Vandforkæmper vinder stor pris
14.1.2026 14:24:43 CET | Danva | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.

Ved DANVAs nytårstaffel 2026 blev Bo Lindhardt, vicedirektør og vandchef i Novafos, hædret som modtager af DANVAs Initiativpris 2025. Prisen blev overrakt af DANVAs formandskab på vegne af DANVAs bestyrelse og består af en pris samt en rejsecheck på 40.000 kroner.
I sin tale ved prisoverrækkelsen fremhævede DANVAs formand, Ellen Trane Nørby, betydningen af nytænkning og engagement i vandsektoren:
“Med DANVAs Initiativpris ønsker vi at anerkende dem, der har ydet en indsats ud over det sædvanlige – hvad enten det er i deres egen virksomhed, i lokalsamfundet eller på nationalt plan.”
Vedholdenhed, faglighed og helhedstænkning
Bo Lindhardt modtager prisen for et mangeårigt, fagligt og visionært engagement i at sikre rent og sundt drikkevand – både nu og for kommende generationer. Han har gennem sin karriere kombineret solid forsknings- og praksiserfaring med en vedvarende vilje til at stille spørgsmål og udfordre vanetænkning.
Med en PhD i miljøkemi fra DTU (1994) og erfaring fra både forskningsmiljøet og drikkevandsforsyningen har Bo Lindhardt haft alle muligheder for at “gøre som man plejer”.
I stedet har han insisteret på at skubbe udviklingen – ofte ved at gå foran med sin egen organisation, men lige så ofte ved at tage andre med.
Ifølge indstillingen prisen, der kom fra en bred kreds af aktører fra hele landet, er det særligt karakteristisk, at Bo Lindhardt arbejder for helhed i indsatserne: ikke kun set fra et vandforsyningsperspektiv, men også med blik for samfundsøkonomi, samarbejde og langsigtede konsekvenser.
Samlingspunkt for viden om miljøfremmede stoffer
Et centralt element i begrundelsen er Bo Lindhardts rolle som drivkraft i InSa-Drikkevand – et innovationspartnerskab, hvor en lang række vandforsyninger og DTU Sustain samarbejder om at ruste drikkevandsforsyningerne til at håndtere miljøfremmede stoffer.
Her har Bo Lindhardt været med til at skabe et samlingspunkt, der gør viden og forskning om miljøfremmede stoffer relevant og anvendelig i praksis – så vandforsyningerne står bedre rustet over for stoffer, der allerede har ramt grundvandet, eller som er på vej.
“Det kræver initiativ. Det kræver beslutsomhed. Og det kræver vedholdenhed,” lød det i formandens tale.
Om DANVAs Initiativpris
DANVAs Initiativpris anerkender årligt enestående bidrag til vandsektoren. Prisen lægger vægt på initiativer, der har skabt vækst og øget synligheden af sektoren gennem innovation, formidling eller uddannelse.
Initiativprisen er blevet uddelt siden 2016. Tidligere vindere har været:
- 2016: Trine Stausgaard Munk
- 2017: Jens Frederik Bastrup
- 2018: Jan Michael Blum
- 2019: Bo Laden
- 2020: Freya Mosbæk
- 2021: Jacob Andersen, Jes Clauson-Kaas, Ida Marie Knudsen
- 2022: Inês Breda
- 2023: Arne Koch og Søren Duch-Hennings
- 2024: Jens Andersen
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkDANVA - Dansk Vand- og Spildevandsforening
DANVA er brancheorganisation for danske vandselskaber.
DANVA er den samlende kraft i vandsektoren. Gennem stærke alliancer og klare budskaber taler DANVA vandets sag, som vigtig ressource for den grønne omstilling og grundlaget for alt liv.
DANVA ER VANDETS KLARE STEMME.
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Salg af ulovlige pesticider kalder på stramninger30.6.2026 09:59:37 CEST | Pressemeddelelse
DANVA rejser krav om skærpede regler for pesticider for at beskytte mennesker, miljø og det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Det sker i lyset af alarmerende tal om overtrædelser hos virksomheder, der håndterer eller sælger pesticider.
DANVA opfordrer alle til at bruge vandet med omtanke29.6.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det varme, tørre vejr får os til at bruge mere vand, og typisk på samme tid. DANVA, der er brancheorganisation for Danmarks vandselskaber, opfordrer til at bruge vandet med omtanke, så der er nok til alle.
Grøn klimatilpasning kan styrke naturen men reglerne spænder ben11.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vandselskaberne kan give mere plads til naturen, når de klimatilpasser Danmark. Men værdierne af blandt andet styrket biodiversitet og CO₂-reduktioner tæller stadig ikke med, når det skal vurderes, om milliardprojekterne er hensigtsmæssige i forhold til samfundsøkonomi.
Stor tilfredshed i DANVA over nationalt sprøjteforbud2.6.2026 16:09:25 CEST | Pressemeddelelse
DANVA - vandsektorens brancheorganisation har sagt i 30 år, at der er behov for at beskytte det grundvand, vi indvinder til drikkevand. Nu indfører den nye SFSMR-regering et nationalt sprøjteforbud i de grundvandsdannende områder.
Beskyttelse af grundvand er billigere end rensning af drikkevand26.5.2026 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Det Økonomiske Råd bakker op om konklusionen i Miljø- og Ligestillingsministeriet analyse af regulering af drikkevand, at det er billigere for samfundet at beskytte grundvandet end at rense drikkevand. Vurderingen flugter DANVAs ønske om at sikre rent drikkevand billigt og effektivt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum