Isglatte veje: Har du styr på bilen i glat føre?
13.1.2026 10:44:58 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Det ligner regn og ser ganske tilforladeligt ud, men pludselig er kørebanen eller cykelstien glat som is. Hvad gør du? De danske veje er i øjeblikket plaget af is, og risikoen for at havne i glat føre er markant. LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med gode råd til trafikken.

LB Forsikring har haft travlt den sidste uges tid, hvor først sne og nu tø og isglatte veje har givet udfordringer på vejene. Flere af selskabets medlemmer har haft brug for assistance i trafikken, og meget tyder på, at vejret fortsat udfordrer trafikanterne.
”I første omgang handler det om at have god tid og at bevare roen og overblikket. Alle bilister har været igennem en glatføreprøve, da de tog kørekortet. Mange kan formentlig huske de gode råd og træningen, ellers kan det være en god ide at læse op på det. Derudover handler det om at køre forsigtigt i glat føre og være opmærksom på risikoen for is,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for Bil, Bygning og Indbo, LB Forsikring.
Det er imidlertid ikke kun bilisterne, der skal være ekstra opmærksomme i trafikken. Også cyklister og fodgængere kan blive udfordret af tøvejret.
”Cykelstierne var også spejlglatte flere steder her til morgen, og her gælder det samme gode råd. Sænk farten og hold god afstand til andre. Fodgængerne skal også passe på, da sneen flere steder er ved at smelte på fortovet, og det kan give noget sjap, som er glat at gå på,” siger Maiken Sjöberg Russ.
Fem gode råd til bilisterne:
- Sænk farten. Din hastighed har betydning for din bremselængde og mulighed for at navigere, hvis det pludseligt er glat.
- Hold god afstand til de andre bilister, så du har tid til at reagere, hvis du eller de andre bilister kommer i problemer.
- Generelt gælder det gode råd at køre i lidt højt gear, når du kører i glat føre.
- Hvis bilen skrider, skal du bruge de køretekniske principper for glat føre. Det vil sige, at du skal undgå at trykke på bremsen, men i stedet slippe speederen. Undgå at rive i rattet, men forsøg i stedet at styre den blidt gennem det glatte stykke.
- Hvis du føler dig meget usikker i trafikken, når det er glat, kan du lade bilen stå og overveje andre transportmidler.
Fem gode råd til cyklisterne:
- Husk cykelhjelmen
- Sænk hastigheden.
- Pas på, når du bremser og indstil dig på længere bremselængde.
- Stå af og træk i sving – træk også, når det går ned af bakke.
- Undgå hårdtpumpede dæk, da de øger risikoen for at skride på glat underlag.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Det er nu, du skal booke tid til at få skiftet til vinterdæk11.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom efterårsvejret stadig er mildt, er det en god idé at være på forkant med at få skiftet til vinterdæk. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring. Erfaringen viser nemlig, at mange først bestiller tid på værkstedet, når vejrudsigten melder om frost, og på det tidspunkt kan der allerede være lang ventetid.
Nabohjælpen lever i bedste velgående. Er du en af dem, der hjælper?9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre har inden for det seneste år holdt øje med en nabo, et familiemedlems eller en vens bolig, mens de var bortrejst. Samtidig er næsten alle de resterende klar til at træde til, hvis de bliver spurgt. Det viser en ny medlemsundersøgelse, foretaget af LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Nedlukning af sommerhuset: Husker du at slukke for vandet?8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhus sæsonen går snart på hæld, og mange bruger efterårsferien på at gøre sommerhuset vinterklar. Men det er ikke alle, der husker at lukke for vandet, derfor er det en god ide at bruge en tjekliste, når sommerhuset lukkes ned. LB Forsikring kommer her med en række gode råd.
LB Forsikring er igen 'Bedst i test' på husforsikring7.10.2026 07:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerrådet TÆNK har testet 13 forsikringsselskabers husforsikring. Testen placerer brandet Lærerstandens Brandforsikring som nummer ét, og LB Forsikring kan derfor fortsat bruge det eftertragtede ’Bedst i test’ stempel.
Myrer, sølvfisk og skægkræ plager danske hjem. Og nu sender vinterens kulde også snart rotterne indendørs1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt over halvdelen af medlemmerne har indenfor de seneste tre år haft besøg af et skadedyr. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er klar med gode råd til danskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum