Vinterferie og fastelavn på museet
26.1.2026 13:42:58 CET | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse
Nivaagaards Malerisamling byder børn og familier velkommen til vinterferie med den nye udstilling Skovens tid. Oplev skovens betydning gennem kunst og deltag i kreative workshops. Udforsk skoven med aktivitetsbogen, og oplev fastelavn på museet med maskeværksted og tøndeslagning. Gratis adgang for børn.

Med den nyåbnede særudstilling Skovens tid inviterer Nivaagaards Malerisamling børn og familier med på opdagelse i kunst og natur - ude og inde. Skab egne fantasitræer i det kreative værksted - og slut ferien af med maskeværksted og tøndeslagning i parken.
Det sker i vinterferien
Ny særudstilling: Skovens tid
Tag gratis opgaveark med i udstillingen og gå på opdagelse i kunstværkerne: Find ulve, insekter og fugle, bliv klogere på myggen og opmærksom på skovens lys, mørke og mange fortællinger.
Engang var Danmark tæt bevokset af skov. Der blev fortalt historier om alle de dyr, overnaturlige væsener og farlige mennesker, der levede dybt inde i skovens hjerte. Sidenhen hyldede malere og digtere den danske bøgeskov som et nationalklenodie, selvom størstedelen af skovene for længst var blevet ryddet til landbrug og beboelse. Nu træder vi igen ind i skovens tid og omdanner jordarealer til skove. Særudstillingen viser gennem samtidskunst og op til 400 år gamle malerier skovens betydning i dag og i fremtiden.
Entré: Gratis u. 18 år, 90 kr. u. 27 år, 120 kr. for voksne.

Kreativt værksted: Skovens tid
11.-14. februar | Alle dage kl. 11-14
Skoven er et helt særligt sted. Hvis man lytter godt efter, kan man næsten høre den hviske historier om dyr, planter og måske endda små væsner, der gemmer sig mellem træerne. I denne workshop dykker vi ned i skovens magi og skaber vores helt egne fantasitræer.
Kunstner Rikke Winterbottom guider og vejleder.
Gratis for børn og årskortholdere eller når entreen er betalt.
Ny aktivitetsbog: En sanselig rejse ind i skovens mange lag
Det er oplagt at kombinere et besøg på Nivaagaards Malerisamling med oplevelser i den omliggende natur. Museet er omgivet af marker, strandeng, Øresund, lergravssøer, åløb - og skov, som kan opleves på små gåture eller længere vandringer.
Aktivitetsbogen Skovens tid inviterer børn og voksne med på opdagelse i skoven med alle sanser åbne - lige som en kunstner. Bogen er udviklet i forbindelse med særudstillingen, men kan bruges til alle tider.
Med skrive- og tegneøvelser, citater fra ældre og nyere litteratur om skoven samt kunstværker fra museets samling lægger bogen op til både leg, fordybelse og sanselige opdagelser i skoven. Lav jeres eget duftkatalog, plant en ordskov og lad fantasien vokse i samspil med skovens magi. Fortæl det eventyr som skoven hvisker, knirker, pusler, suser, summer eller sukker. Duft, mærk, se og lyt!
Skovturene bliver ikke helt som før, når bogen her har været med som guide og vakt sanser, kreativitet og nysgerrighed i mødet med naturen.
Bogen er udgivet af forfatter og illustrator Helle Laursen i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling.
Købes i museumsbutikken. Pris: 100 kr.
Fastelavn på museet og i parken
Søndag 15.2 | kl. 11-14
Kom og vær med til museets traditionsrige fastelavnsdag:
Kl. 11-13: Maskeværksted på museet
Kl. 13: Tøndeslagning ved Nivaagaards Park.
Cafeen sælger fastelavnsboller og varm kakao.
Gratis deltagelse
Pressefotos til udstillingen 'Skovens tid' kan downloades her -> under Mediebibliotek -> Kategorier: Skovens tid
Billeder
Om Nivaagaards Malerisamling:
Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog.
Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling
Ny særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener14.8.2026 10:07:01 CEST | Pressemeddelelse
Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske produktion i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.
Ferie på museet: Åbent Ricardo da Nivå Sommerværksted - og fri adgang til alle Richards og Ricardoer!29.6.2026 14:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhumøret har ramt Nivaagaards Malerisamling, der inviterer indenfor til kreativt ferieværksted for alle aldre. Der er som altid gratis adgang til gæster under 18 år - og i anledning af den aktuelle Richard Winther-udstilling fri adgang til alle, der bærer navnet Richard og Ricardo, resten af udstillingsperioden frem til 13. september.
Grundlovsdag på Nivaagaards Malerisamling1.6.2026 15:13:37 CEST | Pressemeddelelse
Grundlovsdag på museet fredag 5. juni Grundlovstale kl. 14 Traditionen tro markerer Nivaagaards Malerisamling grundlovsdag med tale og frokost i det grønne - denne gang med chefredaktør for Frederiksborg Amts Avis, journalist og forfatter, Nathalie Ostrynski, som grundlovstaler på podiet i parken kl. 14. Nathalie Ostrynski har tidligere arbejdet som redaktionschef, journalist og klummeskribent på Berlingske og Kristeligt Dagblad. I 2024 udkom hun med den anmelderroste bog, De Mørke Bånd, der giver indsigt i hendes familiehistorie. Det er en personlig fortælling om at vikle årtiers undertrykte følelser ud og om at bære en dobbelt identitet splittet mellem det danske og det polske. Nathalie Ostrynski er født i Danmark med polske forældre og er tredje generation efter Holocaust. I slutningen af 1960'erne måtte hendes fars familie flygte fra det kommunistiske styre i Polen. Under sin opvækst kendte Nathalie Ostrynski ikke til slægtens traumatiske fortid, og tavsheden kom til at sætte spor
Sommertid er Winther-tid på Nivaagaards Malerisamling28.4.2026 10:43:40 CEST | Pressemeddelelse
Med særudstillingen Richard Winther 100 år, der åbner den 1. maj på Nivaagaards Malerisamling, følger et farverigt arrangementsprogram, der gennem håndværk, viden, fiktion og sanselighed lægger et ekstra lag til udstillingen og dykker ned i flere facetter af Richard Winthers mangfoldige virke og billedverden.
Invitation til pressevisning: Richard Winther 100 år21.4.2026 07:59:56 CEST | Presseinvitation
Pressevisning fredag 1. maj kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen Kurator og inspektør Søren K.K. Lund-Hansen præsenterer udstillingen Billedkunstner Mie Mørkeberg fortæller om sin udsmykning og iscenesættelse af Richard Winthers samling Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 30. april til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Nivaagaards Malerisamling markerer 100-års fødselsdagen for den danske kunstner Richard Winther (1926-2007) med en stor udstilling om denne vidtfavnende, evigt undersøgende og skabende personlighed i dansk kunst. Særudstillingen viser eksempler på Richard Winthers enorme kunstneriske spændvidde samt værker fra hans private samling med store modernister som Chagall, Max Ernst, Sonja Ferlov Mancoba, Giacometti, Miró, Picasso og Man Ray. Winthers samling iscenesættes i samarbejde med samtidskunstner Mie Mørkeb
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



