitoreres i hjemmet med medicinsk udstyr og digitale løsninger, mens sundhedsprofessionelle følger behandlingen på afstand.
Projektet har et samlet budget på ca. 162 mio. kr.
Kontakter
Elisabeth BendestrupLærestolsprofessorAUH Lungesygdomme
Tlf:21744562karbends@rm.dkJens Hjalte LøgstrupKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:5273 6958jenloe@rm.dkBilleder
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital står for den højt specialiserede behandling i Region Midtjylland og er det lokale hospital for borgerne i Aarhus og på Samsø.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
Nyt stort forskningsprojekt sætter fokus på kvinders livskvalitet efter fødsel30.3.2026 08:36:43 CEST | Pressemeddelelse
Mange kvinder lever med efterfødselsgener i stilhed, og viden på området er fortsat begrænset. Et nyt omfattende forskningsprojekt i Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, Klinik for Bækkenbundslidelser på Aarhus Universitetshospital sætter fokus på kvinders livskvalitet efter første fødsel.
Ny forskning: Tidligt folinsyretilskud forbundet med halvering af risiko for misdannelser27.3.2026 08:25:48 CET | Pressemeddelelse
Nordisk studie med deltagelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at tilskud med højdosis folinsyre før graviditet er forbundet med 45 % lavere risiko for misdannelser hos kvinder der bruger epilepsimedicin i graviditeten – mens opstart efter graviditetens start ikke har effekt.
Patienter på Aarhus Universitetshospital giver flot feedback til hospitalet18.3.2026 07:18:04 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2025 (LUP) viser, at patienterne på Aarhus Universitetshospital (AUH) igen i år er yderst tilfredse med deres møde med hospitalet.
Ny forskning peger på, at HIV kan holdes i skak – uden medicin3.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt studie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet viser, at en kombination af to dele af immunforsvaret – antistoffer og T-celler – kan holde HIV nede uden livslang medicinering. Opdagelsen kan være et skridt mod den første reelle kur mod HIV.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
