Stor vækst på Øresundslinjen i 2025
13.1.2026 10:21:42 CET | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Mere end seks millioner rejsende og mere end en million biler valgte i 2025 Øresundslinjens færger til deres tur over sundet. 6.373.842 passagerer – heraf 3.363.377 gående sørgede for endnu et vækst-år på ruten.

2025 blev et år med vækst for færgerne mellem Helsingør og Helsingborg – og det klart bedste år i tiden efter Øresundslinjen blev en del af det danske rederi, Molslinjen.
Særligt antallet af passagerer er steget. 6.373.842 passagerer valgte i 2025 en af de tre færger hos Øresundslinjen – to af dem drevet af strøm fra batterier og den tredje netop konverteret til el. Det er cirka fire procent flere end i 2024, hvor 6.133.827 totale rejsende var med.
Også antallet af personbilerne er steget med to procent til 1.036.897 i forhold til 2024. Det er det højeste antal personbiler siden 2019.
”Det er en tydelig fremgang, som vi kan være tilfredse med, og der er ingen tvivl om, at resultaterne af det hårde arbejde med digitaliseringen af vores systemer nu viser sig”, siger Molslinjens CEO, Kristian Durhuus.
Flere gik ombord
3.363.377 passagerer tog turen til fods i 2025. Det er det tredjehøjeste tal siden Øresundsbroens åbning i 2000 og syv procent flere end i 2024, hvor tallet var 3.140.143.
”Her er det vores fokus på oplevelsen ombord, som de rejsende belønner os for. De renoverede færger med nye restauranter og selvfølgelig vores omstilling af driften til grøn strøm”, siger Kristian Durhuus.
De fleste rejsende benytter færgerne som en slags flydende metro, men en del af de gående passagerer er også dem, som ”turar” – altså bliver ombord og sejler frem og tilbage, mens de opholder sig i restauranter og barer. Restaurantgæster har der alene været over 200.000 af i 2025 – en stigning på hele 27,15 procent i forhold til 2024.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 20 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen, herunder også Bornholm Expressen i samarbejde med Vikingbus. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Molslinjen bygger kæmpe batteri på Samsø3.9.2026 10:00:33 CEST | Pressemeddelelse
Molslinjen har sat gang i planerne for et BESS-anlæg – et stort batteri på Samsø i Kattegat. Batteriet skal sikre en stabil forsyning af strøm til ruten mellem Ballen og Kalundborg, hvor elfærgen Tyrfing sejler.
Molslinjen hämtar ny CEO från Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks största passagerarfärjerederi, Molslinjen, har utsett sin nya CEO. Det blir den 48-årige dansken, Rolf Nielsen, som tar med sig internationell erfarenhet från sin roll som COO på holländska Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Molslinjen finder ny CEO i Holland27.8.2026 10:00:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største passagerfærge-rederi, Molslinjen, har fundet sin nye CEO. Det bliver den 48-årige dansker, Rolf Nielsen, som kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Rettelse: Vild juli på Bornholm10.8.2026 11:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Juli 2026 blev den næstbedste sommermåned i Bornholmslinjens historie. Både antallet af biler og passagerer er tæt på 2023-rekorden - men resultatet er i hus med omkostninger, som rederiet nu vil analysere på.
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum