Kold og blæsende weekend kan give problemer på vejene
9.1.2026 13:59:37 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der er allerede nu problemer med snefygning flere steder i landet. Samtidig falder temperaturen i weekenden, og det kan give udfordringer med virkningen af salt på vejene. Så weekendens opfordring til trafikanter er stadig: Kør efter forholdene og hold dig orienteret om vejret, inden du begiver dig ud på vejene.

Der kommer ikke meget sne fra oven i weekenden. Til gengæld kan den komme fra siden, når vinden tager til, og sneen fyger ind over vejene. Snefygning kan opstå hurtigt og uden varsel, når kraftig vind blæser løs sne ind over vejen, hvor den kan lægge sig som driver. Når sneen hober sig op, kan driverne være langt dybere, end de ser ud, og i værste fald stoppe bilen eller trække den ud af kurs. Risikoen er særligt stor på åbne strækninger.
Vejdirektoratet kører stadig uafbrudt og rydder og salter på statsvejene. Men selvom vejene bliver ryddet og umiddelbart synes fine at køre på, kan der blot et par hundrede meter længere fremme ligge så meget sne, at man kan køre fast.
Lave temperaturer påvirker salt
Allerede fredag er der problemer med fygning flere steder i landet. Samtidig varsler DMI om meget lave temperaturer i weekenden, og det kan give endnu flere udfordringer i trafikken.
Søndag tegner til at blive en ekstra kold vinterdag, og flere steder i landet kan temperaturen om natten nå helt ned på omkring -18 grader.
Ved så lave temperaturer har salt meget svært ved at forhindre vandet i at fryse, og der er derfor risiko for meget glatte veje søndag og mandag, selvom vi har saltet.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at være ekstra opmærksomme og køre efter forholdene. Selvom der ikke umiddelbart er noget at se på vejen, kan der stadig være meget glat.
Husk også disse råd:
• Følg med i vejrudsigten og på trafikinfo.dk
• Vær opmærksom på snedriver
• Kør meget forsigtigt – is kan være usynlig
• Tilpas hastigheden og undgå pludselige manøvrer
• Hold ekstra stor afstand til den forankørende bil
• Medbring mad og drikke, varmt tøj tæpper og opladt mobil
• Lyt til trafikradio i bilen
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Tilkørsel fra Peder Oxes Allé mod København lukkes i weekenden3.3.2026 09:36:09 CET | Pressemeddelelse
Tilkørslen fra Peder Oxes Allé/Egespurs Allé til Hillerødmotorvejens forlængelse i retning mod København spærres fra fredag den 6. marts 2026 klokken 18:00 til mandag den 9. marts 2026 klokken 05:00. Spærringen sker i forbindelse med et broarbejde.
Nu skal der lægges slidlag på den udbyggede motorvej nord for Vejle2.3.2026 16:10:55 CET | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej vil de kommende måneder igen møde vejarbejde, to smalle spor i hver retning og nedsat hastighed mellem Vejle og Hedensted. Det sker for at færdiggøre motorvejsudbygningen på strækningen.
4 kilometer støjskærm ved Hørning betyder vejarbejde på motorvejene ved Aarhus Syd26.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra søndag den 1. marts 2026 går Vejdirektoratet i gang med at opsætte støjskærme langs motorvejene ved Hørning. Arbejdet medfører hastighedsnedsættelse og smalle spor omkring Motorvejskryds Aarhus Syd.
Renovering af Langelandsbroen går i gang26.2.2026 09:19:22 CET | Nyhed
Vejdirektoratet går i gang med et reparationsarbejde på Langelandsbroen, hvor de betonreparationer på undersiden af fortovet, der blev påbegyndt sidste år, skal gøres færdige. Arbejdet starter mandag den 2. marts og pågår til slutningen af august.
Endnu en weekend med vejarbejde på Vejlefjordbroen25.2.2026 13:43:06 CET | Nyhed
I sidste uge opstod der en akut skade på en fuge på Vejlefjordbroen, og Vejdirektoratet havde en entreprenør ude for at lave en nød-reparation af fugen i motorvejens sydgående spor den forgangne weekend. Desværre viste skaden sig at være mere omfattende end først antaget, og derfor er vores entreprenør nødt til at udføre yderligere reparationer på broen den kommende weekend. Det vil lørdag give større trafikale gener.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum