Kold og blæsende weekend kan give problemer på vejene
9.1.2026 13:59:37 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der er allerede nu problemer med snefygning flere steder i landet. Samtidig falder temperaturen i weekenden, og det kan give udfordringer med virkningen af salt på vejene. Så weekendens opfordring til trafikanter er stadig: Kør efter forholdene og hold dig orienteret om vejret, inden du begiver dig ud på vejene.

Der kommer ikke meget sne fra oven i weekenden. Til gengæld kan den komme fra siden, når vinden tager til, og sneen fyger ind over vejene. Snefygning kan opstå hurtigt og uden varsel, når kraftig vind blæser løs sne ind over vejen, hvor den kan lægge sig som driver. Når sneen hober sig op, kan driverne være langt dybere, end de ser ud, og i værste fald stoppe bilen eller trække den ud af kurs. Risikoen er særligt stor på åbne strækninger.
Vejdirektoratet kører stadig uafbrudt og rydder og salter på statsvejene. Men selvom vejene bliver ryddet og umiddelbart synes fine at køre på, kan der blot et par hundrede meter længere fremme ligge så meget sne, at man kan køre fast.
Lave temperaturer påvirker salt
Allerede fredag er der problemer med fygning flere steder i landet. Samtidig varsler DMI om meget lave temperaturer i weekenden, og det kan give endnu flere udfordringer i trafikken.
Søndag tegner til at blive en ekstra kold vinterdag, og flere steder i landet kan temperaturen om natten nå helt ned på omkring -18 grader.
Ved så lave temperaturer har salt meget svært ved at forhindre vandet i at fryse, og der er derfor risiko for meget glatte veje søndag og mandag, selvom vi har saltet.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at være ekstra opmærksomme og køre efter forholdene. Selvom der ikke umiddelbart er noget at se på vejen, kan der stadig være meget glat.
Husk også disse råd:
• Følg med i vejrudsigten og på trafikinfo.dk
• Vær opmærksom på snedriver
• Kør meget forsigtigt – is kan være usynlig
• Tilpas hastigheden og undgå pludselige manøvrer
• Hold ekstra stor afstand til den forankørende bil
• Medbring mad og drikke, varmt tøj tæpper og opladt mobil
• Lyt til trafikradio i bilen
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu forsvinder de første beskyttelsesrum og høje træer på Marselis Boulevard19.8.2026 12:28:53 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet fremskynder fældningen af fire høje træer og opgravning af tre beskyttelsesrum i midterrabatten på Marselis Boulevard. Det sker for at skabe en mere robust trafikafvikling til og fra havnen under de igangværende forundersøgelser til anlæg af Marselistunnelen.
Vejdirektoratet tager ny teknologi i brug for at blive klogere på den jord vi bygger i17.8.2026 14:00:50 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra en helikopter og et elektromagnetisk målesystem vil Vejdirektoratet få mere viden om den jord, der skal bygges veje på. Det kan reducere risikoen for forsinkelser og ekstraregninger i de store vejprojekter. Første test sker over den kommende motorvej mellem Billund og Give.
Hillerød: Tilkørsel mod København spærres fra den 21. til den 24. august17.8.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 21. august kl. 20.00 til mandag den 24. august kl. 05.00. Spærringen sker i forbindelse med at en række broelementer skal løftes på plads.
Kør i god tid: E45 spærres klokken 15:00 lørdag den 15. august14.8.2026 14:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at planlægge deres tur i god tid op til weekendens spærring af E45 Østjyske Motorvej ved Horsens.
Asfaltarbejde påvirker trafikken på rute 23 Kalundborgvej ved Dønneland14.8.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med etableringen af 3. etape af Kalundborgmotorvejen skal Vejdirektoratets entreprenør nu til at lægge asfalt på en del af rute 23 Kalundborgvej i Kalundborg Kommune. Arbejdet foregår i aften- og nattetimerne fra den 18. til 21. august og igen fra den 24. til 28. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum