Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen
15.1.2026 07:00:00 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.

FDE Fonden er nu klar til at modtage indstillinger til Initiativprisen 2026. Prisen gives til et initiativ, der har gjort en mærkbar forskel i den danske godstransport- og logistikbranche, og som kan inspirere andre i erhvervet. Initiativet kan være taget af en virksomhed, en organisation, en uddannelses- eller forskningsinstitution eller af enkeltpersoner.
FDE Fondens Initiativpris uddeles én gang årligt i forbindelse med ITD’s generalforsamling, som i år afholdes den 28. marts, og består af et legat på 50.000 kr. samt et diplom og en statuette. Alle kan indsende forslag, og det gælder også ansatte, som ønsker at indstille deres egen virksomhed eller et initiativ, de selv har været med til at drive frem.
”Initiativprisen handler om at give anerkendelse til de initiativer, der flytter branchen. Derfor er der åbent for indstillinger fra alle, også ansatte, der i hverdagen er tæt på initiativerne og ønsker at indstille deres egen arbejdsplads,” siger FDE Fondens formand Jens Iwer Petersen.
Initiativer, der styrker branchen
Formålet med FDE Fondens Initiativpris er at sætte fokus på gode og fremadrettede initiativer, som kan styrke branchens konkurrenceevne og give inspiration til andre. En indstilling er samtidig en mulighed for at give et anerkendende skulderklap til dem, der viser nye veje.
”FDE Fondens Initiativpris viser år efter år, hvor mange stærke initiativer, der findes i branchen. Nu ser FDE Fonden frem til igen at modtage indstillinger, der kan inspirere andre og være med til at sætte retning for udviklingen,” fortæller Jens Iwer Petersen.
FDE Fonden, stiftet af International Transport Danmark (ITD), uddelte Initiativprisen første gang i 2020. Siden har prisen været en fast del af fondens arbejde med at fremhæve initiativer og idéer, der bidrager til udviklingen af den danske godstransport- og logistikbranche.
De seneste tre års modtagere af FDE Fondens Initiativpris
- 2025 – Dania Connect A/S: Prisen blev tildelt for virksomhedens målrettede arbejde med arbejdsmiljø og reduktion af miljøaftrykket i transporten.
- 2024 – Brdr. Færch Distribution ApS og projektet Unge på toppen: Prisen blev delt mellem de to initiativer på baggrund af deres særlige indsats for rekruttering af arbejdskraft med fokus på unge.
- 2023 – Fogtmann Logistik A/S: Prisen gik til virksomheden for dens fokus på grøn omstilling og innovation i transportbranchen.
Forslag til prismodtagere kan indsendes i perioden 15. januar til 15. februar 2026 på www.fdefonden.dk. Fonden kan også selv udpege årets prismodtager.
Kontakter
Helene Gohr PetersenKommunikationskonsulent
Tlf:60208970hgpe@itd.dkJens Iwer PetersenFormand for FDE Fonden
Tlf:20201952jip@fdefonden.dkUlla M. ThietjeAdministrator
Tlf:74671233umt@itd.dkBilleder

Links
FDE Fonden
FDE Fondens primære formål er at yde økonomisk støtte, igangsætte og deltage i projekter, aktiviteter og initiativer, der har relation til og/eller er til gavn for godstransport- og logistikbranchen. Fonden kan herudover også anvende sine midler til uddeling til rent sociale formål relateret til godstransport- og logistikbranchen. Fonden har to årlige ansøgningsrunder – i marts og i september. Derudover uddeler fonden årligt ”Initiativprisen” i logistik- og transportbranchen.
FDE Fonden blev etableret 1. november 2009 og er stiftet af ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Læs mere på fondens hjemmeside www.fdefonden.dk.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
ITD efter CPR-sag: Færdselsstyrelsen skal stoppe unødvendig deling af CPR-numre6.10.2026 13:20:27 CEST | Pressemeddelelse
Sagen om uvedkommendes adgang til millioner af CPR-numre understreger behovet for at ændre Færdselsstyrelsens CPR-registrering af sikkerhedsrådgivere i godstransportbranchen. Det mener brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum