Giv danskerne bedre opsparingsmuligheder – sænk aktieskatten og forbedr aktiesparekontoen med udskudt skat.

Det fremgår af en ny rapport fra FBV – Foreningen af Børsnoterede Virksomheder, der i dag fremlægger den anden af tre rapporter med en række konkrete anbefalinger til en dansk børsmarkedsreform.

Danskerne har store opsparinger, men alt for mange penge står passivt på bankkonti med minimal forrentning. Samtidig halter Danmark bagefter vores nabolande, når det gælder privates investeringer i aktier. Det svækker både danskernes private opsparinger og danske virksomheders adgang til kapital. Derfor opfordrer FBV – Foreningen af Børsnoterede Virksomheder – politikerne til at tage to sammenhængende greb: sænke aktieskatten og forbedre aktiesparekontoen.

I dag har danskerne omkring 740 milliarder kroner stående på bankkonti, mens der kun er investeret omkring 25 milliarder kroner via aktiesparekonti – svarende til cirka 1 procent af BNP. I Sverige og Norge er andelen markant højere. Ifølge FBV skyldes forskellen både Danmarks høje aktiebeskatning og en aktiesparekonto, der er præget af lavt indskudsloft, lagerbeskatning og unødvendig kompleksitet.

“Det er på tide, at politikerne erkender, at lagerbeskatningen på aktiesparekontoen er uhensigtsmæssig, og at der investeres alt for lidt på den i forhold til vores nabolande. Samtidig har de danskere, der bruger aktiesparekontoen flittigt, ramt loftet og kan ikke indskyde mere, fordi opsparingen nu er større end de politisk bestemte loftsforhøjelser,” siger Thomas Black-Petersen, administrerende direktør i FBV.

FBV peger samtidig på, at Danmark har Europas højeste aktieavancebeskatning. Det reducerer incitamentet til at investere i børsnoterede virksomheder.

“Den høje aktieskat gør det mindre attraktivt for danskerne at investere i aktier og tage del i virksomhedernes værdiskabelse. Det er ikke kun et problem for den enkelte opsparer – det er et strukturelt problem for det danske børsmarked,” siger Henriette Kinnunen, bestyrelsesleder i FBV.

Ifølge FBV bør aktiesparekontoen være et centralt redskab for lønmodtagere, der ønsker at opbygge en fri opsparing før pension, men det kræver en grundlæggende gentænkning.

“Aktiesparekontoen kan inden pensionering give en grad af økonomisk frihed, som ellers kan være svær at opnå – medmindre man har mulighed for at spare op i en ejerbolig. Aktiesparekontoen skal være lønmodtagernes mulighed for at supplere deres opsparing til brug for uforudsete begivenheder og ting, som nogle kun kan drømme om. For eksempel efteruddannelse, en ny bil eller en udlandsrejse, som er svær at spare op til med nul eller måske 0,25 procent i rente på en bankkonto,” siger Thomas Black-Petersen.

 Anbefalinger til en dansk børsmarkedsreform

FBV foreslår en samlet børsmarkedsreform, der skal:

• mobilisere flere danske pensionsmidler til danske børsnoterede virksomheder
• styrke aktiekulturen bredt blandt danske private investorer
• gøre det mere attraktivt at blive og være børsnoteret i Danmark

Blandt de centrale forslag i delrapport 2 foreslår foreningen at sænke aktieavance beskatningen og et væsentligt højere – eller helt afskaffet – indskudsloft på aktiesparekontoen samt beskatning ved hævning frem for løbende lagerbeskatning. Inspirationen findes i Norge og Sverige, hvor simple og attraktive ordninger har bidraget til en bredere investorkultur og styrket de nationale børsmarkeder.

“Hvis vi vil give danskerne bedre opsparingsmuligheder og samtidig sikre mere kapital til danske virksomheder, er det nødvendigt at se aktieskat og aktiesparekonto i sammenhæng. Det kræver politisk vilje at ændre rammerne – men gevinsten er større økonomisk frihed for danskerne og et stærkere dansk børsmarked – og dermed også en styrkelse af danske virksomheder, danske arbejdspladser og skattegrundlaget,” siger Henriette Kinnunen.

FBV opfordrer regeringen og Folketinget til at gøre frie aktieinvesteringer til et reelt supplement ved siden af pension og egen bolig – til gavn for både danskerne, virksomhederne og samfundsøkonomien.

FBV forventer at udgive dem tredje delrapport den 21. januar med anbefalinger til, hvordan det kan gøres mere attraktivt at blive og være børsnoteret i Danmark

Fakta og highlights fra delrapport 2

 

Danske opsparinger

1. Danskerne har ca. 740 mia. kr. stående på bankkonti
   Pengene står typisk til meget lav eller ingen rente og bidrager ikke til vækst og værdiskabelse.
2. Flere private investorer styrker danske virksomheder
   En stærkere privat investorkultur øger likviditeten i danske aktier og forbedrer adgangen til kapital – især for mindre og mellemstore børsnoterede virksomheder.

 

 

Aktiebeskatning:

 

3. Danmark har Europas højeste aktiebeskatning
   Den øverste marginalskat på aktieindkomst er op til 42 procent – højere end i både Sverige, Norge og Finland.
4. Danmark er det eneste land i verden med lagerbeskatning på aktieavancer
   Det har vi på både pension, aktiesparekonti, nogle ETF’er og når selskaber ejer børsnoterede aktier

Aktiesparekontoen

5. Aktiesparekontoen udgør kun 1 % af BNP i Danmark
   Til sammenligning udgør aktiesparekonti 7 % af BNP i Norge og over 30 % i Sverige.
6. Kun 600.000 danskere har en aktiesparekonto
   Det svarer til knap 10 procent af befolkningen over 15 år – mod ca. 45 procent i Sverige.
7. Lagerbeskatning på aktiesparekonti svækker renters rente-effekten
   Årlig beskatning af urealiserede gevinster reducerer den langsigtede opsparing markant sammenlignet med skat ved hævning.
8. Udskudt skat giver både større opsparing og højere skatteprovenu
   Beregninger viser, at beskatning ved hævning – selv med højere skattesats – giver både opspareren og staten et bedre resultat relativt til lagerskat princippet som anvendes i dag. Beskatning ved hævning er dertil et mere enkelt princip end lagerprincippet, og gør aktiesparekontoen mindre kompliceret.
9. Indskudsloftet hæmmer brugen af aktiesparekontoen
   Mange aktive brugere rammer loftet og mister incitamentet til at fortsætte yderligere opsparing
10. I Norge kunne eksisterende aktiedepoter i de første to år overføres uden salg og skat
    Det har været en væsentlig forklaring på den brede udbredelse af aktiesparekonti.