Fremtidens drikkevand kan sikres af nye skove

Langt de fleste af de skove Klimaskovfonden støtter, ligger i områder, hvor der hentes drikkevand op fra undergrunden til forbrugernes vandhaner. Derfor er rent drikkevand en vigtig sidegevinst ved en ny skov. Der må nemlig ikke sprøjtes og spredes gødning i skove, der får støtte fra Klimaskovfonden.  

”Når man planter skov, undgår man, at pesticidrester og andet, der forurener vores drikkevand, siver med ned til de grundvandsmagasiner, som indeholder det vand, vi skal drikke i fremtiden,” forklarer Mette Thomsen, der arbejder med Klimaskovfondens skovprojekter.  

Mangel på rent drikkevand i fremtiden 

I maj forudså Hofor, at hovedstadsområdet kan komme til at mangle 12 millioner m3 drikkevand allerede fra i 2040. Det kan ende ud i, at der i perioder kan blive behov for at indføre restriktioner på forbruget hos både borgere og virksomheder.  

Samtidig viser en ny rapport fra Miljøministeriet at der sidste år blev fundet rester af sprøjtemiddel i over halvdelen af de undersøgte vandboringer, og at der siden 1998 kun er blevet beskyttet under 10.000 hektar landbrugsjord mod sprøjtemidler. Det er kun 1,5 procent af de 600.000 hektar jord, som Folketinget dengang besluttede, at der skulle beskytte. 

Det er derfor vigtigt at få beskyttet de områder, vi skal hente fremtidens drikkevand fra.  

Klimaskovfonden prioriterer skove, der beskytter drikkevand  

Når der søges støtte til et skovprojekt hos Klimaskovfonden får projektet point alt efter, hvor tæt det ligger på områder, hvor der hentes drikkevand. Og her har 70 ud af de i alt 207 nye skove, der er givet tilsagn til, opnået højeste point. Det betyder, at skoven ligger i det der kaldes et ”indvindingsopland”. Altså et område hvor grundvandet naturligt strømmer mod en eller flere grundvandsboringer. 

Et af de steder er Holmehave, hvor Assens Kommune og Hedeselskabet er i gang med at plante skov. En del af arealet plantes med støtte fra Klimaskovfonden.  

Projekterne kan også få point for at ligge i områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med almene drikkevandsinteresser.   

Sådan beskytter ny skov drikkevand  

Den største trussel mod grundvandet er nedsivende forurening. Det kommer fra stoffer som spildes eller sprøjtes på jordoverfladen, og derefter siver ned i grundvandet. I skovene plantet med støtte fra Klimaskovfonden, må der ikke sprøjtes eller gødes på jorden, og det er godt for grundvandet under skoven.  

“Det gør en stor forskel, fordi når vi rejser skov i et område, så sikrer vi samtidig, at der i al fremtid, hverken bliver sprøjtet eller gødet i området. Så vi sikrer altså, at det grundvand, der dannes i området, det er helt rent,” siger Troels Kærgaard Bjerre, der projektleder hos VandCenter Syd. 

I videoen her kan du se ham fortælle mere om skovrejsnings effekter på grundvandet: Vi rejser skov for at beskytte grundvandet