Naturfredningsforening: Indfør sprøjteforbud på de sårbare drikkevandsområder hurtigst muligt

En ny analyse fra Miljøministeriet slår fast, at effektiv beskyttelse af det danske drikkevand kræver et nationalt forbud mod pesticider i de sårbare grundvandsdannende områder (SGO). Det vil være det billigste for samfundet, og samtidig det mest effektive og sikre, lyder det i analysen.

Ifølge analysen vil resning af drikkevandet hvis man ikke handler kunne koste samfundet mellem 6 og 18 milliarder om året, mens beskyttelsen vil kunne gennemføres for 360 mio årligt i 30 år.

De sårbare drikkevandsområder fastsættes til at udgøre omkring 160.000 hektar, og er i dag ikke under nogen form for beskyttelse.

Præsident for Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over rapportens konklusioner:

-Rapporten slår fast med syvtommersøm, at beskyttelsen hidtil har været en eklatant fiasko. Og det haster med at beskytte vores drikkevand, hvis de kommende generationer også skal kunne hente rent drikkevand fra undergrunden, som man kan i dag. De sidste fem år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og problemet bliver kun værre, hvis ikke politikerne snart tager ansvar og griber ind i forhold til at beskytte drikkevandet, siger hun og fortsætter:

-Nu er det op til regeringen og Folketingets partier at få gennemført den nødvendige lovgivning, så et nationalt sprøjteforbud kan træde i kraft hurtigst muligt.

Efter 27 år er der gennemført konkret beskyttelse mod sprøjtemidler og gødskning på ca. 1,5 pct. af det samlede areal for indsatsområder. Det går ganske enkelt alt for langsomt, viser analysen.

Tallene for 2024 viser fund af sprøjtemiddelrester i 55,7 pct. af de undersøgte boringer og overskridelser i 14,1 pct.

Indsatsen hos kommuner har fejlet

Drikkevandsbeskyttelse i Danmark har hidtil handlet om de områder tæt på drikkevandsboringer, kaldet boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). I 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om, at de danske drikkevandsboringer skulle beskyttes mod pesticider. Det skete efter massivt pres fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og vandværkerne.

Aftalen betød, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre lokale frivillige aftaler med lodsejerne om beskyttelse af drikkevandet, ellers skulle et generelt statsligt forbud træde i kraft. 

Men da regnebrættet blev gjort op ved udgangen af 2022, så var der kun indgået 151 aftaler, for hvad der svarer til omkring fem procent af områderne. I stedet for at indføre et generelt statsligt forbud – som der oprindelig var lagt op til i aftalen fra 2019 – så regeringen i stedet at lancere en såkaldt ”akutplan”, som forlængede fristen for frivillige aftaler frem til 1. juli 2024 og samtidig skubbede opgaven med at indføre et sprøjteforbud ved drikkevandsboringerne væk fra staten og ud til kommunerne. 

Fristen for aftaler blev igen udskudt til 1. marts 2025, og efter seks år med forsøg på at beskytte drikkevandsboringer lykkes det kun få blot opnået beskyttelse af omkring en tredjedel af drikkevandsboringerne: 

-Forsøget med at sende ansvaret for at beskytte drikkevandsboringerne ud til kommunerne har været en kæmpe fiasko, hvor stort set ingen boringer var beskyttet inden for den aftalte tidsramme. Det er en skandale, at beskyttelsen af boringerne er fejlet på den måde. Den største lære man kan drage af den sag er, at det er staten, som skal stå for at beskytte drikkevandet fremadrettet, siger Maria Reumert Gjerding.