Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark
12.1.2026 16:01:50 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.

Mette Rose Skaksen blev ansat som viceadministrerende direktør lige efter, at Green Power Denmark blev dannet i foråret 2022. Hun har haft det overordnede ansvar for netøkonomi, jura, elmarkedet, varme og intelligent energi.
- Det er et område i rivende udvikling. Investeringerne i elnettet stiger kraftigt i disse år, og elektrificeringen af samfundet er i fuld gang. Mette Rose Skaksen har været med til at drive den udvikling i tæt kontakt med vores medlemsvirksomheder, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
- På de indre linjer har Mette Rose Skaksen arbejdet benhårdt. Hun har ydet et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark i dag – under fire år efter fusionen – står stærkt politisk og organisatorisk. Jeg er ærgerlig over, at Mette stopper. Men det er dejligt, at hun skifter til et af vores gode medlemmer, og at vi kan fortsætte samarbejdet med hende i den nye rolle.
Mens Mette Rose Skaksen har været viceadministrerende direktør i Green Power Denmark, er der kommet et grønt tillæg, som sikrer investeringer i infrastrukturen. Der har været en fortsat udvikling af tarifsystemet, så det i dag er blandt de bedste i Europa. Og seneste er der vedtaget en lov, som griber ind mod de brodne kar blandt elselskaberne.
- Det handler alt sammen om at få den grønne omstilling til at lykkes i praksis. Jeg er taknemmelig for samarbejdet med både medlemmer, embedsmænd og politikere. Vi har i god dialog fundet løsninger på svære problemstillinger, siger Mette Rose Skaksen.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenPressechef
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stor mangel på transmissionsnet er yderst kritisk for vores samfund27.5.2026 14:01:36 CEST | Pressemeddelelse
Et foreløbigt overblik fra Energinet viser meget begrænset restkapacitet i transmissionsnettet allerede nu og de næste 10 år. Det er en yderst kritisk situation for vores samfund, som både kalder på akut handling i form af en hastelov og et strukturelt løft, der sætter tempo og retning på udbygningen af transmissionsnettet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum