Nyt Sundhedsråd Kronjylland skal sikre fællesskab om fremtidens sundhed
12.1.2026 17:39:03 CET | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Medlemmerne af det nye Sundhedsråd Kronjylland trådte mandag sammen for første gang og tog hul på arbejdet med at styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Et nært sundhedsvæsen, hvor borgerne i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner oplever sammenhæng fra forebyggelse til behandling og rehabilitering.
Det er kort fortalt opgaven for det nye Sundhedsråd Kronjylland, der består af kommunalbestyrelsesmedlemmer fra de fire kommuner samt regionsrådsmedlemmer.
Mandag mødtes de 11 medlemmer første gang. Mødet blev afholdt i Sundhedshus Grenaa.
- Sundhedsråd Kronjylland giver os en mulighed for at skabe fællesskab på tværs af kommunerne og regionen om et sundhedsvæsen, hvor borgerne bliver set og hørt, og hvor nærhed og sammenhæng i behandlingen er en fælles opgave. Det arbejde glæder jeg mig over, at vi nu er i gang med, siger sundhedsrådsformand Jakob Søgaard Clausen (DD).
Nyt kapitel
Sundhedsråd Kronjylland er etableret som følge af sundhedsreformen, hvor 17 nye sundhedsråd – heraf fem i Region Midtjylland - skal bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne.
Sundhedsrådet skal på vegne af regionsrådet behandle og træffe beslutninger om alle sædvanlige, løbende sager på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
- Vi skal sikre, at alle borgere i Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner får adgang til de samme gode sundhedstilbud. Samtidig skal vi sikre et fleksibelt sundhedsvæsen, der i højere grad end i dag matcher den lokale virkelighed og de særlige muligheder eller udfordringer, der kan være i vores lokalområder. Det kan vi netop, når vi tænker og arbejder på tværs af region og kommuner, siger næstformand for Sundhedsråd Kronjylland, Else Søjmark (S).
Regionens ansvarsområder på sundhedsområdet
-
Sygehuse (psykiatri og somatik)
-
Præhospitale tilbud - hjemmebehandling, udgående teams mv.
-
Akutberedskab - Ambulancetjeneste, akuttelefoner, vagtlægeordning og akutlægehelikopter
-
Praksissektor - de almenmedicinske tilbud, psykologer, speciallægepraksis, fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæge- og tandplejerhjælp
-
Akutsygepleje
-
Foreningsejede specialsygehuse og hospices (§ 79)
-
1. januar 2027 flytter desuden myndigheds- og finansieringsansvaret for en række sundhedsområder fra kommunerne til regionen: akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser, specialiseret rehabilitering og patientrettet forebyggelse.
Sundhedsråd Kronjylland består af:
Jakob Søgaard Clausen (DD) (fmd.), Region Midtjylland
Else Søjmark (S) (næstfmd.), Region Midtjylland
Michele Offenbach Holm (S), Region Midtjylland
Nils Borring (S), Region Midtjylland
Else Kayser (EL), Region Midtjylland
Jakob Fuglsang Andersen (SF), Region Midtjylland
Charlotte Green (K), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Favrskov Kommune
Jens Kannegaard Lundager (DF), formand for Sundheds-, Pleje- og Omsorgsområdet i Norddjurs Kommune
Erik Bo Andersen (Østbroen), formand for Sundheds-, idræts- og kulturudvalget i Randers Kommune
Nicolai Estrup (DF), formand for Omsorgsudvalget i Randers Kommune
Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), formand for Sundheds- og ældreudvalget i Syddjurs Kommune
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af Sundhedsrådene
Sundhedsrådene træffer beslutninger på sundhedsområdet og det højt specialiserede socialområde, inden for rammer, regionsrådet har fastlagt.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerBilleder
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Region Midtjylland klar med nyt psykologtilbud til unge voksne9.10.2026 08:26:50 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober startede regionalt tilbud om gratis psykologbehandling til unge mellem 18 og 24 år med let til moderat depression eller angst. Region Midtjylland har åbnet fem nye ungeklinikker og samarbejder med private behandlere. En del af opgaven bliver at nedbringe stor venteliste.
Kunst på hospitalet skal give patienter ro og håb1.10.2026 09:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Tre billedkunstnere er i fuld gang med værker, som skal skabe ro, håb og bedre rammer for patienter, pårørende og medarbejdere på hospitalerne i Gødstrup, Silkeborg og Viborg.
Bliv vaccineret mod influenza og covid-19 fra 1. oktober28.9.2026 10:11:17 CEST | Pressemeddelelse
Nu går årets vaccinationsindsats i gang. Fokus er på at beskytte de borgere, der har størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
Selvkørende kollektiv transport rykker tættere på i Region Midtjylland24.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange og et bedre transporttilbud. Selvkørende teknologi kan på sigt give nye muligheder for passagererne i den kollektive trafik.
Ny aftale sikrer samme hjælpemidler på tværs af hospital og kommune16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver både tid og øvelse at lære, hvordan man bruger et urologisk hjælpemiddel som fx et kateter. En ny aftale mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og 34 kommuner sikrer, at borgere fremover kan få de samme hjælpemidler leveret i hjemmet, som de lærte at kende på hospitalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


