TUI lancerer yderligere 23 ruter med Ryanair fra Danmark
Med de nye afgange er TUI nu oppe på 31 afgange med Ryanair fra danske lufthavne til et bredt udvalg af populære feriedestinationer.

TUI fortsætter med at udvide med Ryanair-afgange fra Danmark. Den nyeste tilføjelse af yderligere 23 afgange, bringer det samlede antal af Ryanair-afgange, man kan bestille gennem TUI, op på 31 afgange i alt.
I Danmark flyver Ryanair kun fra Københavns Lufthavn og Aarhus Airport, og derfor er afgangene fordelt på disse to lufthavne. Fra København kan danskerne vælge imellem yderligere 18 afgange med Ryanair, mens man fra Aarhus kan vælge imellem yderligere fem.
”Vores samarbejde med Ryanair er en vigtig brik i den vækst, vi ser inden for pakkerejser med rutefly, hvor vores gæster kan vælge frit imellem massevis af ruter med forskellige flyselskaber, og sammensætte rejsen med et eller flere af vores populære hoteller og udflugter,” siger Mikkel Hansen, kommunikationschef hos TUI.
28 destinationer at vælge imellem
Fra Aarhus Airport findes der blandt andet direkte afgange til mindre destinationer som Korfu i Grækenland og Zadar i Kroatien, mens det brede udvalg af afgange fra Københavns Lufthavn brillierer ved at tilbyde afgange til intet mindre end otte italienske lufthavne.
Med de seneste tilføjelser kan man nu sammensætte en pakkerejse med rutefly gennem TUI med Ryanair til følgende destinationer:
Afgange med TUI og Ryanair fra København
Fra København flyves der til Alicante, Barcelona, Bologna, Budapest, Dublin, Edinburgh, Faro, Gdańsk, Krakow, London, Madrid, Malaga, Manchester, Milano, Napoli, Sardinien, Porto, Prag, Pisa, Rom, Thessaloniki, Torino, Venedig, Wien samt Zadar.
Afgange med TUI og Ryanair fra Aarhus
Fra Aarhus flyves der til Korfu, Gdańsk, London, Mallorca, Riga og Zadar.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 32 75 67 99mikkel.hansen@tui.dkOm TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI øger brugen af bæredygtigt flybrændstof19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
TUI øgede sin brug af bæredygtigt flybrændstof (SAF) markant i 2025.
Populært hotel går i krig mod solstole-mafiaen16.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På et af TUIs mest populære hoteller på Cypern har gæsterne ikke længere grund til at stresse over, hvilken solstol de skal ligge i.
Her er 6 rejsetrends fra TUI for 20269.1.2026 13:46:50 CET | Pressemeddelelse
AI som personlig rejsemakker, et øget behov for tryghed og en voksende interesse for Asien. Det er nogle af de trends, der vil præge danskernes rejser i 2026.
Danskerne er Nordens mest hjemmekære: Vi foretrækker "hjemlig hygge" frem for udlandet i højtiderne8.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at vi er det folkefærd i Norden, der holder mest fast i traditionerne inden for landets grænser.
Dette får danskerne til at se rødt på hotellet6.1.2026 09:32:15 CET | Pressemeddelelse
Solstole-mafia, larmende naboer og madrasser af beton. Ny undersøgelse afdækker, hvad der irriterer danskerne mest på hotellet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum