KMD A/S

KMD skal levere nyt og mere automatisk økonomisystem til Vejle Kommune

Del

Med en ny aftale samler Vejle Kommune sin digitale administration inden for løn, vagtplanlægning, økonomi og debitor hos KMD. Det giver kommunen nye muligheder for at forbedre kvaliteten og brugeroplevelsen i den administrative styring.

Vejle Kommune vil nu klare sine administrationsopgaver inden for vagtplanlægning, løn, økonomi og debitor i samme platform hos KMD. Det åbner for nye synergieffekter.
Vejle Kommune vil nu klare sine administrationsopgaver inden for vagtplanlægning, løn, økonomi og debitor i samme platform hos KMD. Det åbner for nye synergieffekter.

De danske kommuner står i dag med et stort ansvar for vores fælles kommunale velfærd. For at kunne lykkes med den opgave skal administrationen være så effektiv og smart som muligt, så ressourcerne kan bruges bedst muligt. Her har KMD Opus vist sig meget konkurrencedygtig de senere år.   

Senest har Vejle Kommune og KMD indgået en længerevarende aftale om levering af økonomistyringssystemet KMD Opus Økonomi. Dermed vil kommunens administration af løn, vagtplanlægning, økonomi og debitor komme til at køre på samme platform, KMD Opus.  

Det giver kommunen helt nye muligheder for at løfte kvaliteten og mindske administrationsbyrden, fortæller Preben Bech, markedsdirektør i KMD.  

”Med det store velfærdsansvar som vores kommuner i dag skal løfte, er KMD Opus en meget velfungerende platform for alle kommuner. Vi er glade for, at Vejle Kommune kan se en idé i at samle hele den økonomiske administration i Opus-platformen. Det giver meget større fleksibilitet, lettere arbejdsgange gennem øget automatisering og i sidste ende en bedre og mere effektiv administration. Andre kommuner kunne med fordel gå samme vej,” siger Preben Bech.  

Den nye aftale er indgået på baggrund af et udbud, hvor kommunen har søgt alternative løsninger til den hidtidige, hvor Vejle Kommune samarbejdede om økonomistyringen gennem en brugerklub med en række andre kommuner og regioner landet over.  

Med KMD Opus Økonomi får kommunen adgang til de mange fordele, der ligger i den samlede KMD Opus suite, blandt andet gennem automatiseret fakturabehandling og en stærk økonomistyring, både centralt og decentralt. Samtidig sikrer aftalen, at Vejle Kommune får en løsning, der løbende vil blive videreudviklet både funktionelt og teknologisk.  

Implementeringen af KMD Opus Økonomi i Vejle Kommune påbegyndes med det samme. 

"KMD Opus økonomi er udviklet i tråd med de kommunale behov og ønsker, og med muligheden for hele tiden at tilpasse og forbedre løsningen, oplever vi, at vi rent faktisk har en løsning, der kan gøre hverdagen lettere og administrationsbyrden mindre i kommunerne. Samme oplevelse har kommunerne, så interessen for, hvad vi kan med KMD Opus er stor,” siger Preben Bech. 

KMD Opus Økonomi er nu at finde i mere end 2/3 af landets kommuner.  

Nøgleord

Kontakter

Kristoffer Østergaard KristensenHead of Corporate CommunicationsKMD Group

Tlf:27858268kwx@kmd.dk

Om KMD A/S

KMD er en af Danmarks førende it-virksomheder og har i over 50 år leveret innovative it-løsninger, der understøtter både det offentlige og private erhvervsliv. Med dyb domæneviden hjælper KMD med at effektivisere arbejdsgange, forbedre beslutningsprocesser og sikre brugervenlige løsninger til gavn for samfundet. KMD leverer digitale løsninger, der skaber værdi for borgere og virksomheder. Fra komplekse kommunale systemer i folkeskoler og sundhedsplejen til avancerede dataanalyser i energisektoren og store vigtige it-infrastrukturer i staten.

Følg pressemeddelelser fra KMD A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KMD A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye