Silkeborg Forsyning

Silkeborg Vand og Spildevand søger bestyrelsesmedlemmer til bæredygtig udvikling

Del

Silkeborg Vand A/S og Silkeborg Spildevand A/S søger kandidater til bestyrelsen, der kan bidrage til udviklingen af den bæredygtige forsyning inden for vand- og spildevand. Visdom, strategiske evner og interesse for miljø og klima er gode egenskaber for de nye bestyrelsesmedlemmer.

Dreng vasker op.
Tag ansvar for det rene drikkevand til de næste generationer som bestyrelsesmedlem i Silkeborg Forsyning Silkeborg Forsyning

Vi skal sammen skabe forsyningsløsninger, der udvikler samfundet i en bæredygtig retning til gavn – ikke kun for os selv, men også for vores børn og børnebørn.

Lyder det som en spændende opgave? Og har du de nødvendige kompetencer og gode samarbejdsevner? Så kan du stille op til bestyrelsen for vandselskaberne under Silkeborg Forsyning.

I dag, den 14. januar 2026, skydes forbrugervalget til bestyrelsen for Silkeborg Vand A/S og Silkeborg Spildevand A/S i gang. Der skal vælges to repræsentanter blandt forbrugerne.

Som bestyrelsesmedlem i de to aktieselskaber skal du, i samarbejde med ejer og direktion, træffe vise og vigtige beslutninger, der får stor betydning for det samfund, som vi giver videre til de næste generationer.

Kan du bidrage med visdom og strategisk tænkning?

Så er du en stærk kandidat til bestyrelsen, fastslår administrerende direktør for Silkeborg Forsyning, Jens Bastrup:

"I Silkeborg Forsyning tænker og agerer vi langsigtet. Vi skal sammen kunne forstå fremtidens udfordringer, så vi kan træffe de rigtige beslutninger i dag. Her har bestyrelsesmedlemmerne en vigtig rolle," siger han.

Konkret er der spændende projekter i gang, som fx udvidelsen og ombygningen af Søholt Renseanlæg og arbejdet med at sikre rent drikkevand, som bestyrelsen bliver involveret i på et strategisk niveau.

Det er ikke nødvendigt at have stor teknisk viden om vand eller spildevand. Men en overordnet nysgerrig indstilling og evnen til at se sig selv i en vigtig strategisk og virksomhedsudviklende rolle, er gode forudsætninger for at bidrage til bestyrelsesarbejdet.

"Vi ønsker os en divers bestyrelse med mange forskellige kompetencer og baggrunde. De nye medlemmer lander i en bestyrelse med spændende udfordringer, en klar strategi og en god og tillidsfuld dialog med vores ejer, Silkeborg Kommune, som har visioner for vores område," uddyber Jens Bastrup.

Ejerstrategien for Silkeborg Forsyning bygger på visioner om velfærd, grøn indstilling, balanceret vækst og Danmarks outdoorhovedstad. Disse visioner er vigtige pejlemærker for bestyrelsens arbejde, understreger han.

De nye bestyrelsesmedlemmer vælges for en fireårig periode og deltager normalt i fire til seks bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsesposterne er aflønnet med et vederlag på 40.000 kroner i alt om året. 

Sådan stiller du op

Fra den 14. januar til og med den 15. februar 2026 kan interesserede stille op til valget. Der er nogle betingelser, der skal være opfyldt, før man kan stille op.

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal være vand- og/eller spildevandskunde hos Silkeborg Forsyning.
  • Du skal have 10 stillere bag dig.

Læs meget mere og meld dig som kandidat på www.silkeborgforsyning.dk/forbrugervalg.

Vigtige datoer i forbrugervalget til bestyrelsen

  • 14. januar - 15. februar: Opstillingsperiode
    I denne periode kan alle interesserede stille op som kandidat til forbrugervalget. Senest den 15. februar skal alle kandidater have 10 stillere til at udfylde stillererklæringer.
  • 19. februar: Offentliggørelse af kandidater
    Fra denne dato kan du se, hvem du kan stemme på.
  • 9. marts: Valgstart
    Fra denne dato kan du stemme elektronisk.
  • 25. marts: Valget afsluttes
    Sidste dag, du kan stemme til forbrugervalget.
  • 27. marts: Valgresultat
    De nye medlemmer af Silkeborg Forsynings bestyrelse for vandselskaberne offentliggøres.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Dreng vasker op.
Tag ansvar for det rene drikkevand til de næste generationer som bestyrelsesmedlem i Silkeborg Forsyning
Silkeborg Forsyning
Download

I Silkeborg Forsyning er vi omkring 190 kompetente og engagerede medarbejdere, der i samarbejde med eksterne leverandører hver dag leverer multiforsyning til hele Silkeborg Kommune. 

  • Vi leverer stabil, klimavenlig og komfortabel fjernvarme til omkring 58.000 forbrugere.
  • Vi leverer noget af Danmarks bedste drikkevand til omkring 60.000 forbrugere.
  • Vi indsamler og håndterer affald fra kommunens omkring 100.000 indbyggere og sender det til genanvendelse.
  • Vi renser spildevandet fra en stor del af kommunen og sørger for rene søer og vandløb.


Samlet set når vi alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere med en eller flere af vores ydelser. Vores kunder er meget vigtige for os, og vi vil fortsat forbedre og videreudvikle kundeoplevelsen.
 
Vi lytter til vores omverden og skaber innovative forsyningsløsninger i samspil med vores kunder og interessenter med fokus på miljø, klima og forsyningssikkerhed.

 WWW.SILKEBORGFORSYNING.DK

Følg pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Silkeborg Forsyning

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye