Ny undersøgelse: Hver femte voksen tager grueligt fejl angående Facebook
Medierådet for Børn og Unge og mediemyndighederne i Norden har udgivet resultaterne af en omfattende undersøgelse af mediekundskaber. Særligt én misforståelse er "alarmerende", siger Medierådets forperson.

Én ud af fem voksne i Norden tror fejlagtigt, at Facebook har en chefredaktør, som kan holdes ansvarlig for det indhold, der præsenteres på den digitale platform.
Det er ét af mange opsigtsvækkende resultater fra den nye Nordic Media Literacy Survey-rapport, der formidler resultaterne af en omfattende undersøgelse af mediekundskaber (media literacy) i Norden.
I undersøgelsen bliver Facebook anvendt som repræsentant for de såkaldte sociale medieplatforme, og fejlantagelsen omkring en chefredaktør bliver altså et billede på, at mange voksne mangler basal viden om forskellene på redaktionelle medier og ikke-redaktionelle digitale platforme.
Nordic Media Literacy Survey er den første af sin slags og er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge samt mediemyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island – med støtte fra Nordisk Ministerråd.
Fælles nordisk samarbejde
Nordic Media Literacy Survey omfatter både voksne (16 år og ældre) samt børn og unge (9-15 år), og undersøgelsen giver værdifulde indsigter, der kan bruges til at styrke mediekundskaber i befolkningen.
For eksempel har en ud af tre danskere i undersøgelsen svært ved at afgøre, hvilke medier de kan stole på. Knap halvdelen af de unge danske respondenter mener også, at generativ AI gør det sværere at finde ud af, hvad der er ægte, og hvad der er falsk online.
"Vi står i hele Norden over for lignende udfordringer, når det gælder befolkningens mediekundskaber. De digitale platforme kender ingen landegrænser. Derfor giver det enormt god mening, at vi samarbejder på tværs af de nordiske lande for at løse problemerne sammen. Vi har brug for fælles viden, fælles løsninger og et fælles ansvar," udtaler Miriam Michaelsen, forperson for Medierådet for Børn og Unge.
Mediekundskaber som demokratiskjold
Mediekundskaber handler om de kompetencer og den viden, der gør os i stand til at engagere os trygt, kritisk og ansvarligt med medier. Det indebærer blandt andet at kunne skelne mellem redaktionelle medier og andre informationskilder.
"Mediekundskaber er nødvendige for alle aldersgrupper, og Medierådet for Børn og Unge har stort fokus på den vigtige opgave, det er at styrke dem. Både i forhold til børn og unge og de voksne omkring dem. Kun gennem en øget forståelse af medier og digitale platforme kan vi sikre, at borgere i samfundet er i stand til at navigere kritisk i medie- og informationslandskabet, som er i konstant forandring," siger Miriam Michaelsen og fortsætter:
"Det er i den grad alarmerende, at hver femte voksne i undersøgelsen tror, at Facebook har en chefredaktør. Det er en foruroligende fejlantagelse, der sender et klart signal om, at der er brug for viden i befolkningen om redaktionelle og ikke-redaktionelle medier, deres ansvar og finansiering. Stærke mediekundskaber understøtter et oplyst og modstandsdygtigt demokratisk samfund."
Læs hele undersøgelsen her.
Om Nordic Media Literacy Survey:
- Undersøgelse udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge samt mediemyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island med støtte fra Nordisk Ministerråd.
- Der er spurgt ca. 2.000 voksne (16+) i hvert af de fem nordiske lande. Der er spurgt ca. 1.000 børn (9-15 år) i Danmark, Sverige, Norge og Island. Undersøgelsen hviler på svar fra i alt 12.744 respondenter.
- Mediekundskaber (media literacy) omfatter central viden, handlemuligheder og kompetencer, der er nødvendige for at navigere bevidst i medielandskabet og for at kunne deltage aktivt i det demokratiske samfund.
Vigtige nedslag i undersøgelsen:
- En ud af fem respondenter i de nordiske lande (16+ år) tror, at Facebook har en chefredaktør, som har ansvar for indhold. For de 25-34-årige er det en ud af fire.
- En tredjedel af de voksne mellem 16-44 år i de nordiske lande synes, det er svært at holde sig opdateret og bearbejde nyheder.
- Mere end halvdelen af respondenterne i de nordiske lande bruger sociale medier til at holde sig opdateret om nyheder dagligt, og tre ud af fire gør det ugentligt.
- Fire ud af ti respondenter i de nordiske lande afholder sig fra at kommentere på opslag på sociale medier af frygt for at blive angrebet.
- En ud af tre danskere har svært ved at afgøre, hvilke medier de kan stole på.
- Knap halvdelen (44 pct.) af de unge danske respondenter (9-15 år) mener, at generativ AI gør det sværere at finde ud af, hvad der er ægte, og hvad der er falsk online.
Nøgleord
Kontakter
Christian Fangel WolkoffKommunikationsrådgiverMedierådet for Børn og Unge
Tlf:+45 2157 6640chfw@slks.dkLinks
Om Medierådet for Børn og Unge:
Medierådet arbejder med aldersmærkning af film samt på danske tv- og streamingtjenester. Medierådet vejleder også om spil og formidler viden og materialer om børn og unges brug af digitale medier.
Følg pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Medierådet for Børn og Unge
Ny podcast-serie fra Medierådet sætter fokus på bekæmpelse af racisme på nettet16.12.2025 09:27:13 CET | Pressemeddelelse
I podcast-serien ’Kan vi tale om racisme?’ undersøger P3-vært Helin Erdem og to eksperter, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere racisme og hadtale.
Aldersgrænser kan være svære at navigere i: Medierådet hjælper forældre22.10.2025 10:16:19 CEST | Pressemeddelelse
Aldersgrænser på film, spil og digitale platforme kan være svære at navigere i. Derfor lancerer Medierådet for Børn og Unge ’Den rette alder’, som skal hjælpe forældre med at forstå, hvad aldersgrænser betyder, og hvordan man skal bruge dem i praksis.
Medierådet hjælper forældre med at lave fælles aftaler om børns skærmbrug27.8.2025 09:49:33 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer Medierådet for Børn og Unge nyt forældremødemateriale, der skal gøre det lettere for forældregrupper at skabe et fælles udgangspunkt for klassens digitale kultur. Det er der brug for.
Ny undersøgelse: En ud af fem unge ønsker ikke hjælp, hvis de oplever noget ubehageligt online26.2.2025 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
19% af danske unge ønsker ikke hjælp, hvis de støder på ubehageligt indhold online. Det viser en ny undersøgelse af unges brug af digitale medier, udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge i samarbejde med Center for sociale medier, tech og demokrati (Digitaliseringsministeriet) og analyseinstituttet Voxmeter.
Sikker Internet Dag 2025 markeres med fokus på børns digitale rettigheder18.2.2025 09:49:51 CET | Pressemeddelelse
Sikker Internet Center Danmark afholder i anledning af Sikker Internet Dag konferencen ’Børn og Unges rettigheder i det digitale rum’.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum