USA's udvikling fra 1920’erne til 2020’erne kort fortalt
14.1.2026 11:58:40 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
I Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed giver Michael Bach Henriksen en indføring i den udvikling, der er sket i verdens største demokrati fra 1920’erne til 2020’erne og amerikanernes egen selvforståelse, som den kommer til udtryk via film, bøger og musik.

USA er en drøm for mange og formet af myter, der rækker tilbage til antikken. Men USA er også barsk og oprørende virkelighed med økonomisk ulighed, social uro og politisk krise. Landet, hvor drøm og virkelighed går hånd i hånd, har siden grundlæggelsen påvirket resten af verden kulturelt og økonomisk. Det gælder i særlig grad de seneste 100 år, hvor både Hollywoods film og Washingtons politik har præget især Europa dybt.
Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed fortæller historien om USA’s udvikling og globale indflydelse siden afslutningen på Første Verdenskrig. Hvordan har klassiske amerikanske værdier og holdninger, som de kommer til udtryk i Uafhængighedserklæringen og Forfatningen, klaret mødet med det moderne liv i det 20. og 21. århundrede? Hvordan vil det store demokratiske eksperiment, som USA er, udvikle sig fremover? Og hvilke kulturprodukter– bøger, film og musik – udtrykker bedst amerikanernes egen selvforståelse og syn på de kriser, landet på mange måder altid har befundet sig i? Alt dette besvarer Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed gennem tekst, billeder og fortællinger, der åbner det store land for den nysgerrige læser.
Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed er en revideret udgave af USA i det 20. århundrede, der udkom i 2002, hvor fremstillingen sluttede med terrorangrebet den 11. september 2001. Denne nye udgave er gennemskrevet, opdateret og har fået nyt billedmateriale, samt et nyt kapitel om tiden mellem George W. Bush og Donald Trumps anden præsidentperiode, så bogen nu dækker tiden helt frem til 2020’erne.
Michael Bach Henriksen er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier fra Aarhus Universitet. Forfatter og medforfatter til en række bøger om kultur, historie og samfundsforhold, bl.a. JFK 100 om John F. Kennedy og Historier om Amerika. Aktuelle strømninger i USA’s litteratur. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet og kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.
Fakta om bogen:
Titel: Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed
Forfatter: Michael Bach Henriksen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743604167
Sidetal: 189
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 22. januar 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
USA er ikke længere vores ven9.4.2026 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
I sin nye bog, I orkanens øje, argumenterer Steffen Kretz for, at vores frihed og velstand er truet af Amerikas dybe krise og Trumps ageren som præsident.
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum