Fire heldige vindere deler 10 millioner i Lotto
11.1.2026 09:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Fire heldige danskere blev millionærer lørdag aften - tre af dem ved det måske ikke endnu. Så det kan være en rigtigt god idé at tjek sin kupon en ekstra gang, hvis man har spillet Lotto i weekenden.

Syv vindertal, 10 millioner kroner, fire rigtigt heldige danskere. Hvoraf tre måske endnu ikke ved, at heldet har ramt dem. Sådan ser status ud efter lørdagens trækning i Lotto, hvor hele fire heldige vindere blev millionærer: To af dem deler hovedgevinsten på 8.000.000 - det giver 4.000.000 til hver.
To gange 4.000.000
Den første vinder af fire millioner kommer fra Københavns Vestegn og har spillet med via abonnement - så her går gevinsten helt automatisk direkte ind på kontoen inden længe.
Men det gør gevinsterne ikke for de tre sidste vindere, for de har nemlig alle spillet med via fysiske kuponer, som de har købt i forskellige supermarkeder.
Den første af de gyldne Lotto kuponer er også fire millioner kroner værd. Den er vundet på en kupon, der er købt i Dagli’Brugsen på vejen med det passende navn Lykkevalg i Korinth et stykke fra Faaborg på Fyn.
To vindere af 1.000.000
Derudover er der også to vindere af ekstratrækningen Millionærchancen, som hver vinder 1.000.000 kroner.
Den første har købt sin kupon i SuperBrugsen i Ullerød ved Hillerød.
Den anden har købt sin kupon i Spar i Nykøbing Falster.
Danske Spil har endnu ikke hørt fra vinderne, men der skal lyde et stort tillykke - og en stor opfordring til alle om at tjekke kuponerne en ekstra gang. De kan være mange penge værd.
“Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os,” fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Lotto, vindertal, 10. januar
4, 18, 19, 23, 24, 31, 32
Lotto, tillægstal, 10. januar
30
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
To nye millionærer i Klasselotteriet – her bor de20.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil havde travlt ved kasseapparatet i sidste uge. Udover millionærer på Lotto og Eurojackpot, var der også to danskere, der blev millionærer på den månedlige trækning i Klasselotteriet.
Millioner vundet i supermarkedet – har du spillet Lotto?19.10.2026 08:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil venter stadig på at høre fra to heldige danskere, der har spillet Lotto i henholdsvis Meny og Brugsen.
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum