Ny fotoudstilling skal få dig til at passe på vandnaturen
13.1.2026 08:02:17 CET | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Assens Kommune får 1,5 millioner kroner til at udbrede viden og kendskab til den helt særlige natur i Marin Naturpark Lillebælt med nyt og spændende projekt.

I forbindelse med Finansloven 2022 aftalte partierne bag, at der skal etableres to marine naturnationalparker i Danmark, som skal have fokus på videns- og naturfremmende indsatser.
Nu har Miljø- og Ligestillingsministeriet bevilget 1,5 millioner kroner til et formidlingsprojekt, som skal sætte fokus på, hvorfor Lillebælt fortjener sin status som Natur Nationalpark, og gøre Lillebælts unikke havnatur over og under havoverfladen synlige for både borgere og besøgende.
”Med projektet kan alle nu komme tættere på naturen under Lillebælts havoverflade. Jeg håber, at det får flere til at interessere sig for vandnaturen og passe på den. Samtidig er der god synergi mellem udstillingen og den formidlingsopgave, som det kommende Kyst- og Lystfiskercenter har”, fortæller formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune, Henrik Kirk.
Mobil fotoudstilling på turné på begge sider af bæltet
Lillebælt rummer spektakulære “undersøiske vandfald”, dybe områder og stejle skrænter med tangskove og rige bestande af fisk og marsvin.
For at bringe disse naturfænomener tættere på offentligheden lanceres en mobil fotoudstilling, der i 2027 og 2028 vil besøge havne i hele Lillebælt-regionen.
Udstillingen vil bestå at flotte dronefotos, hvor man ser af Lillebælt landskabet fra oven, hyper naturalistiske billeder af vandnaturen samt beskrivelser, som tager beskueren med dybere ned under havoverfladen.
Projektet skal nu planlægges og koordineres med Liv-i-Lillebælt-initiativet, så kommunerne i området bliver en aktiv del af udformningen.
Ud over fotoudstillingen går støtten også til arbejdet med formidling om vandnaturen i og i området omkring Kyst- og Lystfiskercenteret, som kommer til at ligge på Assens Havn.
Det er Assens Kommune, som bliver tovholder på indsatsen, da Assens Kommune også er tovholder på den nationale strategi for lystfiskeri.
Nøgleord
Kontakter
Arne Kvist RønnestProjektchef for Kyst- og LystfiskercenteretAssens Kommune
Tlf:29 61 96 16Henrik KirkFormand for Kultur- og FritidsudvalgetAssens Kommune
Tlf:24 47 72 20Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Kulturprojekt skal hjælpe unge tættere på job og uddannelse22.6.2026 09:44:46 CEST | Pressemeddelelse
Kulturprojekt med genbrugskunst skal løfte unges trivsel og udvikling, så de bliver klar til at tage næste skridt i retningen af job og uddannelse.
Assens Kommune tester kombinationen af samskabelse og fast-track vådområder i stor skala11.6.2026 09:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu har fasttrack-metoden, som baner vejen for hurtigere udtagning af landbrugsjord og reduktion af kvælstof til havet, vist sit sande potentiale, efter Assens Kommune, Envidan og lodsejerne har testet metoden i stor skala i et helt opland.
Snart går arbejdet i gang på den gamle banestrækning8.6.2026 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 12. juni 2026 tages det første spadestik til en længe ventet sti, som skal binde Assens, Ebberup, Flemløse og Glamsbjerg tættere sammen og give mulighed for en mere sikker vej til skole og uddannelse.
Nye politiske pejlemærker skal styrke beskæftigelsen i Assens Kommune4.6.2026 06:01:59 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesudvalget har netop godkendt 5 politiske pejlemærker, der sætter den overordnede politiske retning for kommunens beskæftigelsesindsats. Pejlemærkerne kaster blandt andet et særligt lys på det store antal unge, som står uden job og uddannelse.
Sådan kommer Assens midtby til at se ud i sommeren 20263.6.2026 11:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Snart begynder opsætningen af det byrumsinventar, som igen skal skabe liv og aktivitet i Assens Midtby ind over sommeren. Et byudviklings- og byrumsforsøg, som på sigt skal skabe liv og aktivitet i bymidten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum