Gode råd til boligejeren: Det skal du gøre, når sneen falder
12.1.2026 08:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
Smukke snelandskaber præger lige nu landet, men for boligejere kan snevejret hurtigt udvikle sig til et dyrt bekendtskab. Uden de rette forholdsregler kan sne og frost føre til både vandskader, fugtproblemer og farlige situationer omkring boligen.

Når temperaturerne falder til under frysepunktet, og sneen lægger sig over store dele af landet, er det vigtigt, at boligejere er ekstra opmærksomme på boligens udsatte dele. Sne og frost kan nemlig hurtigt give problemer, hvis man ikke reagerer i tide, både i form af skader på huset og øget risiko for ulykker omkring boligen.
Det understreger Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent hos energi- og rådgivningskoncernen NRGi, som rådgiver boligejere om, hvordan de bedst forebygger skader i vinterperioden.
”Når der er minusgrader, er det vigtigt at rydde sne både omkring huset og på fortovet, alt efter hvor og hvordan man bor. Husk også at salte, og hold øje med store istapper fra tagrenden, udhænget eller taget, og slå dem eventuelt ned, inden de falder og kan forårsage personskade,” lyder rådene.
Frost kan desuden forårsage skader på vandrør, især hvis de ikke er ordentligt isolerede. Når vand fryser, udvider det sig, og det kan føre til sprængte vandrør og efterfølgende vandskader.
Pas på sneen, når den smelter
Sne, der samler sig op ad murværk og sokkel, kan samtidig give fugt og vandskader, når det smelter. Også fygesne, der trænger ind i tagrummet, kan skabe skjulte skader.
”Hvis sne og is ikke fjernes i tide, kan det både føre til personskader og alvorlige skader på huset. Smeltevand kan trænge ind i konstruktionen, og fygesne i tagrummet kan give skjulte vandskader, som først opdages sent og derfor kan blive både omfattende og dyre at udbedre,” forklarer Bo Halm Andersen.
Et enkelt vintertjek kan spare mange problemer
Ifølge Bo Halm Andersen er der nogle helt simple forholdsregler, man kan følge, når vejrudsigten varsler snevejr. Med disse kan man forebygge skader og på den måde sikre sin bolig og sine omgivelser.
Her er seks praktiske råd til at blive godt rustet inden det næste snefald:
-
Rensning af tagrender og nedløbsrør: Fjern blade og andet snavs, så vandet kan løbe frit, når sneen smelter.
-
Gennemgå taget for eventuelle utætheder: Sørg for, at tagsten er intakte og uden revner, så sneen ikke trækker vand ind i bygningen.
-
Tjek vinduer og døre: Hvis døre og vinduer ikke slutter tæt, kan du justere dem, så du undgår kulde- og vandindtrængning.
-
Indkøb af vejsalt og sneskovl: Sørg for, at du har de nødvendige redskaber og materialer til at kunne rydde sne og salt omkring huset og på fortovet.
-
Tjek tagrummet for fygesne: Hold øje med om der kommer fygesne ind på tagrummet i din bolig. Det skal fjernes, inden sneen begynder at smelte og forårsager vand- og fugtskader.
Isolering af vandrør: Gennemgå vandrør i kolde rum som kælder, skunk og udhuse, og sørg for, at de er tilstrækkeligt isolerede mod frost for at undgå sprængte vandrør.
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkBilleder
Om NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.
16 projekter på Djursland får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 16 lokale foreninger og virksomheder på Djursland fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper og energibesparende belysning.
32.500 elkunder flyttes: NRGi er klar til at tage imod deres andel2.7.2026 07:51:44 CEST | Pressemeddelelse
Elselskaberne Velkommen, Nettopower, Power Fuel og Vedvarende er opsagt af netselskabet Cerius-Radius, og tusindvis af kunder er blevet flyttet til nye elleverandører. NRGi er blandt modtagerne og står klar til at tage imod elkunderne med et dedikeret kundeteam, der skal sikre en tryg overgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

