Heidi og Seebach-timen vinder Dramatisk Debut 2026 - 100.000 kroner og debut venter
37-årige Heidi C. Nielsen fra Væggerløse på Falster og bosiddende i Brønshøj kan nu kalde sig vinder af den niende udgave af Dramatisk Debut - en slags X Factor for nye danske dramatikere.

Søndag aften blev vinderen af Teater V’s landsdækkende manuskriptkonkurrence Dramatisk Debut 2026 fundet ved en livestreamet finale, der kunne følges gratis i hele landet. Både jury samt seerne hjemme i sofaen var med til at afgøre udfaldet.
Efter oplæsninger af de tre finalemanuskripter, fremført live af professionelle skuespillere, stod det klart, at vinderen blev Heidi C. Nielsen med teksten SEEBACH-TIMEN.
Vinderens reaktion
- Tusind tak til alle, der har stemt på mig. Jeg er virkelig glad. Det var en kæmpe anerkendelse bare at være med blandt de tre i finalen. At vinde det hele føles som næste skridt i forhold til at kunne fortælle historier på en ny og anderledes måde, og det er det, jeg brænder for, siger Heidi.
Til daglig arbejder Heidi for Børneulykkesfonden, hvor hun faciliterer kreative workshops for ukrainske børn på modtagecentre. Derudover er hun uddannet skuespiller fra East 15 Acting School i London, og hun håber i fremtiden at kunne danne et netværk af ligesindede kreative personer, hvor man kan skabe scenekunst, der taler ind i den tid, vi lever i.
Juryens begrundelse
Vinderstykket, SEEBACH-TIMEN, om 34-årige Freya er en tragikomisk forestilling om ventesorg, sammenbrud, håb og menneskets forunderlige evne til at overleve, når livet styrter sammen.
Juryen bestående af syv teaterkyndige fagpersoner kom med rosende ord til vinderteksten.
- Stykket rummer et sjældent stærkt og velskrevet portræt af en moderne, rodløs kvinde. Vi kommer til at opleve verden fra Freyas perspektiv, og vi suges ind i hendes voldsomme følelser og ekstreme psykiske krise, lyder det om det bedste af de i alt 41 indsendte manuskripter i konkurrencen.
Med sejren modtager Heidi C. Nielsen 100.000 kr. og får sin professionelle dramatikerdebut på Teater V i Valby, mens der blev uddelt 10.000 kr. og 5.000 kr. til henholdsvis nummer to Bjarke Roald Ebbesen med MØNS KLINT og nummer tre Agnes Marie Riis Christens med GALGEN I SKOLEGÅRDEN. Derudover blev Publikumsprisen på 15.000 kr. også tildelt Heidi C. Nielsen på baggrund af seernes mere end 150 stemmer.
Teater for alle - også digitalt
Finalen blev afviklet som en landsdækkende digital begivenhed, hvilket er et bevidst valg fra Teater V, der prøver at gentænke teatrets rolle, og hvem det er til for.
- Vi arbejder målrettet for, at teater skal være for alle - også for dem, der ikke nødvendigvis har mulighed for at sidde i salen. Med Dramatisk Debut og de digitale formater åbner vi teatret og giver publikum mulighed for at være aktive medspillere, siger teaterdirektør Pelle Koppel.
Premiere i Valby
Dramatisk Debut har været afholdt hvert andet år siden 2010, og vinderstykket forventes opført på Teater V i februar 2027, hvor publikum får mulighed for at opleve manuskriptet i en fuld professionel opsætning.
FAKTA
VINDERE AF DRAMATISK DEBUT
2026: SEEBACH-TIMEN af Heidi C. Nielsen
2024: EN SOMMERDAG I OKTOBER af Nicolaj Dissing Schledermann
2022: AFBRUDT SAMLIV af Henriette Katrine Lund
2020: SURPRISE af Nanna Berner
2018: JOHN LENNON ER DØD af Sophie Bredal Zinckernagel
2016: GODT VI HAR ALLAN af Peder Frederik Jensen
2014: SPARTA af Benjamin Kitter
2012: VANVID af Søren Dixen
2010: GRÜNFELD FORSVAR af Mikkel Wallentin
FAKTA:
VINDER DRAMATISK DEBUT 2026
NAVN: Heidi C. Nielsen
VINDERTEKST: Seebach-timen
ALDER: 37 år
BY: Opvokset i Væggerløse/bor i Brønshøj
ARBEJDE: Kreative workshops for Børneulykkesfonden
Kontakter
Mathilde Liv Skovgaard AlmlundPR- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+ 45 26 80 91 02mathilde@teater-v.dkMorten Kiersgaard EspersenPressemedarbejder / Teater V
Tlf:+45 29 86 28 14morten@teater-v.dkBilleder




Links
HVAD ER TEATER V?
Teater V blev stiftet i efteråret 2005 af skuespilleren, dramatikeren og instruktøren Pelle Koppel, og præsenterede sin første forestilling i bydelen i foråret 2006, med en vision om at etablere et kontinuerligt producerende professionelt teater i Valby. Dette lykkedes i 2009 da teatret blev godkendt som Lillestorbyteater i Københavns Kommune.
Teater V kalder sig selv for et “Bydels-teater” og producerer nyt dansk samtidsteater ud fra et ønske om, at favne både det smalle, og det lidt bredere repertoire, samt præsentere væsentlige teateroplevelser for både bydelens børn, unge, voksne og ældre.
Teater V´s forestillinger spiller i Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby (2 min. fra Valby Station).
Derudover står Teater V bag DigiDrama og det online scenerum Future V, hvor der spilles teater online. På Future V vises nyt dansk DigiDrama som er skabt til at være online.
Følg pressemeddelelser fra Teater V
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater V
X Factor for dramatik: 41 blev til 3 - vinderen findes i livestreamet finale9.1.2026 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Tre nye dramatikere er tilbage i Dramatisk Debut, der søndag afgøres live med 130.000 kroner på spil, mens jury og seere er dommere.
Første gang i dansk teater: - Det er unikt2.12.2025 15:57:56 CET | Pressemeddelelse
Teater V lader sit publikum beslutte, hvad der skal vises på scenen.
Nanna Tüchsen bliver husdramatiker på Teater V med bevilling fra Wilhelm Hansen Fonden16.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De næste to år kommer der en ny kollega til på Teater V. Nanna Tüchsen skal nemlig være fast husdramatiker på teatret i Valby. Dermed vender Nanna hjem til stedet hvor det hele startede på skrivekurset Dramatisk Laboratorium i 2014.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum