Vejdirektoratet inviterer til borgermøde om udfletning af den 3. Limfjordsforbindelse til E45 Nordjyske Motorvej
14.1.2026 11:17:56 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Borgermødet bliver holdt tirsdag den 27. januar, og omhandler kun det sydlige udfletningsanlæg ved Dall, som Vejdirektoratet foreslår ændret i forhold til anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse. Ændringen skal skabe en bedre trafikafvikling og mindske naturpåvirkningen i området.

Selvom anlægsloven for den 3. Limfjordsforbindelse blev vedtaget i sommeren 2024, har Vejdirektoratet siden arbejdet på at optimere projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet foretaget en række ændringer i det sydlige udfletningsanlæg ved Dall, der hvor den nye motorvej skal møde E45 Nordjyske Motorvej. Ændringerne skal sikre en bedre trafikafvikling og reducere den påvirkning, projektet har på naturen i området. Det er ændringer af en karakter, som betyder, at Vejdirektoratet skal udarbejde en separat miljøkonsekvensvurdering, hvor indvirkningen på miljøet bliver undersøgt.
Vejdirektoratet inviterer i den anledning til borgermøde, hvor Vejdirektoratets forslag til det sydlige udfletningsanlæg vil blive præsenteret sammen med de afledte ændringer og den generelle proces omkring miljøkonsekvensvurderingen.
Tid og sted
Tirsdag den 27. januar fra kl. 18.00–21.00 i Gigantium, Willy Brandts Vej 31, 9220 Aalborg Øst. Fra kl. 18.00 er der åbent hus, hvor fagmedarbejdere er til stede for at svare på spørgsmål.
Selve informationsmødet begynder kl. 19.00.
Alle er velkomne, og tilmelding er ikke nødvendig
Miljøkonsekvensvurderingen vil blive sendt i offentlig høring, når den er færdig, hvorefter Trafikstyrelsen træffer endelig afgørelse.
Læs mere på vd.dk og se programmet for borgermødet.
Kontakter
Mette BentzenProjektchef
Tlf:72 44 32 77Tlf:51 34 30 47mebe1@vd.dkJeppe Lefoli ErnstKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 11 19 90jle1@vd.dkFølg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
3. Limfjordsforbindelse: Vejdirektoratet søger entreprenører til etablering af erstatningsnatur11.2.2026 12:29:53 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med anlæg af den 3. Limfjordsforbindelse skal der etableres omkring 120 hektar erstatningsnatur. Vejdirektoratet leder derfor efter entreprenører med ekspertise og erfaring inden for erstatningsnatur.
E45 spærres periodevis ved Horsens V <56a>6.2.2026 11:26:27 CET | Pressemeddelelse
Østjyske Motorvej spærres skiftevis i nord- og sydgående retning under Silkeborgvej ved Horsens V <56a> fra 16.-20. februar i aften- og nattetimerne. Trafikanterne bliver ledt over Silkeborgvej via fra- og tilkørselsramperne.
Spærring af Hønnerupvej forlænges til marts6.2.2026 09:58:39 CET | Pressemeddelelse
En uventet kold start på året har medført, at udbedringsarbejdet på ny bro ved Hønnerupvej er blevet forsinket.
E45 totalspærres i 16 timer ved Horsens på grund af bronedrivning den 21. og 22. februar5.2.2026 14:05:41 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro på Rådvedvej over motorvejen mellem Horsens V <56a> og Horsens N <55> rives ned. Det giver omkørsler og forlænget rejsetid for trafikanterne på motorvejen og i lokalområdet imens.
Vejdirektoratet sender milliardprojekter i udbud3.2.2026 09:55:56 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. marts samler Vejdirektoratet landets entreprenører i Middelfart, hvor kommende milliardinvesteringer i dansk infrastruktur bliver præsenteret – fra store motorvejsprojekter til lokale cykelstier og støjskærme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum