Taulov Dry Port har fået godkendt næste udviklingsskridt
Efter fuld udlejning af 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter tager Taulov Dry Port nu næste skridt i udviklingen: Et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter samt etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.

Taulov Dry Port har på få år markeret sig som et af Danmarks mest attraktive logistikknudepunkter. Med fuld udlejning i alle eksisterende bygninger har bestyrelsen givet grønt lys til næste fase i udviklingen.
– Som bestyrelse ser vi med stor tilfredshed på den udvikling, Taulov Dry Port har gennemgået. At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel i markedet. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum, fortsætte innovationen og sikre den gode, fleksible service, som vores kunder anerkender os for, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand, Taulov Dry Port.
Første spadestik til nyt lagerbyggeri
Siden 2019 og frem til starten af 2025 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier på i alt 220.000 kvadratmeter med de bedste bæredygtige certificeringer inden for erhvervsbyggeri. Bygningerne er generiske, og med enkelte kundetilpasninger kan de leve op til en lang række forskellige kunder med forskellige behov og ønsker til lagerløsninger, hvilket er tilfældet i dag.
Nu skal den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter tages i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk skal der nu opføres yderligere 32.000 kvadratmeter, fordelt på otte haller á 4000 kvadratmeter. Allerede nu er der flere kunder, som efterspørger plads i den kommende bygning, Generisk 4.
– Før vi sætter gang i den næste store fase i Hertugens Kvarter, sørger vi for at udnytte de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter, så vi kan tilbyde vores kunder fleksible løsninger, og det lykkes vi med, og derfor skal vi have flere varer på hylderne, siger Jesper Gemmer CEO i Taulov Dry Port.
Nyt servicecenter for tung transport
Som en del af den kommende udviklingsfase etablerer Taulov Dry Port et samlet servicecenter for den tunge transport. Målet er at understøtte den grønne omstilling med ladestationer, men også for at samle alle servicefunktioner ét sted og dermed tilbyde en effektiv one stop service til kunder og chauffører.
Dermed bliver det muligt at håndtere både vedligeholdelse, opladning og tekniske eftersyn på samme lokation.
– Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi tilbyde en samlet løsning, der gør hverdagen lettere og mere effektiv, siger Jesper Gemmer.
Første spadestik til servicecenteret forventes i løbet af første kvartal af 2026, og det står klar til ibrugtagning ved udgangen af 2026.
Taulov Dry Port i tal:
Foruden de generiske byggerier har Taulov Dry Port opført domicilbyggerier for blandt andre DLG, Mærsk og Otto Schachner, så der i alt er opført 300.000 kvadratmeter. Med Generisk 4 kommer der yderligere 32.000 kvadratmeter, inden man går i gang med Hertugens Kvarter, hvor der kan bygges yderligere 220.000 kvadratmeter, som forventes at igangsættes i slutningen af 2026.
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
Fredericia Container Terminal A/S igangsættes med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær sammen med APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer31.10.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter færdiggørelsen af havneudvidelsen på Fredericia Havn idriftsættes selskabet Fredericia Container Terminal A/S med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær samt APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer. Parternes ambition er at udvikle og sikre den fremtidige vækst i containermængderne på Fredericia Havn.
Fredericia Havns nye containerterminal er nu officielt indviet4.10.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med borgere, erhvervsfolk og politiske repræsentanter samlet til Åben Havn-arrangementet i dag, lørdag den 4. oktober, markerede ADP og Fredericia Shipping indvielsen af Fredericia Havns nye containerterminal – et strategisk skridt mod at styrke havnens rolle som et effektivt og fremtidssikret logistikknudepunkt.
ADP sender landstrømsanlæg på Fredericia Havn i udbud – klar til drift i 202728.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP er nu klar til at sende opgaven med etablering af et nyt landstrømsanlæg på Fredericia Havn i udbud. Anlægget skal sikre, at havnen kan tilbyde landstrøm til containerskibe allerede i 2027 – to år før det bliver et krav fra EU.
Nyt ejerskab skal styrke Hanstholm Havn – officielt markeret i dag1.8.2025 14:44:51 CEST | Pressemeddelelse
Det nye ejerskab af Hanstholm Havn blev i dag officielt markeret, da ADP og Thisted Kommune bød kunder og samarbejdspartnere velkommen til snoreklip og netværk.
En af verdens største infrastrukturforvaltere investerer i Associated Danish Ports (ADP)26.6.2025 15:03:31 CEST | Pressemeddelelse
Brookfield bliver minoritetsejer i ADP Samlet kapitalindsprøjtning på 700 mio. DKK Fremskynder ambitionen om, at ADP bliver en af de førende havnevirksomheder i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

