Tøvejr i sigte: Smeltevandet kan give problemer, advarer GF Forsikring
12.1.2026 11:39:25 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse
GF Forsikring giver gode råd til hus- og bilejere, når sne afløses af vand.

Efter en kold start på 2026 lover DMI nu plusgrader og dermed tøvejr i de kommende dage. Men når de store mængder sne bliver til vand, kan det give problemer for husejere, forklarer direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
- Det flotte vintervejr, vi har haft de seneste dage, kommer ofte med en pris. Når det begynder at tø, skal store mængder vand nemlig væk på kort tid, og det kan give udfordringer for husejere. Men ved at følge nogle enkle råd kan man forebygge de værste skader. Det handler fx om at fjerne blade, ispropper og snavs, så smeltevandet kan løbe frit – og sørge for, at afløbsriste omkring huset ikke er dækket af sne eller is, siger han.
Udover skader på huset er det også en god idé at være ekstra opmærksom i trafikken. Det forklarer Helle Nielsen, uddelingschef i GF Fonden, der sammen med mere end 400.000 medlemmer ejer GF Forsikring.
- Vejrskiftet giver store mængder smeltevand, der kan blive til sort is og isslag på de underafkølede vejbaner. Med andre ord kan det blive rigtig glat! Derfor er det vigtigt at tage hensyn til den øgede bremselængde og holde ekstra afstand til medtrafikanterne. Og så vil vi virkelig anbefale, at man lige tager toppen af farten og i det hele taget er opmærksom og viser hensyn til hinanden i trafikken. Så kan alle forhåbentlig komme sikkert frem, siger hun.
En del af GF Fondens arbejde består i at fremme sikkerheden, trygheden og den gode adfærd i trafikken.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Sommeren har indtil nu budt på færre vejr-skader end sidste år31.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SOMMERVEJR: GF Forsikring har registret i alt godt 1000 vejr-relaterede skader for juni og juli 2026 – det er lidt færre end samme periode sidste år. En del af forklaringen kan være, at danskerne fortsat er gode til at sikre boligen mod det lunefulde sommervejr, lyder det.
Jubilæum: Fra hulkort og porcelænskopper til dataarkitektur og AI17.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: Når 70‑årige Søren Wiilsbøll i år markerer sit 50‑års jubilæum i GF Forsikring, kan han bl.a. se tilbage på en enorm teknologisk udvikling. En udvikling, han i høj grad selv var med til at forme.
Udpræget tørke kræver omtanke: GF Forsikring opfordrer til brandsikker adfærd15.7.2026 08:25:35 CEST | Pressemeddelelse
FOREBYGGELSE: Selvom dele af Danmark de seneste dage er blevet ramt af skybrud, er det stadig meget tørt. Det får det medlemsejede GF Forsikring til at mane til forsigtighed, inden havegrillen hives frem.
Smartphones og AirPods forsvinder på festival: Ét simpelt råd kan hjælpe14.7.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge GF Forsikring forsvinder der meget småelektronik på sommerens festivaler som følge af både tyverier og ejerens egen uagtsomhed. Med ét simpelt råd kan man dog nedbringe risikoen for at miste sine værdigenstande uden at gå glip af festen, lyder det.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:48:16 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum