Midttrafik

Ulykke på Djursland. Vores tanker går til de pårørende

14.1.2026 14:23:51 CET | Midttrafik | Nyhed

Del

Midttrafiks vigtigste opgave er at sørge for, at borgerne i Region Midtjylland kan rejse trygt ud og hjem med den kollektive trafik. Det arbejder vi for, hver eneste dag, og det samme gør de mange busselskaber og chauffører, der kører for Midttrafik.

I dag skete det, der ikke må ske. To busser kørte sammen på landevejen syd for Rodskov på Djursland. I ulykken omkom to mænd, og flere personer er kommet til skade.

Vi er selvfølgelig dybt berørte af situationen, og vores tanker går til de tilskadekomne og de pårørende, der har mistet deres kære.  

Har du brug for at tale med nogen?

Da driftschefen for busselskabet, der kører de to busser, ankom på ulykkesstedet, var de passagerer, der ikke var kommet til skade, blevet hentet. Derfor fik de ikke tilbuddet om at få hjælp til at bearbejde oplevelsen.

Hvis du har været med i ulykken og har brug for at tale med en professionel, kan du ringe til Offerrådgivningen på tlf. 116 006.

Om Midttrafik

Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport8.10.2026 13:11:41 CEST | Pressemeddelelse

På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere. Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.

Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye