Dansker opklarede mystisk giftmord i London
12.1.2026 13:00:00 CET | Langelands Museum | Pressemeddelelse
Et af den kolde krigs største internationale mysterier er efter årtier blevet opklaret, og det var en dansk journalist som kom til bunds i det sagnomspundne giftmord i hjertet af London. Nu kommer han til Rudkøbing og fortæller om den årelange undersøgelse med det overraskende resultat.

Den bulgarske systemkritiker Georgi Markov regnede næppe med, at han denne dag i september 1978 skulle blive offer for et giftmord, da han gik over Waterloo Bridge i London.
Med en specialfremstillet paraply gik gerningsmanden tæt på Markov og skød en næsten mikroskopisk giftampul ind i låret på Markov, inden han forsvandt fra gerningsstedet. Markov var blevet forgiftet med ricin, og han døde fire dage senere.
Sagen blev aldrig opklaret dengang, og mange år efter den kolde krigs afslutning kastede den danske journalist Ulrik Skotte sig over sagen. Mordgåden viste sig nemlig at have tråde til Danmark, og pludselig tegnede der sig en historie om antikviteter, en mulig dansk morder, fremmede efterretningstjenester og en mystisk ageren fra PET's side.
Hvis man vil blive klogere på Paraplymordet, kommer journalist Ulrik Skotte til Rudkøbing og fortæller den unikke historie om hvordan han optrevlede en af den kolde krigs mest sagnomspundne mordgåder, og hvordan han pludselig stod ansigt til ansigt med den dansker som ifølge den bulgarske efterretningstjeneste myrdede Georgi Markov.
Foredraget om paraplymordet finder sted tirsdag den 17. februar kl. 19.00 i Bio Langeland. Billetterne koster 100 kr. og kan købes på Bio Langelands hjemmeside.
Billeder
Langelands Museum
Langelands Museum har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Langeland, Strynø og Siø. Museet har af Slots- og Kulturstyrelsen fået tildelt arkæologisk ansvar for Langeland Kommune og Ærø Kommune, samt det marinarkæologiske ansvar for farvandet omkring Fyn, og den jyske østkyst fra grænsen til Vejle fjord. Langelands Museum har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. Museet blev etableret i 1900 af købmand og amatør arkæolog Jens Winther.
Langelands Museum omfatter fire museer: Langelands Museum i Rudkøbing, Koldkrigsmuseum Langelandsfort ved Bagenkop, Besøgscenter Langeland i Rudkøbing og Tobaksladen i Tranekær.
På Langelands Museum vises permanente udstillinger samt skiftende særudstillinger om den langelandske historie fra stenalder og til nutid.
Koldkrigsmuseum Langelandsfort ligger midt i den langelandske idyl som ét af den kolde krigs tavse vidner. På Langelands sydligste spids blev Langelandsfortet opført i starten af 1950’erne og udstyret med fire 150 mm kanoner, luftværnsstillinger og underjordiske bunkers. Herfra holdt danskerne øje med Warzsawa-pagtens fly- og flåde aktiviteter i den vestlige del af Østersøen. I dag fortælles her koldkrigshistorie, og det foregår både over og under jorden.
Besøgscenter Langeland rummer en lille udstilling, hvor Langelands historie fortælles, fra den tidligste fortid til i dag, med unikke genstande og med en kobling til den store danske fortælling.
Tobaksladen i Tranekær er den eneste i Danmark, der endnu står på sin oprindelige plads. Den blev bygget omkring slutningen af 2. verdenskrig af husmand Hans Hansen. I laden kan man i tekst og billeder følge tobakkens historie i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Langelands Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Langelands Museum
Stor markering af nye udstillinger på fortet!3.6.2026 16:20:52 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke hver dag, at et museum åbner hele tre udstillinger på én gang, men det sker lørdag den 13. juni, når Koldkrigsmuseum Langelandsfort byder alle til stor udstillingsåbning. Med tre nye unikke fortællinger byder museet denne sommer på et interessant indblik i den kolde krigs skjulte og hemmelige sider.
Fjendens krigsplaner mod Danmark på museum15.5.2026 09:40:29 CEST | Pressemeddelelse
Der var udarbejdet hemmelige og omfattende planer for, hvordan Danmark i tilfælde af krig mellem Øst og Vest skulle angribes og besættes under den kolde krig. Snart kan man blive klogere på, hvordan fjenden i Øst forfinede disse planer over tid, og hvordan angrebene skulle have været udført. Det sker, når Koldkrigsmuseum Langelandsfort åbner en ny udstilling om østblokkens offensive krigsplaner mod Danmark.
Kom med til afvigernes ø...19.12.2025 13:00:10 CET | Pressemeddelelse
I midten af januar kommer historie-professor Poul Duedahl til Rudkøbing for at fortælle om "Livø-Anstaltens historie", som i årtier var stedet, hvor nogle af samfundets afvigere, udskudte eller kriminelle blev placeret. En af øens placerede blev siden hen far til en dansk statsminister.
Tom Buk-Swienty bringer krigens sidste tid til Rudkøbing29.10.2025 09:49:02 CET | Pressemeddelelse
Med sine to bøger "Berlin brænder" og "Russerne kommer" er forfatteren Tom Buk-Swienty aktuel i jubilæumsåret for afslutningen af Anden Verdenskrig. Derfor kommer han også til Rudkøbing og fortæller om de menneskeskæbner, som bøgerne handler om, og om det krigshelvede som rådede i Berlin i foråret 1945.
Fokus på bedre museumsoplevelser for sårbare gæster24.9.2025 10:12:26 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med Østfyns Museer sætter Langelands Museum fokus på, hvordan museer bedre kan formidle sine budskaber for grupper, som har andre forudsætninger for at komme på museum end flertallet. Projektet retter sig mod demente og skal løfte dementes muligheder for at få en god oplevelse på museerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


