Nye tal: Elektrisk rekord på de danske veje
13.1.2026 08:31:10 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse
For første gang kører flertallet af de nyregistrerede køretøjer på el, hvilket markerer et afgørende skifte for den grønne omstilling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

2025 skriver sig ind i historiebøgerne som året, hvor elbilen endegyldigt distancerede de sorte brændsler. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 63 procent af de nye køretøjer på vejene nu er eldrevne. Det gælder samlet set på tværs af både private biler, varebiler og lastbiler, hvilket er nyt. En udvikling, der vækker glæde hos erhvervsorganisationen TEKNIQ.
– Det er en fantastisk nyhed, at vi nu har passeret det punkt, hvor grøn transport er det foretrukne valg. Særligt er det opmuntrende at se, hvordan erhvervslivet har taget handsken op, hvor andelen af elektriske varebiler er fordoblet på bare et år. Det viser med al tydelighed, at viljen til den grønne omstilling er til stede ude i virksomhederne, siger Nicolai Siegumfeldt, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Traditionelle barrierer forsvinder
Privatbilisterne har gennem længere tid drønet af sted i overhalingsbanen på el. Til gengæld har det været sværere at få erhvervslivet med på den grønne bølge.
Det handler blandt om rækkevidde, prisforskelle og den opgave bilerne skal kunne klare. Hvis du som installatør skal på akutudkald til et sprængt vandrør, så nytter det ikke noget, at man skal bruge en halv time på at lade elbilen for eksempel.
- Tallene for 2025 tyder på, at barrierer som prisforskelle og rækkevidde er ved at falde i baggrunden til fordel for de mange positive elementer, der er ved at køre bæredygtigt. Det kan få stor betydning for fremtiden, da varebilerne kører mange kilometer på vejene hver dag. For at holde momentum i den udvikling, er der brug for at fortsætte arbejdet med at udbygge ladeinfrastrukturen, siger Nicolai Siegumfeldt.
Andelen af nyregistrerede varebiler er fordoblet fra 2024 til 2025, fra 15 procent til 31 procent. Det er stadig langt fra andelen af eldrevne personbiler, men flere end eldrevne lastbiler. Sidstnævnte viser dog stadig markant fremgang fra 2024 til 2025, viser tallene.
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Ny undersøgelse: Danskerne kræver bedre beskyttelse af energiforsyningen25.8.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at energiforsyningen står øverst på listen over de områder, danskerne ønsker at beskytte bedre. Kritisk infrastruktur er ikke længere noget, vi kan tage for givet i det nuværende trusselsbillede, og derfor er der brug for at prioritere indsatsen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Analyse: Solid økonomi i det tekniske erhvervsliv24.8.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
Syv ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv har overskud, viser ny regnskabsanalyse. Det giver manøvrerum til nødvendige investeringer i usikre og urolige tider, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Svendebrevet er en klar billet til job20.8.2026 09:27:01 CEST | Pressemeddelelse
Nyuddannede elektrikere og vvs’ere fylder mindre i ledighedskøen end andre nyuddannede. Det bekræfter behovet for dygtige faglærte, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flertal af danskerne: Brug forsvarsmilliarder på danske arbejdspladser19.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
To ud af tre danskere ønsker, at de historiske investeringer i Forsvaret ikke kun styrker sikkerheden, men også skaber vækst og arbejdspladser i Danmark.
Nyt partnerskab skal styrke den mentale trivsel på jobbet18.8.2026 09:12:56 CEST | Pressemeddelelse
TEKNIQ, Blik- og Rørarbejderforbundet og Goodtalks indgår nyt samarbejde om øget fokus på den mentale trivsel på jobbet. Det skal være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø i det tekniske erhvervsliv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

