2025 var en solstråle i dansk vejrhistorie
10.1.2026 09:00:00 CET | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse
DMI’s klimatologer er færdige med vejroptælling af året, der gik. Varme og sol er nøgleord for 2025, som er det fjerdevarmeste, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874

2025 blev ikke alene det solrigeste år siden 1920, men også det fjerdevarmeste siden 1874 og desuden ret tørt.
Fakta findes i den årlige opgørelse af det danske vejr, som du finder i Vejrarkivet, hvor DMI’s klimatologer bogfører dansk vejr på måned, sæson og år.
Varme og sol er værd at huske på i disse dage, hvor sneen har lagt sig over det ganske land, fygning venter i de sydlige dele, fordi vinden også begynder at røre på sig, og nattemperaturen søndag dunker ned i tocifrede minusgrader. Også selvom beregningen af netop solskin lader vente på sig på grund af et teknisk udestående.
- I disse dage, hvor går vi og skutter os i kulden, kan man lune sig ved den årlige opgørelse af årets vejr, som er det fjerdevarmeste i vores opgørelser. Vi mangler lidt teknisk udredning, men ved med temmelig stor sikkerhed, at 2025 tillige blev det mest solrige siden 1920, siger klimatolog Frans Rubek.
Med til varmebilledet hører dog et lavt antal sommerdøgn og knap nok et enkelt tropedøgn – til gengæld finder vi landsdækkende varmebølger og en enkelt regional hedebølge.
Lummer vinter
Endnu en detalje, der stikker ud med baggrund i vejret i disse vinterkolde dage: Vinteren 2024-2025 beskrives som varm og med nedbør og sol lidt under gennemsnittet.
Læg dertil mange nedbørsdøgn, kun få snedækkedøgn, et lavt antal frostdøgn og kun få isdøgn. Heller ikke 2024 gav landsdækkende hvid jul, selvom en vinterstorm piskede godt med skum i havet.
Foråret 2025 blev det næstsolrigeste siden 1920 (med teknisk forbehold), femtevarmeste siden 1874 og meget tørt. En del nedbørsdøgn, knap et snedækkedøgn og ingen skybrud. Under normalt antal frostdøgn og ingen is- eller sommerdøgn.
Sommeren 2025 blev meget varm og solrig og med lidt over gennemsnitlig nedbør. Regional hedebølge og landsdækkende varmebølger.
– Selvom sommeren 2025 både var varm og solrig, vil mange af os nok lidt uretfærdigt huske den ferie for de mange nedbørsdøgn og skybrud. Men ret skal være ret, den var set fra et synspunkt med klipklapper og badebukser på ikke den ringeste, siger Frans Rubek.
Og for at blive i strandsporet: Efteråret 2025 blev det fjerdesolrigeste siden 1920, varmt og med lidt over gennemsnitlig nedbør.
Sæsonens første frost meldte sig 24. september og den første sne 19. november. Blæsevejret ’Amy’ kom på den danske stormliste.
December 2025 og dermed julen, der heller ikke blev hvid, blev den tredjevarmeste siden 1874, meget tør og solrig.
DMI’s udfordring med opgørelse af soltimer forventes løst i første halvdel af 2026: Skyer over dansk sol-rekord | DMI
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Juni 2026 blev den varmeste juni nogensinde målt i Vesteuropa og den næstvarmeste juni globalt9.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service (C3S) blev juni den varmeste nogensinde målt i Vesteuropa, mens juni globalt blev den næstvarmeste i målehistorien. De ekstreme havtemperaturer er i høj grad med til at løfte temperaturerne.
DMI vil i lommen på grønlænderne7.7.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
DMI lancerer en grønlandsk udgave af ’Meteorologens kommentar’, der kan læses på mobilen. Her forklarer meteorologerne det vejr, der får betydning for hverdagen – i et mere direkte sprog og med blik for de store lokale forskelle.
Omegablokering lagde låg på vejret og løftede Danmark til 37 grader4.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fastlåst bølge i atmosfæren sendte varm luft fra Nordafrika mod Danmark og var med til at udløse sidste uges hedebølge. Klimaforandringer skaber ikke omegablokeringen, men gør den varme, som følger med, mere intens. En ny blokering er ved at sætte sig fast.
Kraftig El Niño på vej3.7.2026 10:31:38 CEST | Pressemeddelelse
Verden kan gå et år med mere ekstremt vejr i møde. De internationale klimamodeller er usædvanligt enige om, at opvarmningen i Stillehavet vil blive markant stærkere hen over sommeren og efteråret.
15 år efter: Danmark har lært at regne med skybrud2.7.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skybruddet i København 2. juli 2011 blev et vendepunkt for dansk klimatilpasning. Siden da har vejr- og klimaforskning gjort os klogere på den ekstreme nedbør i Danmark, og i dag giver DMI’s Klimaatlas kommunerne et fælles grundlag for at planlægge efter flere og kraftigere skybrud
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum