Alm. Brand advarer: Det her skal du huske ved tøbrud for at undgå skader
13.1.2026 15:53:08 CET | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
TV2 Vejret varsler op mod 10-15 mm regn fra tirsdag aften. Kombineret med plusgrader og store mængder sne, der nu begynder at tø, stiger risikoen for vandskader markant. Forsikringsselskabet Alm. Brand opfordrer nu boligejere til at fjerne sne og tjekke loftet for at undgå skader på boligen.

Efter en særdeles kold start på året, står hele landet overfor et markant vejrskifte. De kolde temperaturer bliver afløst af plusgrader, tøvejr og masser af regn, og det øger risikoen for vandskader.
”De store snemængder kombineret med plusgrader og kraftig regn kan være en ubehagelig vejrcocktail, der potentielt kan give omfattende vandskader. Når regnen falder oveni sne, der allerede tør, stiger presset på boligen markant, fordi vandet har svært ved at løbe væk og i stedet risikerer at trænge ind i konstruktionerne,” siger Jan Graversgaard, direktør for Bygning og Bolig i Alm. Brand og uddyber:
”Det vigtigste er at sikre, at vandet kan komme væk fra huset. Det betyder, at man skal få renset tagrenderne for is og blade og skovlet sneen væk fra husets fundament og kælderskakte. Det kan også være en rigtig god ide at tjekke loftet for sne, før varmen får det til at smelte og ødelægge loftet.”
Gode råd til boligejerne før tøvejret og regnen rammer:
- Se efter sne under taget. Fjern det inden det smelter
- Fjern store snemængder, der ligger helt op mod husets ydermure, så vandet ikke risikerer at trænge ind i fundamentet eller murværket
- Sørg for at smeltevand og regn frit kan løbe væk fra huset. Is i tagrenderne kan blokere for vandet, så det i stedet kan give vandskader på huset
- Vær opmærksom på tunge snemængder på flade tage eller udhuse, da kombinationen af sne og regn gør vægten meget tungere
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
121 alvorligt kvæstet i ulykker med el-løbehjul på seks år10.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden 2020 har el-løbehjul været involveret i 692 registrerede ulykker i Danmark. 121 personer er blevet alvorligt kvæstet, og én person har mistet livet. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Vejdirektoratet.
Alm. Brand: Klimaforandringer ændrer danskernes forsikringsvaner5.9.2026 12:27:08 CEST | Pressemeddelelse
Ekstreme vejrhændelser og rekordstore nedbørsmængder får stadig flere danskere til at sikre deres ejendele mod vand. Nye tal fra Alm. Brand viser, at antallet af kunder med en udvidet vandskadedækning er steget med 78 pct. fra 2023 til første halvår af 2026.
Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere23.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum