Cowi A/S

Nye rækkehuse er en central del af transformationen af Gadehavegård

Del

137 nye modulrækkehuse skal spille en vigtig rolle i den omfattende transformation af boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup. Nye boligtyper og blandede ejerformer, som styrker variation og nærområdet skal forbedre hverdagslivet, både for de mennesker, der allerede bor i kvarteret, og for dem, der flytter til.

Visualisering af fremtidens Gadehavegård
Visualisering af fremtidens Gadehavegård Arkitema Arkitema

Gadehavegård er i disse år i gang med en gennemgribende udvikling. Det almene boligselskab Domea og Høje Taastrup Kommune arbejder med en samlet helhedsplan, der skal skabe et mere blandet, trygt og attraktivt boligområde gennem renovering, nye byrum og variation i boligudbuddet. Som led i denne transformation er udvikleren Melius valgt til at stå for de kommende private boliger i området, hvor 137 nye rækkehuse bliver designet af Arkitema og udført af BM Byggeindustri.

Rækkehuse, der understøtter helhedsplanens mål

De nye rækkehuse er udviklet som en direkte forlængelse af helhedsplanen ”Mere gade, mere have, mere gård”, der er skabt af Arkitema, der også har designet de ny rækkehuse, her i samarbejde med ingeniørerne fra COWI. Forhaverne bliver små, åbne mødesteder, der skaber liv på gaden og styrker naboskabet, mens baghaverne giver privathed og ro – men stadig har forbindelse til grønne fællesområder.

Målet er at tilføre området noget, der forbedrer hverdag og sammenhængskraft, og samtidig tilbyder nye boligmuligheder til såvel eksisterende beboere som nye tilflyttere. Derfor har det været afgørende at skabe rækkehuse, som ikke bare lever op til helhedsplanens mål – men som samtidig bliver en naturlig del af identiteten i Gadehavegård.

“Landskabet og parken omkring boligerne spiller en hovedrolle, og derfor har vi designet rækkehuse, der understøtter de grønne forbindelser og hverdagslivet mellem husene. Boligmodulernes enkle forskydninger og variationer er ikke kun et designgreb, men en måde at skabe menneskelig skala, tilhørsforhold og sammenhæng med de store landskabsgreb,” fortæller kreativ leder i Arkitema, Robin Skytte.

Modulbyggeri giver kvalitet og færre gener

Rækkehusene opføres som modulbyggeri, hvor omkring 80 procent af boligen produceres i BM Byggeindustris fabrik i Hobro, før de ankommer til byggepladsen. Modulbyggeriet giver nogle klare fordele i forhold til byggeprocessen, materialeforbrug og logistik.

”Det her er et godt eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når vi går sammen om at finde løsninger, der skal kunne fungere i virkeligheden. Med Arkitema og Melius har vi et tæt samarbejde, hvor arkitektonisk kvalitet, byggeteknisk effektivitet og hensynet til beboerne er uadskillelige faktorer. Det er i sidste ende med til at skabe værdi for området og vise respekt for den eksisterende kontekst og områdets beboere,” fortæller Simon Hasbøg, salgschef og medejer i BM Byggeindustri.

Nye boliger til både lokale og tilflyttere

Rækkehusene kommer til at udgøre en mindre del af de mange boliger i Gadehavegård, men de er sammen med landskabsprojektet omkring dem en vigtig brik i at forbedre området for både eksisterende og kommende beboere.

Ved at tilfører blandede ejerformer, skabes nye boligmuligheder for lokale beboere, mens det også tiltrækker nye familier udefra. Det skal skabe en mere varieret beboersammensætning og resultere i et mere levende, robust nærmiljø.

“Vores udgangspunkt har hele tiden været at forbedre Gadehavegård for de beboere, der bor her i dag, og har inviteret os ind i området. Både Domea og vi arbejder målrettet med dette – fra de første designvalg til driften efter opførelse. Vi bygger ikke for at ændre områdets identitet, men for at give plads til flere muligheder inden for den, og vi har alle fokus på at udvikle med respekt for det eksisterende boligområde og Gadehavegårds unikke karakter," fortæller Mahad Farah, direktør i Melius.

De 137 nye modulrækkehuse udføres i fire etaper fra 2026 til 2031. Første etape begynder i april 2026, og de første beboere forventes at kunne flytte ind i november 2026.

____________________________________________________________________

Om partnerne

Arkitema er en skandinavisk arkitektvirksomhed, med kontorer i Danmark, Norge og Sverige, der stræber mod at skabe arkitektur for de mange og for det fælles bedste.

BM Byggeindustri BM Byggeindustri beskæftiger sig med træbaseret modulbyggeri som både producent og entreprenør. Virksomheden har egen modulproduktion i Hobro og opfører projekter i hele Danmark. Virksomheden beskæftiger omkring 180 medarbejdere.

Melius er en formålsdrevet ejendoms- og byudviklingsvirksomhed, der søger at forbedre eksisterende boligområder gennem transformation, renovering og fortætning.

Nøgleord

Billeder

Illustartion af fremtiden Gadehavegård
Illustartion af fremtiden Gadehavegård
Arkitema Arkitema
Download

Om Arkitema

Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Aalborg, Oslo, Trondheim, Stockholm, og Göteborg. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighedstiltag. Arkitema ejes af COWI A/S. Læs mere på arkitema.com

Følg pressemeddelelser fra Cowi A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cowi A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye